Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
317Visninger
AA

7. Stranden

Patricks far stod utålmodigt i døren og ventede på resten af familien. Patrick sad allerede i bilen med sine høretelefoner i ørerne. Han lukkede øjnene og lagde hovedet imod ruden. Han ville bare af sted nu. Han havde en underlig trang til at udforske øen alene.

Solen stod skarpt på himlen, da de nåede frem til stranden. Der var heldigvis ikke så mange mennesker, som Patrick havde forventet. Viva og Isak sprang ud af bilen og løb ned i mod vandet. "Mikka, hold lige øje med Viva og Isak," sagde Patricks mor til Mikka. Mikka sukkede og gik i et roligt tempo ned mod stranden med sin nyeste bog i hånden. "Patrick, hjælp os med at tage tingene ud af bilen," sagde hans far. Patrick slæbte tingene ned mod stranden, hvor Viva og Isak løb rundt, og Mikka allerede sad i sandet med sin bog. De pakkede ud og spiste den frokost, de havde med. Som Patrick havde forudset, fik han lov til at gå afsted alene, han skulle bare have sin mobil med.

Patrick gik ned langs stranden. Der var så småt begyndt at dukke flere mennesker op, der alle snakkede sprog, som Patrick ikke forstod. Solen blændede ham, og han skyggede for den, da han fik øje på noget i det fjerne. Det lignede en slags udhuling i en klippe. Patrick begyndte at løbe derhen. Da han nåede derhen, kunne han godt se at det var en slags grotte. Han rørte ved væggene. De var fugtige og hårde. Han fandt sin mobil frem og tændte lommelygten. Vand dryppede ned fra loftet og grotten gik meget længere ind, end han havde troet. Det var det perfekte sted at udforske. 

Han bevægede sig langsomt og sikkert ind i grotten. Der var glat, og hans gummisko hjalp ikke på det. Der var ikke andet end stem og vand derinde, og Patrick var tæt på at gå ud igen, men pludselig hørte han en lyd. Det lød som en underlig tuden. "Hallo?" råbte han. Hans stemme ekkoede inde i grotten, men ingen svarede. Det dryppende vand, begyndte at drive ham til vanvid og en ubehagelig, muggen lugt var ved at få ham til at kaste op, men nu var hans nysgerrighed for alvor vakt. Rystende gik han videre, men hans skridt blev brat afbrudt, da han følte jorden forsvinde under sig. Han gispede, i det han landede i iskoldt vand med et stort plask. Han kæmpede sig op til overfladen. Det var svært at svømme med sko på, og han skyndte sig at tage dem af i vandet. Han kunne intet se, for der var helt mørkt, og mobilen var fløjet ud af hænderne på ham, da han faldt. Han råbte efter hjælp, men ingen hørte ham. Han begyndte så småt at panikke, og hans fødder blev koldere og koldere, men pludselig skimtede han et lys i mørket. Patrick begyndte at råbe, og lyset bevægede sig tættere på ham, men ingen sagde noget. Lyset nåede helt hen til ham, men til Patricks forbavselse, var der ikke nogen. Kun et ensomt lys der svævede uden en ejer. Patrick skreg, da han følte at nogen skubbede ham bagfra. Han mærkede noget hårdt foran sig og klatrede op af vandet. Lyset fulgte efter ham. "Hvem der?" spurgte han, for der var helt sikkert nogen, der havde skubbet ham.

I skæret fra det lille lys, kunne han se en skygge stige op af vandet. Patrick trådte et skridt bagud. Skyggen kom tættere på ham, og han bakkede op imod grottens væg bag ham. Den var våd og klam som ham selv, og han var som klistret til den. "Hvad laver du her?" kom det fra skyggen. Patrick kunne ikke sige noget. Ordene sad fast i halsen på ham. I stedet kom en sær gryntende lyd fra ham. Skyggen grinede, "hvad var det?" Så genkendte han den lyse stemme. Pigen trådte frem i lyset. Hende fra lufthavnen. Hende der havde gloet ind ad vinduet. Deres stemmer rungede i grotten, da de udbrød; "dig?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...