Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
309Visninger
AA

2. En underlig pige

Patrick gik forrest hen til svingdøren. Han hørte de andre råbe til ham, at han skulle sætte farten ned. Med faste skridt fortsatte han i endnu hurtigere tempo. Han nåede hen til svingdøren, og nærmest løb ind i den store hal. Den velkendte lyd af kufferter og den knitrende stemme fra loftet, var en stor lettelse for ham. Hans familie var lidt bagefter, så han gik hen til en bænk ved siden af døren. De mange mennesker der slentrede rundt med tunge kufferter og små hylende unger slæbende efter sig, vækkede følelsen af hjem i Patrick. Han satte sin taske ved siden af sig. Hans familie nåede endelig indenfor. “Patrick!” Moderen småløb hen til ham. “Når vi siger at du skal vente, så skal du vente.” Patrick rullede med øjnene af den kommentar, snuppede sin taske til højre for sig, svingede den om på ryggen, hankede op i kufferten, og marcherede hen til de andre. Hans far var i gang med at dele pas ud. Irritabelt stak han et pas i hånden på Patrick, og begyndte så bevæge sig hen imod billetmaskinen. Patrick kontrollerede at passet var det rigtige. Efternavn: Lead, Fornavn: Patrick, Nationalitet: Dansk, Fødselsdato: 10/01 2002, og et gammelt billede. Han studerede det grundigt. Det var 3 år siden at det billede blev taget, så han måtte have været 12 år der. Hans korte, sorte hår var filtret og fedtet. Håret kunne kun være arvet fra hans fars, da hans mors var så blond at det nærmest var hvidt, inden at hun begyndte at farve det rødt. Hans to søstre havde begge arvet det blonde hår. De mange fregner dækkede halvdelen af hans ansigt. Han vidste at de fleste var forsvundet, og at de nu kun var ved næsen. Med afsky lukkede han passet, netop som hans far kom med billetterne. Patrick kunne høre, at moderen var utilfreds med, at der var en, der skulle sidde flere rækker væk fra alle de andre. Patrick ville gerne melde sig frivilligt, men hans forældre ville nok ikke være så vilde med idéen om at han skulle sidde med nogle fremmede. Viva råbte allerede op om, at hun ville sidde ved et vindue. Isaks ansigt var begyndt at blive mere og mere grønt. Alt den snak om at flyve var for meget for ham, og uden varsel begyndte han at stortude. De forbipasserende mennesker drejede nysgerrigt hovederne. Desperat prøvede Mikka at få ham til at slappe af. De to voksne var allerede inde i en vild diskussion. Patrick tvivlede på, at det var om sæderne. Opgivende fandt han sin mobil og høretelefoner frem igen, men han nåede ikke videre, før at hans fars stemme afbrød larmen, der fik folk til at vende sig om. “Lad os så gå.” Besluttede han. “Du er på ferie med din familie Patrick. Læg den musik.” Han stirrede bestemt på Patrick, og begyndte så at guide de andre hen til den lange kø, der førte op til de skranker, hvor de skulle smide deres kufferter af. Patrick stod og trippede lidt, før at han besluttede sig for at gå hen til sin familie. Han skulle lige til at gå ind i køen, da en pige kom ham i forkøbet. Hun var lille, så hendes nøddebrune hår der var sat op i en hestehale kildede hans hage. Han prikkede hende på skulderen. “Undskyld jeg…” Han havde forventet at se en lille pige på 10-12 år, men han kunne tydeligt se, at hun var på omkring hans alder. Hun kiggede på ham med sine vilde, græs grønne øjne. “Jeg skal lige hen til min familie.” Fortsatte han. Uden et ord maste hun sig om bag ham. Mut gik han hen til hans forældre. De ventede i ti minutter, før at de kom frem til skranken. De lagde kufferterne på det lille bånd ved siden af skranken. Patricks far stod og snakkede med damen, der skulle sørge for deres kufferter. Imens havde Patrick fået øje på noget. Ved skranken ved siden af, stod den pige han havde gået forbi før. Der var ingen, der stod sammen med hende. Hendes ansigt virkede trist, og hendes bløde stemme var meget svag. I et øjeblik drejede hun hovedet og så på Patrick. Hendes øjne bad om noget, men lige så hurtigt hun havde kigget på ham, lige så hurtigt drejede hun igen hovedet. Hun smilte til damen foran hende, og gik så væk. Hendes kuffert kørte afsted på båndet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...