[PAUSE] Lykken(1) bærer blå læderjakke

// Deltager i Vind Sindstequila, brunch og feedback på din historie af forfatter Sofie Riis Endahl mulighed 2: ”Jeg sidder et øjeblik med telefonen i hånden og møder et blik i spejlet, der ikke er mit.” //

Vil Ronja få Elisabeth til at indse, at det er helt galt? Vil de blive andet end kun fortrolige? Hvordan hjælper man en, som ikke vil hjælpes? Vil Ronja nogensinde kende hele sandheden?

(læs mere under kapitlet 'Bagsidetekst'!)

6Likes
17Kommentarer
477Visninger
AA

5. Kapitel 3: ”Nummeret findes ikke mere”

ONSDAG

Elisabeth sad inde i stuen med et glas saft i den ene hånd, en pude i ryggen, og veninden Sally ved siden af sig på sofaen. Hun lænede sig op af det andet hjørne med fødderne i skødet på Elisabeth.

Med højre hånd børste Elisabeth det sorte hår væk fra øjnene. Fra hvor hun sad, kunne hun høre Sallys søn, Carl, lege inde på det værelse, som var dømt baby-værelse. Der var noget beroligende over den lyd, også selvom hun ikke vidste hvad han lavede derinde. Nå ja, så længe han ikke ødelagde noget, så gik det nok.

Ingen af dem sagde noget. I hvert fald ikke i noget tid.

Elisabeth sad og glattede betrækket på en af pyntepuderne. Det var tydeligt at se, at hendes tanker var andetsteds. Ikke her i rummet, men faktisk ikke engang i lejligheden. Alt hun kunne tænke på var blondinen, som hun havde mødt i mandags siden. Slangekrøllet hår og hassel-farvede øjne, som var så dybe, at man kunne svømme sig en tur i dem. Væk. Langt væk. Væk fra Liam, nagede en lille stemme i hendes hoved.

”Elisabeth? Eliii? Jorden kalder Elisabeth?!” lød det meget langt væk fra Sally, som blinkede med sine store, brune øjne, og viftede med en solbrændt, ringebebyrdet hånd foran Elisabeths ansigt.

Elisabeth rystede fraværet på hovedet, og førte glasset op til læberne, hvilket også gav hende en kort tænkepause, så hun kunne finde ud af, hvad de snakkede om. Men der var ingen informationer at indhente, så hun kastede sig bare ud i det.

”Hvad?”

Sally gav Elisabeth det der blik som sagde, at hun havde en mistanke.

”Hvorfor ser du sådan ud af vinduet, jeg sidder jo lige her?”

”Hvordan sådan?” spurgte Elisabeth og snoede en lidt længere lok af de skulderlange, ravnsorte hår rundt om fingeren.

”Har du mødt en fyr?” grinede Sally, da hun så Elisabeths, endnu, fraværende ansigtsudtryk.

”Nej Sally. Du er altså sådan en klovn, jeg har jo Liam!” Elisabeth rystede på hovedet af sin veninde.

”Når ja. Liam.” Sally gav et overdramatisk suk fra sig, da hun sagde hans navn.

”Ja, Liam. Min husbond.”

”Skønne, skønne Liam.” Forsatte Sally med sarkasme at spore i hendes stemme.

Elisabeth svarede ikke, hvilket fik Sally til at løfte et øjenbryn, for normalt forsvarede Elisabeth sin mand til den bitre ende. Også selvom han virkelig var en røv, ja… altid egentlig. Ikke fordi Sally vidste hvad der foregik bag lukkede døre, men hun synes han var rådden.

”Så der er måske nogen?” Sally havde for vane at stikke næsen i alting, som du nok kan fornemme.

”Ikke sådan en nogen, Sally! Jeg tror bare, at jeg har fået en veninde.”

”En veninde?” sagde Sally halvt grinende, og lavede flere små ryk med øjnene, hvilket så ekstremt komisk ud. Elisabeth kunne ikke lade vær med at grine af hende. Sally gav sig til at prikke hende i siderne, hvilket blot fik hende til at grine endnu højere og der dukkede da også nogle ret high-pitched lyde ud af hendes mund.

”Ja, en veninde. En helt almindelig ven.”

”En heeelt almindelig ven.” Sally fake-gabte lydende.

”Hvornår har du så mødt hende? Du plejer da ikke at rende rundt og få venner?”

”Vi stødte ind i hinanden, bogstaveligt talt, og så drak vi kaffe sammen.”

”Kaffe? Jamen, var du ikke holdt op med kaffe? Hvorfor nu?”

”Jeg har da drukket kaffe før?”

”Ja som teenager! Og så stoppede du.” sukkede Sally opgivende.

”Men nu er jeg begyndt igen.” forsvarede Elisabeth sig med og holdt hænderne afværgende op foran sig.

”Men hvad er så problemet?”

”Hun har ikke ringet.”

”En hu… nå, så hun har ikke ringet? Kan du ikke bare selv ringe til hende?” sagde Sally med tryk på ’hun’ og ’hende’. Sallys mimik var dog mere ivrig end spørgende, og det var ret tydeligt, hvad hun mente med ’kaffe’.

”Det kan jeg ikke. Hun sagde, at hun ville ringe…”

”… men det har hun ikke gjort?” afsluttede Sally sætningen for Elisabeth.

Elisabeth sad lidt og smagte på Sallys ord, da hun kom i tanke om problemet.

”For pokker, Sally! Jeg har givet hende forkert nummer. Mit gamle nummer!”

”Jamen, så er du jo nødt til at ringe til hende?” Sally, den dejlige veninde, sad og grinede af Elisabeths panik. Hun kunne sikkert ikke forstå, hvorfor Elisabeth var så oprevet. Hvad nu hvis kvinden troede, at jeg ikke var interesseret eller sådan noget? For dælen da også…

”Ja, jo. Øh.” Her gik Elisabeth i stå. Sally stak IPhonen i hånden på Elisabeth, allerede inde under kontakter. Med næsten brændende fingrer, tastede Sally navnet ’Ronja’ ind. Men hun blev kun mødt med den sædvanlige: ’Du har ingen kontakter under det navn.” Det fik hende til at scrolle videre ned gennem kontakterne. Under ’H’ fandt hun Ronja, eller hun regnede i hvert fald med, at det var hendes nummer. Hvem ville ellers skrive sig ind som ’Hot Blond’?

Elisabeth tøvede, men så kom Sallys hånd snigende hen over hendes venstre skulder, og Elisabeth skyndte sig at trykke ’ring op’. Og hun ventede og ventede og ventede. Telefonen ringede et par gange, før det blev taget, og da den endelig blev taget, rejste hun sig alligevel fra sofaen med et spjæt.

”Det er Ronja Davis, hvad kan jeg gøre for dig?” lød det nonchalant og ganske uformelt.

”Det er… det er Elisabeth. Du ved, hende du bogstavelig talt stødte ind i?” Elisabeth genkendte den andens stemme, bildte hun i hvert fald sig selv ind.

”Ja, Elisabeth, hej! Jeg troede, at du havde givet mig et falsk nummer med vilje, for da jeg ringende til det sagde stemmen i røret, at nummeret ikke fandtes. Det er altså alligevel sjældent, at nogen giver mig falsk nummer, men nu har jeg dit nummer, og du slipper aldrig af med mig igen.”

Vent… hun flirtede, gjorde hun ikke? Elisabeth forholdt sig tavs. Hun havde pludselig mistet evnen til at tale. Munden var helt tør, og kroppen rystede let. Jeg satte mig ned igen og tog en dyb indånding.

”Hallo? Er du faldet i eller hvad?” grinede Ronja fra den anden ende, smilet kunne nærmest høres ”Jeg gentager altså ikke den smøre igen, det er en joke der kun er sjov første gang man siger den, Elisabeth.”

”Øøhm, ja. Vent hvad?” Endelig kom Elisabeth i gang igen, da Sally sparkede til hende fra sin ende af sofaen.

”Fokus Elisabeth, man skulle tro du lavede noget der var mere spændende end at tale med mig, og det kan jeg dårligt forestille mig. Men hvorfor gav du mig et disconnected nummer?”

”Ja, øh. Jeg kom til at give dig mit gamle nummer ved en fejl. Sådan nogen sidder i fingrerne, du ved. Jeg er sikker på, at ingen ville give dig et falsk nummer med vilje.” Elisabeth tog sig selv i at le lidt højere end hvad virkede normalt, men det virkede ikke som om, at den anden var skræmt væk af det.

Nej, ved du nu lige hvad… flirtede jeg der? Nej, nej. Jeg var bare venlig.

”Nå, men… kunne du tænke dig at tage en kaffe, eller noget mere spændende hvis du vil, på et tidspunkt? Nu hvor jeg har dit rigtige nummer?” Ronja lo hjerteligt over sin egen joke.

”Ja, jo…”

Sally tog mobilen ud af Elisabeths hænder:

”Sally her. Det vil hun mægtig gerne. Undskyld hun er lidt langsom, hun er bare genert.” sagde Stella med et glimt i øjet, mens hun flirtede løs. Elisabeth rev telefonen ud af Stellas hænder, og løftede røret op til øret igen.

”Undskyld, Sally er lidt… frembrusende. Men…”

”Gør ikke noget. Skal vi sige samme sted som sidst? Jeg har fyraften om en halv times tid?”

Elisabeth nikkede ind i røret, men kom i tanke om, at den anden jo ikke kunne se hende.

”Øh ja, selvfølgelig, vi ses!” svarede Elisabeth og smilede fjoget. Hun trykkede på det røde rør, og rettede blikket mod Sally, som sad og grinede over hele ansigtet.

”En smule ivrig, er vi ikke?” grinede Sally med et stort smil.

Elisabeth mumlede noget ukendeligt af hende, men kom så i tanke om noget:

”Det er i orden med dig, ikke? Jeg ville jo ikke… det er bare en god chance for at få en ven.” For det var intentionen, ikke?

”En ven, klart. Af sted din sexede sveske! Ingen tid at spilde!” Sally rystede let på hovedet af mig, men med et smil på læberne.

”Vi ses Sal! Lås efter dig!” Og med de ord var Elisabeth ude af døren.

På vejen ned af trappen, sms’ede hun til Liam og fortalte ham, at hun var ude og drikke kaffe med Sally. Hun så ingen grund til at fortælle om sin nye veninde, vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...