Juleånden

Mit input til julekonkurrencen "Skriv en julehistorie."
Jeg har taget udgangspunkt i mulighed 2, 3 og 4.


Nora, en hjemløs pige ønsker sig ikke andet end tryghed, da 3 "personer" en dag dukker op og vender op og ned på hendes liv.

"Mine hænder er frosne, og jeg kan knapt nok mærke mine tæer. Jeg krummer mig sammen til en bold, og prøver at holde på varmen, men med det kolde fortov under mig er det ikke let. Folk går forbi uden at skænke mig et blik, kun enkelte kigger medlidende på mig. De er heldige. Tænk at have et par handsker. Det er alt jeg ønsker mig og måske endda et stort, varmt tæppe oveni. Jeg ville give alt for at få varmen, men desværre har jeg intet at give. "

1Likes
2Kommentarer
221Visninger
AA

4. Lana

Pan retter sig op for kaste op endnu en gang.

”Så er det nu Nora!” råber Elvira.

Jeg rykker mig hen til Pan, som løfter hovedet og kigger mig dybt i øjnene.

”Jeg vil prøve mit bedste, men jeg er på helt bar bund”

Sorgen kan tydeligt ses i hans øjne, da han siger: ”Lana var juleånden før dig.

Hun var,…hun var en fighter. Præcis ligesom dig. Da vi fandt hende, var hun ligeså usikker på sig selv, som du er lige nu. Men hun klarede det, og jeg lover dig, at du også kan klare det.

Du skal bare tro på det.”

 

”Jeg tror på dig”

Hele min krop sitrer. Jeg holder min hånd over ulvebiddet, mens jeg forestiller mig Pans intense, bedende blik. Jeg vil beskytte ham med al den kraft jeg har i mig.

Magien er næsten som en følelse. Den strømmer fra mit hjerte og ud til mine fingre.

Da jeg mærker kraften, lagret i mine fingerspidser, føles det næste skridt helt naturligt. Jeg rører ved biddet og mærker en lille gnist komme op. Gennem hele processen holder jeg øjnene lukket. Elvira har taget fat i min anden hånd.

Da jeg åbner øjnene, er såret forsvundet og Elvira, Elvil og Pan omfavner mig alle på samme tid. 

Jeg kan ikke fatte hvad jeg lige har gjort. Kan ikke fatter at det faktisk er sandt.

Elvira rejser sig op, og trækker os med.

”Vi er nødt til at tage af sted nu. Julemanden har ikke lang tid igen. Elvil og jeg vil gå hen og give de hjemløse, hvad end de har brug for, og så vil vi tage afsked med dem.

Nora, kan du blive hos Pan imens?”

”Selvfølgelig,” siger jeg bestemt.

De to går hen mod de hjemløse, som stadig sidder rundt om bålet. Da de ikke længere er indenfor rækkevidde, sætter jeg mig på en bænk sammen med Pan. Hans blik er rettet mod skoven, men så vender han sig mod mig.

”Tak” fremstammer han, tager min hånd i sin og giver den et taknemmeligt klem. En gnist går gennem mig, da han rører ved min hånd. Vi ser på hinanden, og hans øjne glimter.

Så undviger han mit blik og ser bedrøvet ud mod skoven igen.

”Hvad lavede du egentlig derude?”

Tavshed.

Han ser betænksom ud.

Det han skal til at sige er tydeligvis ikke let for ham at snakke om.

”Jeg kom til at gøre noget forfærdeligt sidste år,” siger han og trækker vejret dybt.

”Lana, den sidste Juleånd, var ligesom dig fra menneskenes verden. Hun brød sig ikke meget om Hospius, og derfor blev hun boende her i menneskenes verden, men hjalp os når vi havde brug for det. Jeg kom ned for at besøge hende en aften, og havde ikke fået lukket portalen efter mig. En flok Downearth-ulve fulgte efter mig uden jeg vidste det. De havde fået en ordre fra deres dronning, Liticia, om at gøre det af med Lana, fordi hun var en trussel mod dem. De fulgte efter mig til hendes hus, og da jeg tog hjem, overfaldt de hende. Jeg hørte ikke fra hende i flere dage, og jeg begyndte at blive bekymret.

Jeg tog ned til hende og…” Pan har tårer i øjnene. Jeg rykker mig tættere ind til ham, mens jeg lægger en arm omkring ham.

”Jeg kom for sent. Da jeg kom, var hun allerede blevet til sten.”

Jeg kan se hvor ondt det gør på Pan at fortælle mig om Lana, men han fortsætter:

”En Downearther-ulv havde stjålet et smykke der tilhørte hende. Jeg følte at jeg skyldte hende at finde det igen, så jeg gik ud i skoven og åbnede en portal, hvorefter jeg tog ind i Mørkets skov for at finde det. Jeg nåede dog ikke tilbage uden kamp.”

”Hvorfor helbredte Lana ikke sig selv?”

Pan sukker langsomt. ”En Juleånd kan ikke bruge magi på sig selv, og da en Juleånds magi er det eneste, som kan helbrede et Downearther-bid, var der intet vi kunne have gjort for at redde hende.”

”Det er jeg ked af Pan. Det er jeg virkelig.”

”Det er okay. Jeg burde ikke belemre dig med alle mine følelser. Du har vist fået nok for en dag.”

Han ser helt oprevet ud. Nærmest vred.

”Nej, det er helt okay… Du fortalte mig før, at Lana betød meget for dig. Var der noget imellem jer eller…”

Han kigger forarget på mig. ”Det skal du slet ikke blande dig i!”

”Undskyld, jeg ville ikke…”

”Bare lad mig være!”

Han vender sig om, og idet han går, kommer Elvira og Elvil hen til mig. De spørger ind til Pan, og jeg forklarer dem hvorfor han gik. Det var slet ikke min mening at gøre ham så ked af det. Hvorfor skal jeg altid være så nysgerrig?

”Han skal nok blive god igen,” trøster Elvira. ”Elvil, du bliver nødt til at finde ham. Vi skal af sted nu!”

Der går lang tid, flere timer endda, før Elvil vender tilbage med Pan. Han kigger skamfuldt på mig, og undgår ellers øjenkontakt. ”Så er vi klar.” siger Elvil.

”Hvorfor tog det så lang tid?" udbryder Elvira. "Vi har ventet i flere timer nu. Det har vi bare ikke tid til!”

Mens Elvil og Elvira skændes, kigger Pan ned i jorden. Jeg kan ikke lade være med at få skyldfølelse og føler, at det er mig, der er problemet.

”Elvira, lad os nu ikke skændes. Nora er sikkert også træt. Lad os komme hjem, så forklarer jeg det hele senere.”

Hun sukker, men tager så fat i Elvils hånd, som tager fat i Pans, som modstridende tager min. Elvil tager glaskuglen fra tidligere ud af lommen og ryster den. Et lys breder sig fra kuglens midte og ender op i en stråle, som åbner en portal. Aldrig har jeg set noget lignende og for første gang i lang tid, siger Pan noget:

”Du må ikke give slip på min hånd, hører du?!” Hans blik er alvorligt, og jeg nikker.

”Er du klar?,” spørger Elvira mig grinende.

”Mere klar end nogensinde.”

”1,2,3 NU!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...