The Pain of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2018
  • Status: Igang
Vi vidste godt det var forkert.
Og tro mig vi prøvede at lade vær.
Men på et tidspunkt i livet må man stå ved sine handlinger.
Også selv om resten af verden ikke må høre eller se det.
Vi bestemmer ikke hvem vi elsker, eller hvem der elsker os.
Så på et tidspunkt må vi bare elske dem vi kan.
Vi ved godt vi aldrig vil blive forstået eller accepteret.
Men i det mindste har vi hinanden.

Dette er historien om to elskende i en verden, hvor deres kærlighed er forbudt. Følg dem gennem deres liv fra barnsben af op igennem deres ung.

2Likes
0Kommentarer
973Visninger
AA

10. Kapitel 6: *Val* Første skoledag

-12:05-

Jeg så mig rundt, det var som hang der en elektricitet i luften. Som når gnider en ballon mod nogens hår, og du kan mærke elektriciteten mod overfladen. Jacob gik med et lys i øjnene og fortalte mig om skolen og dens regler, "så det er de basale regler, men dem skal du nok få lært". Han sendte mig et smil og gav mig kejtet klap på skulderen, "jeg ville gerne vise dig rundt, men vi skal tilbage til timen. Måske kan jeg vise dig rundt på mandag." Jeg nikkede og lod mine fingre strejfe min nye mobil, hvordan mon Aya havde det? Tænkte hun på mig? Jacob så undrende på mig, "er du okay?" Jeg undgik bevist hans blik, da jeg nikkede. "Ja jeg er nok bare lidt nervøs". Jacob nikkede som forstod han, “det skal nok gå det hele, vores klasse er rigtig god”. Jeg så undersøgende på ham, “ hvad med Ayas klasse? Er den også god?” Det var som blev et lys tændt i Jacob, da jeg nævnte Aya, man kunne næsten se flammerne der slikkede sig om hinanden i hans øjne. “ Ja den er vel okay. Pigerne er en hård nød af knække, men gode nok på bunden. Drengene... Ja... de er vel bare drenge”. Jeg sank og lod min hånd glide igennem mit hår, okay.... Det lød vel fint. Jacob lagde en hånd på min skulder, “ I meget tætte din søster og dig hva?” Jeg mærkede en kulde sprede sig ned af rygraden på mig, og ud gennem mine arme og ben. “Ja det er vi vel”. Jacob bemærkede ikke hvordan jeg stivnede, men tog min kortfattethed som et ekstra tegn på hvor nervøs jeg var over min første skoledag. "Du skal altså ikke være så nervøs." Jeg trak på skuldrene, og så mig rundt. “Jeg er okay”, han smilede og gav mig et kejtet klap på skulderen. “Du er måske nervøs på Ayas vegne?” Jeg mødte hans øjne, og tvang mig selv til at nikke med et stift smil. Tanken om at hvis jeg svarede nej, ville han blive ved med at udspørge mig, fik hele min krop til at krympe. Jacob smilede stort og så ud frem får sig, som så han ud i den fjerne fremtid. “Hun skal nok klare sig, drengene skal nok passe på hende”. Jeg standsede brat op, “hvad mener du?” En rødlig glød sprede sig fra hans øre og nedover hans kinder, da han svarede. “Jov... Du ved det måske ikke.. for du er jo hendes bror og sådan...” Jeg klemte øjnene sammen og nedstirrede ham, da han hurtigt sank klumpen der havde samlet sig i hans hals, og skynde sig videre. “Jeg mener bare... Din søster jo ret smuk”. Jeg mærkede min kæbe falde tungt ned mod mit bryst, “hva..?” Fik jeg forvirret mumlet ud gennem min vidåbne mund. “Ja du ved... Smuk. Lækker.” Han stoppede og så skævt på mig, “sorry jeg vil ikke gøre det mærkeligt for dig, hun er jo din søster”. Jeg sank og prøvede forgæves, at formindske den klump der havde sat sig om mit bryst. "Øhh klart". Jacob smilede undskyldene "sorry. Ikke mere snak om det" Jeg klemte læberne sammen og mærkede, hvordan min hvæsende vejtrækning blev dybere og mere hæs. “Desuden så er vores klasseværelse herinde”. Jacob pegede mod den grønne dør til venstre for os, "er du klar?" Jeg sank og nikkede, da Jacob bankede på døren og forsigtigt åbnede den. Han sendte mig et smil gennem døren inden han forsvandt, og efterlod mig på gangen. Jeg mærkede hvordan mit hjerte slog hårdt mod mit bryst, da en dyb stemme inde fra lokalet trak mig ind i lokalet. "I dag for vi en ny elev så byd ham særligt velkommen allesammen." Jeg tog mig til hovedet og listede ind i klasseværelset, hvor jeg blev mødt af 28 par øjne der rettede sig mod mig. Jeg smilede og vinkede akavet til de mange mennesker i rummet, "hej". Jeg mødte de mange nysgerrige blikke roligt og fattet, "det her er Val og han skal gå sammen med os resten af året. Og forhåbentligt i 9.klasse også." Jeg nikkede genert, "Nåh vil du forklare lidt om dig selv." Jeg sendte lærene et blændende smil inden jeg vendte mod klassen, "hej igen. Mit navn er som sagt Val og jeg er skal starte i jeres klasse. Jeg har en tvillingesøster der heder Aya som også lige er startet på skolen, og vi håber begge at vi får det godt her." Jeg så udover mængden, Jacob blinkede til mig og gav mig en thumbs up. Nogle af pigerne på første række sendte mig et smil, da jeg langsomt klemte mig forbi deres borde, og begav mig ned mod min plads. Jeg satte mig ned med et *Bumb* ved siden af en dreng som læren havde kaldt Sam. Han havde mørkebrunt hår, men spidserne var farvet ultramarin. Han sendte mig et smil, da jeg havde sat mig ned. "Velkommen til 8.C" Jeg klistrede et stort smil på mine læber, mens jeg forsigtigt trak min notesbog op. "TaK". Jeg lagde min blyant mod papiret og så op mod læreren, der langsomt vendte sig mod tavlen. "I dag skal i arbejde med princippet om, hvad de største filosoffer mener meningen med liver er....." Jeg sendte Jacob et trist blik på tværs af klassen, inden jeg vendte mig tålmodigt mod læreren. "Du må gerne låne min bog." Jeg så forvirret hen på pigen til højre for mig, "er du sikker?" Hun nikkede og en let rosa glød, som fra de fineste lyserøde Akelejer, spredte sig henover hendes yndige æblekinder, og lille skihop-næse. Hvor et par enkle Specsavers Fraser sad, og vippede let på næsetippen. "Tusind tak.... øhh". Pigen smilede genert, "Mia". "Tusind tak Mia." Hun rakte mig forsigtigt bogen og vendte sig mod sin sidemakker. Sam gav mig et skub med skulderen, og hviskede så kun jeg kunne høre det. "Ser ud som du allerede er blevet populær hos pigerne." Jeg løftede hovedet og så udover klassen, hvor flere par af smukke blå, grønne og brune øjne mødte mig. Et tilbageholdent, wow! Gav genlyd i mit hoved, "hvorfor kigger de på mig?" Sam rystede på hovedet og sukkede, "man skulle tro du aldrig havde omgås med piger". Jeg klemte øjnene sammen og så på ham ud af øjenkrogen, og mumlede "det har jeg heller ikke ud over min to søstre". Sam løftede sit hoved med et ryk og så mig ind i øjnene, "har du to søstre?" Jeg nikkede, "og en bror". Han tog sig til hovedet, "shit du heldig, tre mennesker der elsker dig ubetinget". Jeg sank, da et billede af Seths dybe, mørke øjne gled forbi mine nethinder. Der løb en kulde op igennem min rygrad, "måske ikke helt ubetinget". Sam smilede, "argh hver du glad får du har nogle søskende. Jeg er enebarn." Han trykkede sin tommelfinger mod sin brystkasse, som får at pointere at det var ham han snakkede om. Jeg lukkede øjnene og forestillede mig Ayas smukke smil, og hendes bløde, velformede læber. "Ja jeg er måske meget heldig". Sam smilede og forsvandt ned i sine noter. Jeg smilede skævt, da følelsen af Ayas bløde hænder mod min hud, trak op i min mundvige. “Victoria hver sød at læs højt fra toppen af siden.” Jeg vendte hovedet, og lod mine øjne glide henover pigen. Hun var høj, mindst 1.80 m og hendes lange, bølgede, ildglødende lokker faldt stilfuldt og elegant nedover hendes ryg, som de legesygt kærtegnede. Jeg løftede blikket, og lod mine øjne inspicere hendes let gennemsigtige trøje, som lige dækkede hendes store bryster. Jeg sank klumpen i min hals og mødte hendes bladgrønne øjne. Jeg smilte til hende og havde halvt forventet den sammen rosa glød, som hos Mia, sprede sig på hendes kinder. Men i stedet blinkede hun til mig og kastede med sit hår. "Jeg er faktisk lidt jaloux på dig. Du har både søskende og alle pigernes opmærksomhed." Sam sendte mig et koldt blik ud af øjenkrog. Jeg slog ham på skulderen, "det med pigerne har du vist heller ikke et problem med." Sam smilede og nikkede, "du har ret." Jeg så igen op på ildpigen der stadig læste højt, "men hende der." Han greb fat i min skulder og pegede så kun jeg kunne se det. "Hun er min". Aya dukkede igen op i mine tanker, og følelsen af at være adskilt skar mig i brystet. "Helt fint, jeg er heller ikke på udgik efter nogen piger her." Sam smilede og gav mig et klap på skulderen, inden han forsvandt ind i timen og det samme gjorde jeg.

-12:45-

Jeg så glad og tilfreds op fra min notesbog, godt nok havde jeg aldrig hørt om halvdelen af de ting klassen diskuterede. Men jeg følte alligevel at jeg kunne følge med, og at jeg kunne gå derfra stolt og tilfreds med mit arbejde. Nogle af eleverne i min klasse rejste sig og forlod klasselokalet, jeg så mig forvirret rundt og mødt Jacobs blik. Han smilte til mig og gled ubemærket igennem klassen hen til mig. "Hvad sker der nu?" Jacob smilede, "vi har pause, vil du med ud?" Jeg nikkede og mens jeg rejste mig lukkede jeg forsigtigt Mias bog, og så henimod hende. Hun sad stadig ved sin bord, og så tvivlsomt hen på de andre piger. "Her Mia tak for lån". Hun så overrasket op på mig, og den let genkendelige rosa glød skød igen op i hendes kinder. "Selv tak". Jeg smilte til hende og rakte hende bogen. "Vil du med ud?" Pigernes hvisken over fra hjørnet var som en irriterende summen i mit øre, og deres blikke føltes skarpe mod Mia og mig. Mia krympede sig under deres blik, og rystede på hovedet. "Nej tak. En anden gang." Jeg nikkede stift og vende mig mod Jacob, "skal vi gå?" Han så slesk mellem pigerne, Mia og mig, og nikkede uden et ord. Jeg kunne høre Mia sukke bag mig, da jeg begyndte at gå. Jeg kunne mærke Jacobs spørgsmål presse sig på, men inden han fik udtrykt dem blev vi stoppet af en gruppe piger. Hende der stod forrest genkende jeg som Victoria, med hendes lange rødglødende hår og perfekte, glatte hud. De to andre kendte jeg ikke navnene på, men jeg kunne huske de havde siddet tæt på Victoria. "Hej" hendes stemme var blød som smør, og lagde sig klæbrigt om mig. "Du hed Val ikke?" Jeg nikkede og sendte hende et smil, "jeps. Det var dig der var Victoria?" Hun fniste, men det var som om hun heller ville fnyse. "Ja, og det her er Niki". Hun pegede fjernt hen på pigen til højre for hende, jeg fulgte hendes finger om mødte Nikis mørkebrune blik. Hun var næsten lige så smuk som Victoria, men hun var en smule lavere, nok 1.78 m. Desuden var hendes hår lyst, og omkransede let og fint hendes velformede bryster. Jeg smilte, "hej". Hun lod sine øjne glide henover mig, inden hun vendte sin opmærksomhed mod Jacob igen. "Hej". Jeg så ud af øjenkrogen på Jacob som vred sig under hendes blik, "og det her er Signe." Jeg kiggede hen på pigen til venstre, som med sine koreanske træk udstålede en helt anden for for skønhed end de to andre. Hendes hår var sort som en ravnefjer og sad i en høj hestehale. Men jeg kunne alligevel fornemme at hvis hun slap det løs, ville det falde blødt nedover hendes hofter. En stor forskel mellem hende og de andre var, at hun var en del lavere allerhøjst 1.70 m. Desuden var de to andre perfekt formede efter et timeglas, mens hun i stedet var søjleformet. Dog havde de alle tre en ting til fælles, og det var at de alle tre var slanke som modeller og nok også var det. "Hey". Hun sendte mig et smil, "hej". Jeg mødte Victorias nysgerrige blik, "hvad så?" Hun smilede som en klapperslange og kastede med sit kraftige, tykke hår. "Vi tænkte bare på om vi ikke skulle vise dig rundt, her i pausen." Normalt ville det nok havde været et spørgsmål, men jeg havde følelsen af at der ikke var noget spørgsmålstegn efter. Hun så indgående på mig og forventede nok et ja, men i stedet rystede jeg på hovedet. "Måske en anden gang, jeg har lovet at Jacob skal vise mig rundt i dag." Et ryk gik igennem Jacob der stod ved siden af mig, da alle pigerne så giftigt på ham. "Øhh ja. Så vi må hellere komme afsted". Jeg nikkede og smilede til pigerne inden vi forlod klasselokalet. "Wow det var intens." Jacob forblev stille, men nikkede halvhjertet. Jeg så mig omkring, jeg havde aldrig set så mange unge mennesker fare rundt på et sted i mit liv. Jeg så udover mængden og mærkede mit hjerte sank i brystet på mig. "Skal vi gå?" Jeg nikkede og fulgte hurtigt efter Jacob, der allerede havde mast sig igennem menneskemængden. "Hvor er min søsters klasse henne?" Han så sig hurtigt rundt inden han pegede på en dør tværs gennem rummet, jeg fulgte hans finger med øjnene. Jeg mærkede hvordan mit hjerte sprang et slag over, da jeg så hende. Hun stod med ryggen til og var på vej ind i hendes klasselokale igen, men jeg kunne genkende hendes smukke hår og blændende skønhed. Jacob sukkede og trak mig væk fra menneskemængden, "vi har kun nogle få minutter tilbage inden pausen er slut, så hvis der er noget du vil se så sig det nu." Jeg rystede på hovedet, "synd vi ikke kunne nå at komme udenfor." Han nikkede og trak på skulderen, "jeg viser dig skolens område på mandag." Jeg nikkede og fik øje på Victoria og hendes veninder forlade vores klasselokale. "Hvad var der endelig mellem dig og Niki?" Jacob stivnede ved siden af mig og så ud af øjenkrogen hen på pigerne, "ikke noget....." Jeg så tvivlsomt på ham, "virkelig?" Han sukkede og så bedrøvet op på mig. "For noget tid siden inviterede jeg Victoria ud, hun sagde selvfølgelig nej. Men efter episoden har hun sørget for at enten Niki eller Signe holder mig væk fra hende. Som er jeg en creepy stalker. " Jeg så lamslået på ham, "inviterede du hende ud? Shit du er modig". Han smilede genert over min kompliment. "Modig og modig... Piger kan jo bare godt lide man tager chancer så det gjorde jeg. Ikke at det virkede." Jeg lukkede øjnene og tænkte over det ham sagde, piger kan godt lide man tager chancer. Ordene sad fast i mit hoved. Gad vide om Aya kunne fyre der tog chancer? Jeg så hen på Jacob for at se om han havde opdaget, at jeg ikke hørte efter, men stod og dagdrømte. Jeg sukkede lettet, da jeg så han selv stod i sin egen bobbel. "Der er også meget konkurrence på markedet. Sam er også ude efter Victoria". Jacob så forvirret op på mig, inden han smilede drilskt. " Det er okay, jeg er over Victoria. Jeg snupper bare Aya i stedet". Jeg må havde lignet en der var blevet slået i hovedet, for han begyndte at skraldgrine. "Tag det roligt. Jeg driller bare, se ikke så chokeret ud. For du er nok nødt til at vende dig til det, for sådan som din søster ser ud, bliver hun nok snart snuppet. " Jeg smilede falskt, da han slog mig på skulderen og trak mig ind i vores klasselokale igen. Jeg sank det sureopstød der kravlede op i min hals, ved tanken om Aya med en anden. Jeg skulle lige til at spørge Jacob, hvem han troede ville snuppe Aya. Da to bløde hænder greb mig og skulderne, og tvang mig til at se ind i to bladgrønne øjne. " Val jeg tænkte på om du ikke ville blive lidt efter skole, sammen med mig og pigerne?" Jeg så forvirret hen på Jacob, der smilede anerkendende og mimede meget tydeligt. JA! Jeg mødte tvivlsomt Victorias blik, " kommer det at tage lang tid? Jeg har en aftale med min søster." Hun rystede selvsikkert på hovedet, "du skal nok nåh din aftale". Jeg så hen på Niki, der ikke på et tidspunkt i løbet af samtalen havde fjernet sine øjne fra Jacob, " hvad med Jacob? Må han komme med?" Jeg mødte hans lamslåede blik, "det behøver du alså ikke Val." Jeg skubbede hans ord til siden, "hvis han ikke må, kommer jeg ikke". Victoria så frustreret mellem mig og Jacob, inden hun hvæsende svarede. "Så er det jo ikke et spørgsmål mere." Jeg nikkede, "nej det er et krav." Hun så rasende på mig, da hun mellem sine sammenbidte tænder fik fremsagt."Selvfølgelig må Jacob komme med". Jeg smilede til Jacob og slog ham kækt på skuldrene, inden jeg sneg mig forbi gruppen af piger ned mod min plads. Jeg nåede dog ikke langt før en lille, blød hånd greb om min underarm. “Val det er en dårlig ide at tirre Victoria, de drenge der har stået imod hende er alle blevet knækket.” Jeg mødte roligt Mias blik, “du skal ikke være bekymret. Jeg skal nok klare den.” Hun sukkede og slap min arm, "okay bare vær forsigtig." Jeg smilede og blinkede til hende, inden jeg satte mig ned ved siden af Sam. "Hej Sam vil du ikke hænge ud efter skole?" Han så forvirret på mig, "jov, hvorfor?" Jeg smilede lumskt, "Victoria inviterede Jacob og mig til et arrangement efter skole, og jeg tænkte bare på om du ikke ville med." Han smilede og slog mig på skulderen, "det lyder sgu hyggeligt." Jeg smilede og vende mig mod læren der kom luskende ind, "så ses vi efter skole."

-13:45-

Selvom jeg havde tænkt meget på min aftale med Victoria, så var det alligevel Aya der fyldte mit hoved gennem resten af timen. Mon hun også savnede mig, som jeg savnede hende? Mon hun også kunne mærke den kolde klump om sit hjerte, som lå om mit? Eller havde hun også lavet planer efter skole? Jeg rystede på hovedet, og mærkede den iskolde klump klemme om mit hjerte. Nej, Aya havde nok ikke lavet andre planer, hun var nok på vej ned for at vente på ham. Jeg sank den klistrede, sure smag i mund. Jeg var nødt til at skynde mig, jeg kunne ikke bare lade Aya vente. Jeg så mig rundt, de fleste elever var allerede på vej ud af klassen. De eneste der var tilbage var Jacob, Sam, Mia, pigerne og mig. Jeg så beroligende på Mia, "det er virkelig okay. Du kan bare gå." Hun så bekymret på mig, inden hun lydløst rejste sig og forlod lokalet. Jacob fulgte hende med øjnene, da han satte sig ved siden af Sam og mig. "Hvad er der galt med hende?" Jeg mødte roligt Sam og Jacobs nysgerrige øjne, "ikke noget. Hun er bare bekymret for os." De sendte hinanden et forvirret blik inden de mødte mit blik igen, "bekymret for hvad?" Jeg sukkede og rystede på hovedet, "Victoria." De smilede begge fjoget, "nåh dada. Hun passer nok på dig hva?" Jeg mærkede mit ansigt lukke ned, og jeg så irriteret væk fra dem begge. "By the way, hvorfor er det i begge er så vilde med Victoria?" Sam så flovt ned på sine hænder og begyndte af mumle, mens vrede stod malet i ansigtet på Jacob der frustreret svarede. "Der er ikke noget ved Victoria som jeg er vild med.... Længere." Jeg mødte undskyldende hans øjne, "desuden er hun kun Sams ikke?" Vi så begge smilende hen på ham, da han vred sig, som en orm, i sin stol. "Argh, lad mig være drenge." Jeg grinede og slog ham på skulderen, "nåhh, hvad tror I Victoria har planlagt for os?" De så begge op på mig med et nysgerrigt, og trak på skulderene. "Hvem ved?" Jeg sukkede og så hen Victoria og hendes piger, som alle tre stod og hviskede deres planer til hinanden. "Bare det ikke tager lang tid, jeg har en aftale med Aya." Jacob som drømmende ud af vinduet, "så må du hellere bede dem om at komme igang." Jeg så skiftevis mellem Jacob og pigerne, inden jeg tilsidst rømmede mig. " Hey pigerne, kan vi ikke komme igang? Jeg har lidt travlt." Jeg mødte Victorias kolde blik i et split sekund, inden jeg trak øjnene til mig. "Jov. Lad os gå igang." Hendes klistrende, honningsøde stemme, grab fat i mig og drengene, og fik på mystisk vis hevet os op af stolene. Hun smilede ondskabsfuldt og bad Niki trække gardiner for, så vi blev indhyllet i dunkelt mørke. Bagefter så hun tålmodigt hen på Signe, og bad hende flytte alle bordene ud til siden. Til sidst bad hun os alle sætte os ned i en runskreds, med pigerne siddende overfor drengene. Niki sad overfor Sam og Signe sad overfor Jacob, mens jeg sad overfor Victoria. Hun sendte pigerne et skummelt blik ud af øjenkrogene, inden hun vendte sig mod os med et skævt smil. "Vi ville jo endelig ikke havde andre end dig med Val, men pigerne overtalte mig til at lade de andre drenge komme med." Jeg lod min hånd glide igennem mit hår, inden jeg for alvor mødte Victorias faste blik. Hun smilede kækt til mig, inden hun kastede sit utrolige hår over skulderen. Jeg gispede, og mærkede hvordan alle muskler i min blev spændte, da jeg lagde mærke til hun havde knappet sin trøje længere ned. Så jeg nu havde fuldt udsyn til hendes sorte BH, der fik hendes bryster til at se endnu større ud. Hun må havde set min reaktion, får hun smilede overlegent til sine veninder. "Vi har en tradition her på skolen om at byde de nye elever velkomne, og vi synes du fortjener det bedste." Jeg så stakåndet mellem hendes øjne og bryster, da hun langsomt krøb nærmere. Mine øjne fløj hen til Jacob, for at søge hjælp. Men han så lige så overrasket ud som mig, da Signe lagde armene om nakken på ham og hviskede ham noget i øret. Jeg rystede på hovedet og så hen på Sam, men som havde han glemt alt om Victoria, kastede ham og Niki sig over hinanden. Jeg sank den kvalmende fornemmelse i min hals og rejste mig, "undskyld. Men jeg har en aftale, jeg er nødt til at gå." Jeg vendte mig rundt får at gå, men inden jeg var nået at tage et skridt havde Victoria et godt greb om min skulder. Jeg prøvede forgæves at holde øjenkontakten, men mine øjne blev ved med at glide ned af hendes slanke krop. Jeg så hende smile skævt, da hun pressede mig mod væggen og pressede sine læber lidenskabeligt og hårdt mod mine. Jeg prøvede forskrækket at presse hende væk, men hun var stærk og holdte mig fast med sine bløde læber, og før jeg vidste af det gled Aya og alle andre væk og blev slørede. Det var kun mig og Victoria. Jeg greb hende fast om nakken med min højre hånd og lod mig forføre af kysset. Vi vendte os rundt, så det var hende der stod med ryggen mod væggen. Så jeg lettere kunne lade min venstre hånd glide fra hendes lænd op over hendes maveskind, og op til hendes faste bryst. Hun stønnede sagte, da jeg lod min venstre hånd kærtegne og lege med hendes bryst. I det fjerne hørte jeg en knipse lyd, og som havde de prøvet det før rejste Niki og Signe sig og trak drengene med ud af lokalet. Jeg ignorerede dem, og fokuserede kun på hvordan mit underliv pressede mod hendes. Jeg gispede, da hun endelig slap mig med sine læber og så tilfredst på mig. "Kom." Jeg sank og fulgte efter hende, med tungen nærmest ud af munden som en hund, da hun trak mig med hen til sofaen i klasseværelset og lagde sig ned. Den her gang behøvede jeg ikke nogen kommando. Jeg hoppede nærmest op på hende, og overtog hendes læber med mine. Jeg kunne mærke hende smile gennem kysset, da jeg forsigtigt lod min tunge skyde frem og omfavne hendes. Og som i en koreografi fulgtes vi ad symmetrisk. Da jeg trak trøjen af, hjalp hun til og omvendt. Jeg smilte, og lod mine læber glide fra hendes mund nedover hendes henover hendes kindben, og nedover hendes kæbe. Hvorefter jeg lod dem, gå på opdagelse nedover hendes hals. Jeg smilte og bed hende forsigtigt i hendes bløde hud, hvorefter jeg kyssede hende på det ømme punkt. Hun smilede, og pressede sit underliv hårdt ind imod mit. Jeg stønnede og mærkede hvordan mine bukser begyndte at stramme mod mit underliv. Jeg bed mig selv i læben, og skubbede hende lidt væk fra mig. ”Vent! Vent…” Jeg så anstrengt ned på Victorias kølige ansigt, jeg rystede på hovedet og prøvede forgæves at presse andre tanker væk. Jeg så mig rundt, og fik pludselig øje på det store ur der hang ved kateteret. Var klokken allerede så mange? Jeg mærkede en kulde ned af ryggen på mig, og pludselig kunne jeg se Ayas gudesmukke ansigt for mig. Jeg bed et skrig i mig, og skubbede Victoria febrilsk fra mig. ”Jeg er nødt til at gå…. Undskyld”. Jeg greb min trøje, der hang slapt henover en stol. Kulden i min krop spredte sig, og fik mig til nærmest at glemme Victoria der lå forvirret og frustreret i sofaen. Jeg så trist på hende, inden jeg greb min taske og løb ud af klassen. På vejen væk kunne jeg mærke Victorias brændende blik i nakken, men jeg rystede det af mig og løb ned af skolens tomme korridorer. Da jeg endelig kom udenfor, var der ikke en eneste elev tilbage. Jeg sank den klump der voksede i min hals, hvorfor havde jeg glemt Aya? Jeg rystede på hoved og forlod skolens område uden en lyd. De mange gøgeurter fulgte mig med deres vippende hoveder, da jeg trist trak op i min taske og satte tempoet op. En kølig blæst hev op i min jakke, og fik en iskold følelse til at sprede sig i mine knogler. Billedet af Victoria liggende halvnøgen i mørket på sofaen, var brændt fast i mine pupiller. Jeg greb mig selv om nakken, heldigvis boede vi ikke langt fra skolen. Jeg så op, solen var brudt frem mellem de få skyer på himlen. Vejret passede og overhovedet ikke til den turbulente storm inde i mig. Jeg greb fat om min mobil og mærkede mit hjerte synke i brystet på mig, hun havde ringet og skrevet til mig. Jeg lod mine øjne glide henover beskederne, og lod mine fingre trykke 8 bogstaver som svar. 

Undskyld

Jeg sank og lagde mobilen mod øret, halv forventende at høre hendes guddommelige stemme. Men jeg blev kun mødt af en dyb rungende stilhed, efterfulgt af et *BIB*. Jeg rystede på hovedet, og satte i løb ned af vejen mod huset. Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst, og et ætsende følelse spredte sig i min ben. Jeg var næsten hjemme, ingen grund til at stoppe. Jeg bed mig i læben og løb om et hjørne. Jeg gispede, da en stikkende smerte bredte sig i siden på mig. Sidestik. Jeg lukkede øjnene og i et splitsekund forsvandt alt smerten, det eneste der betød noget var det billede af Ayas smil, som jeg febrilsk prøvede at holde fast i. Jeg så mig rundt, hvad skulle jeg sige når jeg mødte hende? Jeg satte tempoet ned og slog min hånd hårdt mod min pande. Tumpe. Onkel Kelds hus tordnede sig op over mig, som vidste huset min hemmelighed. Jeg sænkede blikket, mens jeg luntede over gårdspladsen. Da jeg endelig kom til hoveddøren, føltes den store dørhammer truende og afvisende. Hvilket passede perfekt til den stemning dørens knirkende hængsler skabte, da jeg skubbede døren op og listede indenfor. Lamia stod i entreen og så misvisende på mig, "hvor har du været?!" Jeg sukkede og skubbede hende til siden, inden jeg gik op mod mit værelse gennem de mørke gange. Da jeg endelig nåede mig og Ayas to værelsesdøre stoppede min krop helt automatisk op, jeg lagde min hånd mod hendes dørs ru overflade. Jeg mærkede hvordan min hånd lukkede sig sammen, som får at banke på, men midt i bevægelsen tøvede jeg og sænkede hånden. Jeg sukkede og tog mig til hovedet, inden jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren forsvarligt bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...