EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
409Visninger
AA

11. 110001ADEC15 – 112359ADEC15

Sjappet var forvandlet til vand, og vejret var gråt og kedeligt, da hun rullede gardinerne op. Hun havde den sidste uge gennemtænkt udfaldet af aftenen. Alle de mulige udfald. Eller måske ikke dem alle. Primært dem, der endte tragisk.

Den værste var uden tvivl, at det hele var en spøg, og de kun havde inviteret hende med for at gøre grin. Og for derefter at ’glemme’ hende, og at hun så skulle vandre alene hjem, endnu mere nedbrudt og med flere tillidsproblemer.

Hun havde til gengæld også overvejet de gode udfald. Det var mest om aftenen, når hun lå i sin seng, at de var kommet snigende. Men de var der i hvert fald. Det bedste udfald ville være, hvis hun rent faktisk kunne slappe af og føle sig tilpas i den klasse, hun nu havde gået i i 2 ½ år. At hun ville få en aften hun ville huske for bestandig. Men det var måske også for megetat bede om.

Hendes hjerne kørte stadig på højtryk, da han bankede på døren til den store villa. Hvad mon der ville ske, hvis hun bare trådte det mindste ved siden af? Tænk nu, hvis hendes næste handling var den afgørende?

Han gav hendes albue et klem, inden døren blev åbnet og de blev budt velkommen.

De første par timer blev brugt på et utal af drikkelege, og langsomt forsvandt hendes bange tanker. De virkede faktisk alle til at ville have hende med. Hun lyttede til flere historier der, end hun nogensinde havde drømt om. For en gangs skyld følte hun sig godt tilpas blandt de mange mennesker. Måske fordi de pludselig ikke virkede så fremmede?

De tog bussen til skolen, og da der forståeligt nok ikke var nok siddepladser til 27 mennesker, plus dem der var der i forvejen, valgte hun at tage en ståplads. Hun skulle lige til at række op efter en af stå-håndtagene, da en varm hånd lukkede sig om hendes. Han gestikulerede til at lægge armen om hende, og hun endte med at slå armen om hans talje. Det var vel lige så godt som et håndtag?

Humøret var højt, da de nåede skolen, hvor bassen pumpede ud af de tynde vinduer. Regnen var begyndt at falde, og derfor skyndte de sig alle til indgangen, for at stå og vente i kø. Hun faldt i snak med nogle af de andre piger, men hendes opmærksomhed var ikke ved samtalen. Hun følte sig ærlig talt lidt rundtosset efter den bustur, men hun skød det på hendes køresyge.

Hun kunne mærke bassen helt ind i kroppen, da de endelig nåede ind i varmen. Og den banken forsvandt ikke. Snakken fortsatte indenfor, og hun tog sine ture til toilettet, hvor sladderen selvfølgelig var størst. Hvad der blev sladret om, var hun ikke sikker på. Hun var bare glad for at være med i det.

Efter nogle flere drinks og noget mere sladder, fandt hun sig selv siddende alene i hjørnet. Hvordan hun var endt der, vidste hun ikke helt. Hun var nok faldet i staver. Det var også meget fascinerende at betragte alle menneskerne. Hun ville så gerne forstå, hvordan de kunne te sig sådan. Hvordan de bare kunne slippe sig løs, og lade alle bekymringer fare. Hun ville nogle gange ønske, at hun kunne slippe den kontrol. Ville det ikke være befriende? Ikke at bekymre sig om udfaldet af noget, men bare nyde øjeblikket?

Problemet var bare, at det kunne hun ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...