EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
396Visninger
AA

10. 100001ADEC15 – 102359ADEC15

Torsdagen skulle bare overstås. Hvorfor det pludselig betød så meget forstod hun ikke helt, men af en eller anden grund virkede det til, at fredagen var det vigtigste. Det vigtigste, der nogensinde ville komme til at ske hende.

Det meste af skolen blev brugt på at spille Candy Crush, selvom hun godt vidste, at hun burde få skrevet på opgaven. Hun havde fået skrevet en smule mere på den aftenen før, og hun havde en ret god fornemmelse af, hvor den skulle hen ad, så hun var ikke helt tabt. Forhåbentlig.

Fredagen var også det store samtaleemne i bussen. Hun spurgte ind til, hvordan det egentlig fungerede med sådan noget fest, og han var mere end villig til at svare på alle spørgsmålene. De endte med at aftale at følges til forfesten. Det kunne de jo lige så godt, når de nu alligevel kom fra samme by. Det gjorde hende lidt mere let om hjertet, for det betød, at hun ikke skulle møde op alene.

Og alene ville hun ikke være længere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...