EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
396Visninger
AA

8. 080001ADEC15 – 082359ADEC15

Sneen var kun et svagt minde, da hun bevægede sig til bussen. Sjappet fandt vej ind i hendes støvler, og det hjalp virkelig heller ikke, at vejret var gråt og koldt. Det var uden tvivl det værste vejr. Det vejr, hvor man på ingen måde kunne se skyggen af solen, og hvor vinden fandt vej ind under dit overtøj. Det vejr, der gjorde, at sneen smeltede og frembragte det triste slud.

På skolen havde 1.g klasserne haft en konkurrence kørende om, hvem der kunne lave den længste guirlande, og dette medførte, at der nu hang alverdens papir ned fra loftet. Det var tydeligt, at det var lavet i hastværk, og at der havde været fokus på kvantitet i stedet for kvalitet, men alligevel var det nu meget hyggeligt. Det gav lige lidt julestemning, nu hvor sneen desværre var smeltet. Og da der overraskende nok ikke var mere end tre uger til jul, så var det nok også på tide, at julestemningen indfandt sig.

Det var ellers også en følelse, hun havde haft svært ved at føle de sidste par år. Der var engang, hvor man gik rundt hele december og glædede sig til juleaften. Hvor man spekulerede på, hvilke gaver man rent faktisk ville få, og hvor man måske ’kom til’ at snige sig ind i forældrenes garderobe, for at finde ud af det før tid. Men sådan var det ikke længere. Nu var december blevet reduceret til en måned ligesom så mange andre, der forløb med skole og lektier. Og specielt dette år, var det endnu værre med den store opgave, der skulle afleveres lige op til jul. Hvorfor havde man også valgt at placere den der?

På vej hjem i bussen snakkede de om deres SRP-opgaver, og hvilke problemer der havde været indtil videre. Heldigvis lød det heller ikke til, at han var begyndt på at skrive selve opgaven, og det gjorde hende en smule lettet. Så havde hun vel ikke så travlt?

Om aftenen satte hun sig i sin bedste stol og fandt Harry Potter bøgerne frem. Nu hvor hun ikke stressede over opgaven kunne hun jo lige så godt prøve at finde tilbage til de barnlige følelser ved at læse en af de mest læste klassikere?

Hun faldt i søvn med bogen i skødet og varm om hjertet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...