EN SKILDRING AF DECEMBER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2017
  • Opdateret: 29 dec. 2017
  • Status: Igang
(Valgmulighed 1 og 4)
Hun havde aldrig været god til det der med følelser. Hun havde aldrig forstået dem. Aldrig fundet ud af, hvordan man skulle forstå dem. Der var ikke noget endeligt facit til følelser, og det var det, der gjorde det svært for hende. Derfor havde hun også opgivet af lære det. Så hellere leve uden at tolke på noget. For hvis man nu følte noget, så ville man vide det? Ville man ikke?

0Likes
1Kommentarer
394Visninger
AA

2. 020001ADEC15 – 022359ADEC15

Selvom december havde startet som en god måned, skulle det selvfølgelig ikke fortsætte. Da hun vågnede den næste morgen kunne hun tydeligt mærke, at dagen på ingen måde ville blive god. Hun havde denne mørke hinde over sine tanker, som en gang imellem ramte hende. Denne hinde, der fortalte hende, at alt var ligegyldigt. At hun lige så godt kunne give op.

Det var noget, der kom og gik. Hun kunne have haft den bedste dag, men på køreturen hjem ville de destruktive tanker langsomt komme snigende, og så var der ikke andet at gøre end at holde blikket fast rettet på vejen og holde godt fast i rattet. Hvis ikke hun gjorde det, var hun bange for at ideen om at køre i grøften ville blive en realitet.

Julelysene på skolen virkede heller ikke opmuntrende denne morgen. Nærmere tværtimod. Nu lagde hun mærke til hvordan kæderne hang skævt i forhold til bygningens fliser. Hvordan der var enkelte lys, der havde en mere orange farve end de andre. Hvordan lysene i stedet for at sprede varme nærmere oplyste alle de fejl, som bygningen havde.

Hun satte sig alene og prøvede så godt som muligt ikke at snakke med nogen. Det var sådan det gik over. Plejede at gå over. Hun havde aldrig nogensinde turdet tale med nogen om det, da hun var bange for, at det ville blive set som et tegn på sindssyge. Det var det vel også? Men hvad kunne hun gøre ved det? Intet.

Da skoledagen gik på hæld havde hun formået at drive tankerne lidt væk. Hun var dog stadig ikke klar til at indlede de dybeste samtaler, og da han så mødtes med hende ved busstoppestedet, gav hun ham et enkelt nik, stak høretelefonerne i ørerne og begravede sig i guitarstrengenes beroligende lyd.

I bussen satte han sig ved siden af hende, og som den første den dag spurgte han hende, om alt var okay. Hun formåede at påsætte et smil og nikke, selvom tanken, om at bussen nemt kunne glide på de frostglatte veje og gøre en ende på det hele, stadig var overvældende. Men i stedet for at spørge ind til det, fortsatte han samtalen fra i går. Om hvad julens værdier egentlig var. Hun startede med at trække den ene ende af høretelefonerne ud, inden hun til sidst pakkede det hele ned.

Da de steg af bussen havde hun ikke sagt meget mere end fem ord, men alligevel følte hun alligevel at det var en af de vigtigste samtaler, hun nogensinde havde haft. Hun trak tasken ordentligt op på skulderen og sendte ham et vink, da de skiltes.

Selvom morgenen havde startet dårligt ud, gik hun i seng med rare tanker om julesne og julenisser. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...