Julehjerter

Hun griner, hviner og peger. Skinnende rød og blankpoleret i vinduet står den. Jeg ser ned på prisen og sukker lavmælt, det kan min mølædte pengepung på ingen måde fordøje.

Om en mor hvis midler er få, og et barn der blot ønsker sig en god jul.

*Deltager i konkurrencen "Julehistorie", mulighed nr. 4 (kærlighed)*

2Likes
2Kommentarer
329Visninger
AA

4. 20. december

"Kan jeg hjælpe fruen med noget?" En mand i arbejdsuniform ser på mig. "Ja, jeg leder efter et lille juletræ til ikke alt for mange penge." Han går hen mod et sølle træ der ligger ned: "Hvad siger du til det her?" Mit blik følger de få tomme grene: "Hvad skal du have for det?" Jeg ser nervøst op mod ham, kan snart ikke klare flere afslag. " Skal vi sige 200?" Han sender mig et påklistret smil og rejser træet op. Jeg kan ikke samle mig selv nok til et svar, så nøjes bare bed at ryste på hovedet og vænne mig om, mens jeg hører ham beklage sig over mig til en kollega. 

 

Jeg spekulerer lidt i hvor i byen de mon mere har juletræer, men kommer frem til at jeg nok har besøgt hver eneste juletræsforhandler i miles omkreds. Ingen steder har de træer til under 100 kroner. Skuffelsen ramler mig næsten omkuld, hvad vil Olivia ikke sige til en jul uden juletræ? Men mine ben er trætte og jeg er gennemblødt af regnen, så jeg beslutter mig for at vende snuden hjemad. Bedst som jeg går i mine egne tanker og bekymringer, prikker en mand mig på skulderen: ”Var det et juletræ du manglede?” Han smiler og peger på et lille skævt træ der står alene: ”Du kan få det her, det er der alligevel ingen der gider købe!” Han småklukker lidt, og jeg tror slet ikke det går op for ham hvor stor en hjælp det er. Glædestårer presser sig på da jeg svarer: ”Mange tak, det vil jeg meget gerne, hvis du altså gerne vil af med det?” Venligt nikker han, og hjælper med at sætte en lille fod på træet og komme det i et net.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...