The choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2018
  • Opdateret: 7 maj 2018
  • Status: Igang
Da den selvsikre Samantha Grey, som er en anderkendt lejemorder, da hun for tildelt opgaven at dræbe sangeren Naill Horan, gør hun det med glæde.

Hun beslutter at komme tættere på Naill og Onedirection.
Bagefter vil hun slå til, når tiden er inde.

Men hvad sker der, når hun for følelser for ham, imellem tiden?
Og vil hun opgive hele sit liv som lejemorder? Og blive hos Naill?
Kan man leve med et forhold, fyldt med løgne?

4Likes
9Kommentarer
706Visninger
AA

2. The boss

Samanthas synsvinkel

 

"Samantha Grey, ind på kontoret, NU!" Chefens stemme rev mig ud af mine tanker. "Kommer!" skreg jeg tilbage, shit, hvad havde jeg nu gjort? Jeg gik gennem rummet, hvor jeg holdt kaffe pause, videre ind på gangen, og drejede så ind, der hvor chefens kontor var. 

Chefen så op fra sine noter, og hans kolde isblå øjne, kiggede ind i mine.

"Jeg har en opgave til dig!"

"Øh, okay...?"

"Du skal dræbe Naill!" Han sagde det som om, det var verdens mest normale ting.

"Som i den Naill?, ham sangeren?" Min indre drøm, jeg hadede seriøst dem fra 1D.

"Ja"

"Yes!"

Chefen kiggede mærkeligt på mig.

"Jeg mener, øh, dejligt at der er en ny opgave" løj jeg.

Chefen kiggede mistænksomt på mig, "Mmm..." brummede han, som om han godt vidste at det ikke var sandt. "Du må gerne gå nu!" sagde han bestemt til mig. "Okay, men hvornår starter jeg på opgaven?" spurgte jeg. "Det gør du imorgen!" svarede han, "Og smut så ud af mit kontor!". Jeg nikkede og skyndte mig ud.

Puha, jeg lænede mig op af en væg, det var tæt på...

Jeg gik glad, hen ad gangen, og gik ind på mit eget lille kontor.

Jeg låste træ døren op, og gik ind. Mit kontor var lille, men godt udnyttet. Lige når man gik ind, var der et skrivebord til venstre, et kæmpe vindue nede for enden af kontoret, til højre for vinduet var der en lille komode med mine våben, som stod ved siden af en lænestol, med et gammelt blomstret betræk, og til sidst kom der et aflangt spejl.

Jeg kiggede ind i spejlet, tilbage så en mørkhåret pige med gul-grønne øjne, en slank, men dog en muskuløs krop. Jeg smilede, men smilet på pigen i spejlet, lignede mest en stivnet grimasse.

Hvorfor i alverden skulle jeg dræbe Naill Horan? Altså ikke fordi, jeg ikke gider, det vil jeg med glæde. Men chefen kunne have valgt alle andre, men valgte mig.

Mærkeligt.

Jeg åbnede min computer, og gik ind på Google. Hvis jeg skulle dræbe ham "Naill" så skulle jeg have nogle informationer. Google var også efterhånden min bedsteven, den er der altid når man har brug for den. For en gang skyld noget godt.

Tillykke med en ny livs erfaring, Samantha! Du har ikke nogle venner, men det virker mere trist, at sidde og sige at Google er ens bedsteven.

Jeg hadede virkelig den stemme i mit hovedet, som sagde det...

Den eneste ven jeg rent faktisk havde, en anden en Google var: Elliot Parker. Han har ligesom altid været der for mig, lidt ligesom Google. Hvis Google ikke havde svar på noget vigtigt, så var Elliot, den omvandrende Wikipedia. 

Nå, jeg måtte videre, trykkede hen på søgefæltet, og søgte: Naill Horan. Jeg gik først ind på billeder: Selvom jeg ikke kan lide One Direction, så må jeg indrømme at han er en flot fyr. Vent... Sagde jeg lige det? Åh shit det gjorde jeg. Med de flotte blå øjne, og det der lækre lyse hår, kan jeg måske godt forstå, at pigerne syntes om ham.

Jeg må være syg.

Jeg sagde lige noget pænt om en fra One Direction, OMG, det ser slemt ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...