Vær tålmodig

Det er min første bog, så undskyld hvis den ikke er så god som forventet�� Der er nogle små klip fra mit eget liv, så den er også lidt personlig.�� Hvis den er god nok, så skriv hvis jeg skal lave noget lignende��

1Likes
3Kommentarer
232Visninger
AA

1. Citronerne.

Kære dagbog, det jeg nu vil fortælle dig er meget hemmeligt, så du må ikke sige det til nogen. Vil du love mig det?...

Jeg var 6 år, da jeg skulle starte i skole. Jeg havde glædet mig rigtig meget og kunne slet ikke vente. Mig og mor havde købt en ny pink skoletaske, med penalhus som fulgte med. Viktor sagde altid at det var irriterende at gå i skole, fordi man bare får lektier for. Viktor er min storebror, han er fire år ældre end mig og gider ikke særlig meget. 

Jeg startede i skole og fik en masse nye venner. Eller jeg fik tre nye venner. Er det mange? Jeg var mest sammen med Ida og Anna. Viktoria, eller Vigge som vi kaldte hende, gad kun snakke om sig selv. Selv om vi kun var seks år. Så vi var ikke helt så meget sammen med hende.

Efterhånden som tiden gik var vi slet ikke sammen med Vigge mere. Hun havde ligesom fundet sin egen lille kligge, med hende og Amanda. Vi kaldte dem nogle gange “citronerne”, fordi at de er så sure hele tiden. Men vi klarede os, bare mig, Ida og Anna. Vi holdte sammen, hvis “citronerne” kom og irriterede os. De sagde også hele tiden at Anna lignede en baby, fordi at hun bare var lidt lavere end de andre. Jeg var tilfældighvis et hoved højere end både Vigge og Amanda. Så hvis de sagde sådan noget mens jeg var der, sagde jeg bare “ hvad siger i der nede? Jeg kan ikke høre det heroppe, kan i sige det lidt højere?” Så rullede deres øjne og håret blev kastet vildt med, der kom også nogle gange et lille fnys, og så forsvandt de hurtigt igen. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...