En dag i december

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2017
  • Opdateret: 12 jul. 2018
  • Status: Igang
Julekalender om Søskeneparret Aya og Troels. Oplev hendes syn på julen gennem hendes kærlighed for hendes bror.

2Likes
2Kommentarer
300Visninger
AA

1. 1. December: Begyndelsen.

 

Denne historie er ikke kort, men heller ikke besynderligt langt, eller, det er der nok nogen der vil mene, men den deler sig egentlig kun over 25 dage, ja, 25, ikke 24, vores historie er lidt længere end man først ville have haft troet, men stadig ikke lang. Når det så er sagt, kan vi begynde.

 

 

-''Kan du huske den gang vi var små? Sneen faldt helt fra midten af november, og dækkede hele haven i et tykt lag sne.''

-''Tydeligt, vi plejede at lege i sneen i flere timer indtil du var helt frossen, men selvom du frøs, så blev du ude, liggende i sneen med dine små røde vanter, jeg plejede at tænkte at du var en lille tosse.''

-''Og nu?''

-''Stadig en tosse, bare knap så lille.''

-''Troels!''

-''Hvad? Det var kærligt ment''.. Han grinede let af mig, han lavede nogle sjove ansigter når han grinede, så kunne aldrig selv lade vær' når han begyndte.

Han nussede mit hår og kiggede blidt på mig.

-''Klar til noget mad?'' Min bror lavede altid mad til os, vores far var sjældent hjemme, han rejste nemlig en del, så det var oftest bare ham og mig. Jeg er ikke en gang sikker på hvad der blev af vores mor, vi snakker aldrig om hende, og kan ikke huske hende, hun er her bare ikke mere.

-''Altid! Hvad skal vi have?'' Han gav mig et underligt smil, og det viste jeg udmærket godt hvad betød.

-''Neej! Har du virkelig købt ind til risengrød?!''. Han kunne tydeligt se at jeg var begejstret.

-''Ikke bare købt ind, har allerede lavet det, det står inde i dynerne i fars soveværelse.''

-''Yaaay!'' Jeg løb ned af trapperne til fars soveværelse, men da jeg åbnede døren, frøs jeg. Jeg kunne mærke Troels' hånd på min skulder...

-''Jeg ved godt at du savner ham, Aya.''

-''Her ser bare så tomt ud...''

-''Ja, det ved jeg godt, men hey, han kommer snart hjem, det har han lovet.'' Det er svært at være ked af det når han er ved min side, han ved altid lige præcis hvad han skal sige for at muntre mig op.

-''Skal vi hente risengrøden?''

-''Må jeg gøre det?''

-''Selvfølgelig, Go ahead.'' Jeg ved ikke hvad det er, men det føltes bare underligt at gå der inde når han ikke ligger under dynen...

-''Åh gud, den er tung!'' Troels står og griner af mig i dørkammen, fladpande.

-''Har du brug for hjælp?''

-''Nej nej, bliv du bare ved med at grine, så står jeg for maden.''

-''Okay, burde også være nemt nok nu hvor jeg har gjort alt arbejdet for dig.''

-''Haha, du sjov hva'?''

-''Det vil jeg da selv sige, ja.'' Han smilte fjoget, men kiggede derefter kærligt på mig.

-''Sikker på at du ikke skal have noget hjælp?''

-''Nej, jeg tror mine arme er ved at falde af!''

-''Jeg skal nok tage den for dig.''

-''Mange tak.'' Jeg kunne mærke at han godt kunne lide at hjælpe mig, mere end jeg selv vil sige brødre plejer, men Troels er heller ikke en normal bror, det er tydeligt, han er min skytsengel. Jeg kan huske en gang da jeg var mindre, og jeg var meget syg, der blev han hjemme fra skole i en hel uge, bare for at passe på mig, han brugte sine lommepenge på at købe mig min ynglings te, og blev oppe hele natten for at holde mig varm i hans arme, han var ligeglad med om jeg ville smitte ham, hvilke jeg aldrig gjorde, han blev bare hos mig til jeg var rask. Han var den bedste sygemedicin jeg kunne ønske mig.

-''Så er maden serveret!''

-''Uuuh, det ser lækkert ud!... Troels?''

-''Jaer?'' Jeg pegede på en underlig klat i en tallerken på bordet.

-''Hvad er det?''

-''Smør.''

-''Smør?! Er du sikker?''

-''Hvad? Det er hjemmelavet''

-''Hjemmelavet? Hvad er der galt med normalt smør?

-''Ikke noget, ville bare gerne prøve noget nyt, smag det, det er bedre end det ser ud, det lover jeg!'' Han skubbede tallerkenen hen til mig, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har intet han har lavet, nogensinde smagt dårligt, så er nok nødt til i det mindste at smage på det.

-''Hvad syntes du?''

-''Mmm! Meget bedre end normalt smør!''

-''Det vidste jeg du ville sige.''

-''Ja ja, så siger vi det. Vil du række mig kanelsukkeret?''

-''Selvfølgelig.'' Han tog bøtten i hånden og lavede flyvemaskinen hen til mig, han ved hvor meget jeg griner når han gør det, har jeg altid gjort, lige siden jeg var helt lille, jeg er måske ved at være lidt for gammel til den slags, men kan godt lide tanken om at han prøver at få mig til at grine.

 

Efter vi havde spist, hjalp vi hinanden med opvasken, han fløjtede julesange imens, og jeg sang med, det hele gik bare hurtigere på den måde, der var jo egentlig ikke så meget opvask, men det var stadig ikke det sjoveste jeg kunne komme på, derfor hjalp musikken på arbejdsmoralen.

Efter alt det sjove med opvasken var klokken ved at være mange, og selvom det er fredag, ville jeg tidligt op i morgen, så vi kan være de første på julemarkedet. Det er en slags tradition at tage der hen i den første weekend i december.

Troels fulgte mig til mit værelse og kyssede min hånd.

-''Godnat prinsesse, sov godt og drøm sødt.''

-''I lige måde, ses vi i morgen tidligt?''

-''Altid.'' Så slukkede han lyset og lukkede døren.

Den nat var det svært at falde i søvn, det var mærkeligt ikke at have at have far hjemme i December, det var desværre også ved at blive en tradition...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...