verdihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2017
  • Opdateret: 11 dec. 2017
  • Status: Færdig
"jeg så egentlig godt at han tog sin telefon frem

men jeg så ikke hvem han sendte det til"


verdighed er et kort digt om ungdom, fester, kærlighed og at bryde grænser. Det vandt 1. pladsen i Sindstequila-konkurrencen 2018.

13Likes
6Kommentarer
473Visninger

1. verdihed

jeg sagde det ikke - jeg sagde ikke ja - jeg sagde ikke noget

hans hænder brændte igennem mine nylonstrømper

jeg lænede mig op ad ham og indåndede hans duft

min balance var en smule off men jeg vidste at natten var over os

en svag lugt af sved skjulte sig under den skytunge parfume

som vi skjulte os fra de andre der stadig dansede

vi opfandt vores egen måde og gjorde det som kun vi kunne


 

jeg så egentlig godt at han tog sin telefon frem

men jeg så ikke hvem han sendte det til

bagefter kaldte jeg ham for et fjols men kyssede ham alligevel farvel

han gik tilbage til festen og til sin pige selvom hans øjne sagde noget andet

 


 

jeg forlod min taske og tog toget hjem


måske kunne jeg stadig smage ham og verdihed på mine læber

jeg hørte en fremmed stemme i mit hoved


pæn pige - pænt snit - pænere end det
 

 


jeg hørte dem hviske i frikvarteret dagen efter

jeg hørte hvad de snakkede om

 

eller rettere hvem

 

usynlige hænder lukkede sig stramt om min hals


et tordenvejr trak op og slog knuder på sig selv og mine tarme
 

jeg slog med knyttet hånd som prøvede jeg at slå igennem hende


den anden pige skreg og jeg løb hurtigere end stemmen kunne følge med

min hånd dunkede men adrenalinen føltes godt i blodet

jeg lagde mig på en bænk i parken hvor barnevogne mødte blishøns

det snurrede stadig i benene og mine tanker flød ud

stemmen slap grebet om min hals som gamle mennesker slipper livet

første fravær i år - første firtal - første gang

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...