Sweet Creature Part || • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 14 aug. 2018
  • Status: Igang
• efterfølgeren til “Sweet Creature • Harry Styles fanfiction”
Denne gang følger vi Emma og Harry fra hans vinkel.
Vinder han hende tilbage, eller har han for altid ødelagt forholdet til den smukke brunette.

11Likes
12Kommentarer
7124Visninger
AA

6. sommerfugle

"Det her er Ethan" Jeg gik i stå. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Harry" sagde jeg og gav ham hånd. Emma kiggede på mig, på min åbne skjorte og hun rødmede. Jeg havde stadig den effekt på hende. Det varmede et eller andet sted. Selvom det var en lille ting betød det uendeligt meget for mig. Det gav mig håb. Jeg lænte mig ind til Emma og hviskede "Du ser dejlig ud, love" Hun bed sig i læben og rødmede endnu engang. Hun nikkede og spurgte "Går det godt?" Jeg trak på skulderen. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende foran Ethan. Ihvertfald ikke når jeg var i tvivl om hvorvidt de datede. "Det går. Huset er solgt" sagde jeg og hun så skuffet ud. "Det var ellers en fantastisk udsigt" Jeg smilte til hende. "Jeg har sagt der findes bedre udsigter end den"  

Hun rødmede. Jeg smilte. Det gav sommerfugle i maven at snakke med hende igen. Jeg lyttede til Ed's råd og sagde "Jeg vil heller ikke forstyrre jeres date. Jeg ville bare sige hej" sagde jeg og bukkede mig ind til Emma igen. Kyssede hendes kind og hviskede "Jeg savner dig" inden jeg vendte rundt og gik tilbage til bordet, hvor Ed sad. Jeg så Emma snakke med Ethan. Han rørte hendes arm og det generede mig. Jeg blev jaloux. Jeg kunne se de snakkede sammen. De kiggede indimellem i min retning. Jeg prøvede at være cool og lod som om jeg ikke kiggede på dem. En pige satte sig ved siden af mig. Emma skulle ikke se mig snakke med piger. Hun stolede ikke på mig og hun ville give mig en chance mere hvis hun så mig sidde med en masse piger.  

"Giver du aldrig op?" sagde Emma pludselig i mit øre. Jeg smilte stort til hende og rystede på hovedet "Nej" Hun vendte øjne af mig og sukkede. "Helt ærligt. Jeg er ved at være træt af at smide ting ud og sende ting retur" Jeg trak på skulderen, tog en slurk af min drink og sagde "Emma, så snak med mig?" Jeg kiggede alvorligt på hende. Hun kiggede den anden retning og sagde "Jeg kan ikke det her en gang mere" Jeg tog hendes hånd og sagde "Det bliver ikke sådan igen. Jeg ved godt jeg har sagt det før. Fortæl mig hvad jeg skal gøre" Hun tog sin hånd igen og sagde "Vi ses Harry" inden hun gik og jeg sad alene tilbage.  

Jeg var skuffet, såret, men følte alligevel en smule håb. Hun rødmede, hun bed sig i læben og hun kom selv hen til mig og snakkede. "Vi ses Harry". Jeg var bange for at lagde for meget i det. Men håbet blev ved at blusse op i mig. Skulle jeg vente på hun kontaktede mig eller skulle jeg kontakte hende. Dagene var lange. Jeg overvejede at flytte tilbage til London for en periode. Få LA og alt det drama på afstand. Jeg kunne heller ikke bo hos Ed for evigt. Og når jeg ikke havde Emma var LA ensomt. Inden jeg besluttede mig for at rejse fra LA var jeg nødt til at vide om det for evigt var slut mellem Emma og jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...