Sweet Creature Part || • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 14 aug. 2018
  • Status: Igang
• efterfølgeren til “Sweet Creature • Harry Styles fanfiction”
Denne gang følger vi Emma og Harry fra hans vinkel.
Vinder han hende tilbage, eller har han for altid ødelagt forholdet til den smukke brunette.

11Likes
12Kommentarer
7149Visninger
AA

5. move on

"Harry" sagde Chris til mig da han ringede kl 1 om natten. Det var lørdag aften og Emma havde fået fri fra arbejde. “Fik hun blomsterne?” Han rømmede sig og sagde “ja, men hun smed dem i containeren. Jeg ringer fordi jeg fulgte efter Emma da hun fik fri og hun er nu på en klub Down Town” Jeg sukkede. Hun smed altid mine gaver ud eller sendte dem retur. “Hun mødtes med en ung mand udenfor” sagde Chris og jeg sprang op af Ed’s sofa. “Send adressen til Tom” Ed så underligt på mig og jeg sagde “vi skal i byen - nu” Han rystede på hovedet og spurgte om det nu var en god ide, om jeg ikke skulle lade hende være. Det var 4 måneder siden hun gik fra mig. Han mente jeg skulle komme videre. “Jeg tager afsted om du vil eller ej” Jeg skiftede tøj. Stramme jeans, åben hvid skjorte, sorte sko og lod mit hår være vildt.   

Ed sad ved siden af mig i bilen på vej i byen. Tom havde fået adressen af Chris så han vidste hvilken klub Emma var på. “Prøv nu at vær cool” sagde Ed inden vi stod ud af bilen. Jeg nikkede. Der var kø ved klubben med Tom gik med Ed og jeg op til dørmanden så vi kom ind foran køen. Vi fandt et bord. Helt gemt væk i et hjørne. Så kunne vi få lidt fred, men samme tid kunne jeg se størstedelen af klubben derfra. Jeg kiggede efter Emma, men kunne ikke se hende. Ed havde allerede et par piger omkring sig. Det var alt for nemt, når man var kendt. Det mørke hår, den bare ryg, den lille perfekte røv. Jeg genkendte det med det samme. Hun stod i baren med en høj lyshåret fyr, der var noget ældre end både hende og jeg. Hun smilte til ham. Et ægte smil. Den slags smil jeg engang fik.  

Jeg kunne ikke læse fra hendes krops sprog, om hun var sammen med ham den lyshåret, men jeg håbede det ikke. Jeg fik ondt i maven ved tanken om Emma med en anden. Det måtte være sådan hun havde det da hun fandt ud af det med mig og Ingrid, hvis ikke det havde været værre. Jeg sad bare og stirrede på hende. Låst fast til den stol jeg sad på. Jeg kunne ikke bevæge mig ud af stedet. For hvad ville der ske hvis jeg gik hen til hende. Ville hun nægte at snakke med mig. Ville jeg begynde at tigge om hendes tilgivelse. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige for at hun ville lytte til mig. Jeg havde sagt alt hvad jeg troede ville få hende tilbage. Intet havde virket.  

Pludselig fik jeg øjenkontakt med den lyshårede fyr, der stod med Emma. Han prikkede Emma på skulderen og hviskede hende i øret. Hun vendte sig om og kiggede på mig. Jeg kunne ikke tyde hendes blik. Var hun sur, ked af det, skuffet, i tvivl. Jeg ville ønske jeg kunne læse tanker. Hun stod stille. Kiggede på mig. Fortrak ikke en mine. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg vinke til hende, skulle jeg gå hen til hende, skulle jeg spille cool. Jeg havde ikke lyst til at være cool. Jeg havde lyst til at gøre alt jeg overhovedet kunne for at få hende tilbage. Jeg rejste mig og gik hen mod hende. Jeg kyssede hende let på kinden. En venlig gestus. "Hej Harry" sagde hun og fortsattte "Det her er Ethan"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...