Sweet Creature Part || • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 14 aug. 2018
  • Status: Igang
• efterfølgeren til “Sweet Creature • Harry Styles fanfiction”
Denne gang følger vi Emma og Harry fra hans vinkel.
Vinder han hende tilbage, eller har han for altid ødelagt forholdet til den smukke brunette.

11Likes
12Kommentarer
7124Visninger
AA

8. håb

"vi ses makker" sagde Ed da jeg havde pakket min taske og var klar til at tage i lufthavnen med Tom og Jason. Jeg var klar til at flytte til New York. Det var på tide med noget luftforandring. Jeg kunne ikke blive ved med, at sidde i sofaen hos Ed og have ondt af mig selv. Emma havde besluttet sig og det var slut. Der var ikke mere jeg kunne gøre. Jeg kunne ikke tvinge hende til at tilgive mig. Til at give mig en chance mere. Til at lade mig holde om hende en sidste gang. Jeg var ikke i tvivl om at jeg kun kunne takke mig selv for det. Det var et farvel til LA og til minderne om Emma. Jeg var sikker på det ville hjælpe mig med at komme videre ved at flytte. Chris var ikke længere bodyguard for Emma. Det var ikke nødvendigt. Fotograferne gad ikke forfølge hende længere, og jeg måtte indse jeg ikke kunne have ham til at holde øje med hende for evigt.

*Rejser du?* jeg fik en sms fra Emma, da jeg stod i lufthavnen. Jeg forstod ikke hvordan hun kunne vide det. Hun var vel også ligeglad. Hun havde ikke villet snakke med mig i månedsvis og hun datede sikkert ham Ethan. *Yep, huset er jo solgt* skrev jeg tilbage. Jeg så Tom sætte min kuffert op på båndet inden jeg viste mit pas. *Hvor flytter du hen?* Det irriterede mig hun skrev. Hun havde ikke kontaktet mig siden hun gik fra mig - hvorfor så kontakte mig nu. *New York* skrev jeg tilbage. *Kommer du til LA igen?* Jeg tog mig selv i at trække på skulderen *Jeg har shows osv. planlagt, men ellers har jeg ikke noget at være i LA for* Nu hvor hun havde dumpet mig, huset fra solgt og Ed også tog tilbage til London en periode, så havde jeg ingen grund til at være i LA.

*Okay. Så det er farvel?* skrev hun spørgende. Jeg sukkede *Ja?* Min telefon bippede mens jeg sad i VIP lounge'en og ventede. *Du rejser fra LA uden at sige farvel til mig?* Jeg tastede hurtigt *Emma, du sagde farvel til mig for 7 måneder siden, alt hvad jeg har gjort for at få dig igen har været ligegyldigt. Du svarer ikke på mine beskeder, sender mine gaver retur. Hvad forventer du af mig? Jeg troede ikke jeg skulle skrive til dig, at jeg rejste. Jeg troede du var ligeglad* Mit hjerte bankede hurtigere når jeg tænkte på Emma og nu hvor jeg skrev med hende stod det næsten ud af brystet på mig. *Jeg er ikke ligeglad* Jeg forstod ikke hvad det skulle betyde. Hvis hun ikke var ligeglad hvad var det så hun ville.

*Hvad så nu?* skrev jeg til hende. Jeg sad i flyet og skulle slukke min telefon indenfor kort tid. Emma svarede *Jeg ved det ikke* Jeg sukkede. Det var frusterende. At hun gav mig lidt håb, trak sig igen, gav mig håb og så vidste hun ikke hvad hun ville. *Flyet letter om lidt. Jeg skriver når jeg er kommet til NY, love* skrev jeg til hende inden jeg slukkede telefonen. 5 timer. 5 lange timer skulle jeg sidde i flyveren inden vi landede i JFK omkring kl. 7 om aftenen. Der ville klokken være 4 om eftermiddagen hos Emma. Hele flyveturen for mine tanker omkring Emma. Hvorfor ville hun mig nu. Ville hun nu fordi jeg tog væk. Ville hun nu fordi jeg ikke længere kæmpede for hende. Ville hun nu fordi jeg ikke var tilgængelig. Jeg elskede hende, mere end noget andet. Jeg håbede igen. Håbede på os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...