Sweet Creature Part || • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 14 aug. 2018
  • Status: Igang
• efterfølgeren til “Sweet Creature • Harry Styles fanfiction”
Denne gang følger vi Emma og Harry fra hans vinkel.
Vinder han hende tilbage, eller har han for altid ødelagt forholdet til den smukke brunette.

11Likes
12Kommentarer
7169Visninger
AA

10. aldrig nogensinde

Jeg trykkede send. Jeg skyldte hende et eller andet sted at fortælle hvad der skete, men det føltes forkert at fortælle hende i detaljer hvad der skete. Især at fortælle hende at jeg huskede Ingrid ovenpå mig, med hendes lange lyse hår. Vi havde haft sex, selvom jeg ikke huskede det tydeligt, så var jeg ikke i tvivl. Ingrid havde sagt sandheden, da hun kontaktede "The Sun" eller hvem hun har fået den højeste pris for hendes historien. Hun havde sikkert tjent godt på den. Især billedet af mig havde givet hende en god sum penge. Jeg ville ønske jeg kunne give hende skylden for det hele, men i sidste ende var det min egen skyld. Mig der gjorde noget forkert. Ingrid var sikkert bare en single pige, som havde et one night stand.  

Emma svarede på min besked *Hvorfor fortalte du mig det ikke, da du kom hjem 2 dage efter? Du havde muligheden for at fortælle mig det. Du sagde intet, lod som ingenting. Jeg får kvalme når jeg tænker på at vi havde sex den weekend, når du lige havde kneppet en anden* Jeg gned mig i ansigtet. *Du har ret. Jeg skulle have fortalt dig det. Men jeg vidste at du ville gå fra mig. Emma, kan vi ikke snakke om det her face to face. Jeg hader at sms'e. Jeg vil gerne snakke med dig. Jeg vil gerne se dig* Jeg ventede på hendes svar. Det føltes som evigheder. *Jeg ved ikke om jeg kan. Jeg er bange for mine egne handlinger. Jeg har så svært ved at modstå dig. Du er som kviksand og jeg bliver suget ind uden jeg selv opdager det. Bare det at skrive med dig får jeg til at tænke på os to sammen. Jeg er bange Harry - bange for at du såre mig - igen igen igen*  

*Du bestemmer. Tid og sted. Hvis du beder mig gå, så går jeg. Jeg lover jeg lader dig være, hvis du beder mig om det. Du sætter dagsordenen og jeg følger den. Du er i kontrol* jeg trykkede send. Og ventede. Ventede endnu engang på at Emma svarede mig. Ventede på en chance for at snakke med hende, en mulighed for at se hende. En mulighed for at dufte hendes for parfume og mærke hende nær mig igen. Hvis hun ikke ville se mig var jeg nødt til at afslutte det her. Droppe kontakten til hende. Det var selvtortur at blive ved. Jeg kunne ikke blive ved med at tigge og bede om tilgivelse. Det var en kamp der måtte ende på et tidspunkt. Det havde stået på i 7 måneder. Fuldstændig vanvittigt at bruge 7 måneder på at tigge om tilgivelse. Jeg har opgivet alt for hende. Men jeg elskede hende mere, end hun elskede mig.  

Jeg havde virkelig prøvet alt, for at vi kunne forblive. Men jeg kunne ikke ikke mere nu - jeg var smadret indeni. Jeg savnede at være nøgen med hende, middage med stearinlys. Havde lyst til at kysse hende og lyst til at røre hende. Lyst til at forføre hende og spørge hende hvad hun havde lyst til, at jeg skulle gøre ved hende. Men hun sagde ingenting, hun gjorde ingenting. Følte jeg gav hende så meget - hun gav intet igen. Der var ikke så meget - andet at sige end fuck mig. Jeg havde sagt "undskyld skat, jeg ved ikke hvad der gik af mig" Jeg var sammen med en anden, så fanden tag mig. Jeg fuckede up. Jeg var virkelig ked af det. Jeg ville ønske jeg måtte holde om hende, trøste hende og sige undskyld for hvad jeg gjorde ved hende. Det gjorde så ondt indeni, at jeg ikke måtte røre ved hende. Det var derfor jeg forbandede hendes tårer. Kun fordi jeg forbandede det jeg gjorde. Måske alting først gik op for mig da jeg så hende hade mig. At noget jeg gjorde kunne ødelægge hende så meget. Det ville ikke ske - aldrig nogensinde. Jeg ville bytte alting for at gøre det hele om igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...