Jeg græd og jeg græd og jeg græd og jeg græd og jeg

“Rosen visner inde bag mit bryst, mens jeg spiser og spiser og spiser
Verden snurrer og snurrer og snurrer, mens jeg tumler rundt i mørke for
Vinen forlod mig uafklaret, mens jeg græd og jeg græd og jeg græd”

Deltager i Sindstequila-konkurrencen under første valgmulighed: ‘at skrive en movella om at være ung i Danmark i 2017.’
Historien her er ikke traditionel, men ren metaforik om min egen oplevelse og mine tanker som ung.
– Stolt vinder under kategorien ‘Årets Forfatter (Klassisk Fiktion)’ i Movellys 2017. Uendelig mange tak for hver en stemme!

11Likes
23Kommentarer
1445Visninger
AA

5. På vegne af hvad hjertet ved, men hjernen ikke ønsker #1

 

;

 

I en vintertid fanget i en misteltenslabyrint, løber jeg for at flygte, og indser at selv flugten kræver en vej.

De hjemsøgende sjæle jeg møder omkring hvert hjørne har hver deres kys delt ud, som levebrød og vand, som de også selv tager imod fra hverandre. Nogens læber er blevet slidte og beskidte, mens andres er rene og består af frisk hud. Nogle trækker sig væk fra mig, når vi mødes. Nogle hiver mig ind. Når jeg sulter, er jeg dem. Ellers løber jeg, og løber, for at finde vejen ud.

Hvad jeg ikke ved er, at hverken cirkler eller kvadrater eller trekanter har en åbning. De fortsætter i samme mønstre; kan drejes og forstørres og formindskes, men er du på indersiden, vil du aldrig komme ud. Sådan er det bare. Sådan er det indtil du, en af milliarder af små cirkler, bliver revet af misteltenslabyrintens torne. Du bløder ud, og du...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...