My Stalker •Justin Bieber•

Willow har ikke altid haft det let, og det gør det ikke bedre når man har en kristen mor, der let kan smide en for ulvene, hvis man ikke retter ind.
Men hvordan ender det ikke, når Willow først starter i High School, stille glider fra sin bedste ven og ikke mindst begynder at modtage uhyggelige og mærkelige breve fra en hvis: J?
Venskab, fjendskab og kærlighed er opbygningen på Willow's lange rejse mod sandheden.

1Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

3. kapitel 2:))

De store døre knirkede let da de blev åbnet, og det skriggule gulv mødte mig. Lasse var for længst drejet af da han skulle over mod B fløjen. Hvis du ikke har regnet det ud endnu, så starter jeg nu på mit første år på H.C junior High School. Det en High School stiftet på linier. Der er A fløjen som vistnok er musik og dans, ikke min linie. Så er der B fløjen som er for de kunstneristiske, den som Lasse går på. Også er der min linie, linie C, for de totalt normale der ikke sidder inde med et vist talent der vil ud og blomstre. Det var faktisk mest på grund af Lasse at jeg valgte lige denne High School, vi ville ikke skilles ad, men han ville sååå gerne gå på den, fucking, linie. Så jeg søgte ind på C og han på B, selvfølgelig er det svære at komme ind på B end C, men ifølge “rygterne” går der vist næsten kun piger på A. Hvilket er klart nok! Hallo! Du er midt i en ødemark hvor de stakkels piger endelig kan gøre noget med deres drøm.

Så her står jeg, på det skriggule gulv, på min første dag i High School. Gad vide om de andre er lige så spændte som jeg? Jeg bevæger mig mod mit skab, i sidste uge til et eller andre privat intro møde med lærerne fik jeg mine bøger og skabsnummer plus kode, heldig ikk? Jaer det tænkte jeg ogs!! Aha! Ligenu går jeg totalt i min egen verden ned mod mit skab, alt og alle var totalt lukket ude, kun regnbuer og enhjørninger fik muligheden for at komme ind, men smart var det ikke, for pludseligt ud af ingenting lå jeg på gulvet.

Bang!

“Av” piver jeg og tager mig let til anklen der tog en drejning i faldet. Den var øm, men ikke så øm at jeg ikke kunne gå. “Er du okay?” Spørg en stemme i det en udstrakt hånd, møder mit synsfelt, “Mhmm” mumler jeg og griber hånden, men daj jeg endelig kommer op, svigter anklen og jeg rygter ned i personens arme. “ undskyld” siger jeg og vil rejse mig op, det her moment er for akavet til at forblive i, så i stedet for at se min “redningsmand” eller “overfaldsmand”, altså hvad skal jeg kalde ham? Han gjorde jo begge ting?

Nå men i stedet for at se ham/hende, vi ikke sexsistiske her vel, griber jeg bare min taske og telefon på gulvet og løber videre. “Vent!” Stemmen er klar i baggrunden, men det stopper mig ikke, jeg skal væk. Og det er nu.

——————————————

Lidt kort, men What ever! Den skal lige igang, så håber det er okay!!!:))

Opdatere mest om aftenen da jeg har for lidt tid om dagen:))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...