Alene


1Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

1. Alene.

Når himlen viser sin smukke aftenpalette og byens dagslys afløses af stjernernes blinken, sidder jeg altid klar i vindueskarmen. Gadelygterne, som stjerner på pind, oplyser den sidste rest af den travle lille by. Små silhuetter spankulerer frem og tilbage i de hvide rammers gullige lys, lykkelige. Der er noget beroligende over en sen eftermiddag som denne, hvor de nøgne træer vugger nænsomt i hinandens selskab og langsomt forsvinder i det mørke ingenting. Jeg elsker mørket. Ikke fordi jeg bryder mig om verden derude, men fordi lyset træder tydeligere frem. Mine stramt tøjlede tanker får frit løb, alene trives de bedst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...