Skyggernes hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2017
  • Opdateret: 30 mar. 2018
  • Status: Igang
Et vampyrsamfund i det 23. århundrede, år 2332, hvor den unge Troian (tidligere kendt som Freja), er højre hånd for præsidenten, Sir Nicholas. Men Troian gemmer på nogle foruroligende hemmeligheder fra sin fortid, fra før hendes tid som vampyr og i tiden efter hendes forvandling, der truer med at komme op til overfladen og ikke mindst truer hendes position som præsidentens højre hånd. Samtidig er der et oprør under opvågning, der truer vampyr samfundets hemmelige eksistens i en fremtid, hvor menneskeheden troede at der ikke længere eksisterede overnaturlige væsner - og da slet ikke vampyrer og hekse, der lever i harmoni med hinanden, lige for næsen af menneskeheden. Hvad mon der vil ske, hvis vampyrerne bliver afsløret?

2Likes
4Kommentarer
641Visninger
AA

9. Kapitel 9

Flashback

”Ej, det kan du da slet ikke mene seriøst, Kristian?” peb jeg.
”Jo, det kan du da bande på, sveske. Det er alt eller intet. Dig og mig for altid, skatter.” grinte han. Han kyssede blidt min hals.
”Men det har jeg ikke lyst til. Det var slet ikke det vi aftalte da jeg flyttede ind.” Jeg var rædselsslagen for hvad han ville gøre ved mig. Blikket i hans øjne sagde det hele.
”Hvad mener du dog, sødeste? Der sker jo ikke noget ved det og har du ikke lyst til at være sammen med mig? Det troede jeg ellers at du gerne ville?” smigrede han.
Hele min krop rystede af ren og skær frygt for at det ville gøre mindst ligeså ondt som det havde gjort sidste gang. Han var værre end en hel omgang kartofter.
”Men du lovede ikke at tvinge mig til det, Kristian. Du lovede det, okay? Eller betød det ikke noget, da du sagde det?”
”Jeg ved hvad jeg lovede, men jeg er virkelig trængende, okay skat? Så, please gør det her for mig, okay? Det hele skal nok gå og jeg skal nok være blid. Det lover jeg dig, skat. Alt for min pige. Og du vil trods alt stadig gerne være en del af gruppen?” Jeg nikkede. Det var det vigtigste. Jeg havde virkelig brug for at være en del af gruppen, og have et sted hvor jeg hørte til og mine venner her var de eneste der accepterede mig for den, jeg var. For det meste i hvert fald. Mere end nogen andre jeg kendte. Hans hænder hvilede på mine hofter, mens han holdt mig tæt ind til sig. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind.
”Så må du også gøre hvad der skal til for at blive i gruppen, okay? Det er ikke så svært som det lyder.” Han begyndte at kysse mig på halsen og holdt mig tæt ind til som. Jeg gav efter for ham og lod ham røre mig de steder, som virkelig virkede ubehageligt. Jeg elskede ham, selvom han var intimiderende det meste af tiden. Han tog sig af mig, når mine forældre blev for meget.
Han fik lagt mig ned på sengen, mens hans hænder fumlede efter at flå tøjet af mig. Jeg lod ham gøre det, da jeg ikke kunne få mig selv til at stritte imod. Gjorde alle andre piger mon også det her? Var Peter mon også sådan her overfor Camilla, eller var det kun Kristian der var sådan her overfor mig? Jeg turde ikke spørge, da jeg var bange for at de så ville udstøde mig fra gruppen. Udenpå virkede jeg måske sikker på mig selv og fuld af selvtillid sammen med mine venner, men når jeg var alene sammen med Kristian var jeg knap så sikker. Hele min facade krakelerede i det sekund vi var alene.
Mine venner var alle ældre end mig og boede i deres egne lejligheder. Jeg var den eneste der stadig manglede at få overstået 9. klasse og derefter blive 18, inden jeg kunne gøre det sammen som dem. De var til gengæld altid gode til at hjælpe mig ind på klubberne, når vi gik i byen i weekenderne og nogle gange drak i hverdagene.
Kristian stønnede af ren nydelse, mens vi vuggede i takt med hinanden. Mine små støn var knap så tydelige, men mere pinefulde i det. Hvert eneste ryk gav et jag i ryggen, da han jog hårdt til den for at få den form for nydelse han ville have. Det var det samme hver eneste gang vi var sammen og han ville have mig på denne måde. Hans uendelige nydelse og min uendelige smerte. Hans hænder holdt om mine baller, som var det hans gummibolde. De våde kys på mine kilder, mens tårerne trillede ned af mine kinder.
Efter adskillige pinefulde minutter og adskillige støn senere, stoppede han og trak sig ud af mig. Han lod mig diskret smutte ud på toilettet og lod mig være i fred, mens jeg lod tårerne få frit løb og jeg kunne få gjort mig selv i stand igen. Da jeg så mig selv i spejlet, var mine øjne røde og posede. Hele min krop rystede, som var den blevet forulempet, hvilket den sikkert var, hvis man så det fra en mere logisk og ansvarlig synsvinkel.
Hvis mine forældre vidste hvad jeg var ude i, og de vidste hvor jeg var, ville de sætte straks hive mig med hjem igen, smide mig ind på værelset og tremmer for mit vindue, som familien Dursley havde gjort mod Harry Potter i ’Harry Potter og hemmelighedernes kammer’. Jeg følte mig virkelig ulykkelig og ønskede at jeg kunne tage til Hogwarts, hvor der ikke var nogen der kunne gøre mig ondt. Men jeg var mere lykkelig her end jeg var derhjemme, hvor mine forældre prøvede at gøre mig til en person jeg slet ikke var.
Jeg smuttede tilbage til Kristian, tog nattøj på og lagde mig ned i sengen ved siden af ham. Han lagde sine arme omkring mig, og vi faldt i søvn.
Camilla tog mig med ud og shoppe en af de efterfølgende dage, mens Kristian og Peter tog til noget fodbold halløj. Jeg elskede at være sammen med Camilla, der var min bedste veninde. Eller rettere, så var hun som en storesøster for mig. Hun kunne få mig til at glemme mine egne problemer for en stund og fokusere mere på de gode ting, som for eksempel det at der var andre der havde værre problemer end mig selv.
Camilla og Peter skændtes konstant, men hun blev hos ham alligevel. Hun elskede ham, ligesom jeg elskede Kristian. Vi var en umage flok, som andre havde det med at se skævt til.

Den pågældende aften, hvor vi alle fire sad foran fjernsynet hjemme hos Kristian og mig og så en film, som Peter havde valgt, endte det ikke som den lykkelige aften jeg havde håbet på. Ikke fordi Kristian var den der havde valgt den mest tåbelige film i hele verden, som han åbenlyst havde, men halvvejs inde i filmen lød der skud udenfor vores vindue. Jeg satte mig straks op i sofaen, for at se hvad det var der foregik.
BANG! Et skud, et slag og en der hamrede på vinduet.
En rude blev smadret. Flere skud blev affyret. Ind kom fire fyre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...