Fanget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2017
  • Opdateret: 15 jun. 2018
  • Status: Igang
Isabelle er fanget, uden mulighed for af slippe fri.
Vold og trusler er dagligdag. Lige ind til hun møder Kasper.
De to indleder et forhold. som hvis det bliver opdaget, kan føre til slutningen på Kaspers liv, og ikke mindst Isabelles.

1Likes
0Kommentarer
667Visninger
AA

2. Kap 2

Da Isabelle kommer til bevidsthed igen. Opdager hun, at hun ligger på sin seng. Hun har stadig håndjernene på. Det regnede hun også med, men hun havde håbet på at de var blevet fjernet. Isabelle forsøger at sætte sig op. Men det hele begynder af svimle for hende. Isabelle ved ikke om det er fra slaget eller om det er fordi hun ikke har spist noget i flere dage. Isabelle lægger sig ned igen. Hendes hoved begynder af dunke. Det bliver kraftigere og kraftigere. Døren ind til hendes værelse bliver låst op og en vagt kommer ind. Det er tydelige af se at han ikke har regnet med at Isabelle var vågen. Hvilket for Isabelle til at tænke på, hvor længe hun har været bevistløs. Vagten kommer hen til sengen. ”Rart af se dig vågen. Jeg skulle sige at han er væk resten af dagen. Så du må vente med af få noget af spise til han kommer hjem igen” Så går vagten igen og låser døren efter sig. Isabelle lukker øjnene og prøver at falde i søvn. Men hendes hoved dunker for meget. Så hun ligger bare med lukket øjne på sengen. Hun begynder af tænke på, hvor længe hun har været Mandens fange. Hun har i hver fald været det i over tre måned.

Isabelle kan tydelig huske den første gang hun mødte Manden. Det var den dag hun ankom til stedet. Nogen af vagterne førte hende fra en varevogn ind i huset. Isabelle kan huske at hun var bang. Vagterne førte hende ind på Mandens arbejdsværelse og placerede hende på en stol. Så gik de igen og der blev helt stille. Så lød der en stemme bag Isabelle. ”Jeg vil lige fortælle dig, at vi har sendt et brev til din familie om at vi har dig. Og at vi forventer en løsesum for at de kan få dig tilbage” Isabelle drejede hovedet, men hun kunne ikke se noget. Det gik op for hende, at hun havde bind for øjne. Der lød skridt bag hende. Isabelle kan mærke at der er en der stiller sig foran hende. Hænder løb ned over hendes hoved og ansigt, videre ned til hendes hals. Hænderne strammer til og Isabelle har svært ved at få luft. ”Så mens du er her ved os, opføre du dig ordentlig. For så sker det dig ikke noget. Men hvis du gør, bliver der konsekvenser” Hænderne forsvinder fra Isabelles hals og bindet for Isabelles øjne blev fjernet. Isabelle kiggede derefter lige ind i skridte på Manden. ”Før hende op til et værelse, uden vinduer. Og sørg for at hun bliver der” sagde han. Nogle vagter tog fat i Isabelle og slæbte hende ud af kontoret og igennem bygningen.

Isabelle bliver revet ud af sine tanker. En hånd griber fat i hendes arm og trækker hende ud af sengen. Isabelle rammer gulvet hårdt, men retter sig så langsomt op. Manden står foran hende. Han smiler til hende. ”Sovet godt prinsesse?” Isabelle kigger på ham og nikker. Værelset køre rundt og hun er bange for at kaste op, hvis hun åbner munden, selv om hendes mave er tom.

”Du har stadig væk ikke lært af opføre dig ordentlig. Jeg må heller tage hårdere metoder i brug”

Manden tager fat i Isabelles hår og vipper hendes hoved bagover. Så kysser han hende på munden. Han tvinger hendes læber fra hinanden. Isabelle forsøger af kæmpe i mod, men hun har ikke mulighed for at skubbe ham væk på grund af håndjernene. Så hun bliver bare stående, passiv, og lader det ske..

Da Manden slipper Isabelle igen, svimler det for hende og hun er ved af snuble. Manden kigger med en blanding af bekymring og overlegenhed på hende. Så forlader han værelset, med beskeden om at der ville komme nogen og hente hende ned til middagen.

Isabelle kigger ikke efter ham. Hun lader sig glide ned på gulvet. Hun kan ikke mere fysisk. Hendes krop er ved af give op. Isabelle beslutter sig for at begynde af spise igen. Det er den eneste løsning, hvis hun skal kunne blive ved med at kæmpe i mod Manden.

To vagter kommer ind på værelset. De forsøger af få Isabelle på benende, men det lykkes ikke. Så den ene af vagterne løfter Isabelle op på sin skuldre som en sæk og bære hende ud af værelset. Isabelle følger sig ydmyget, men på den anden side er hun ligeglad.

Da de når ned til spisestuen, sætter vagten Isabelle ned på en stol. Isabelle takker ham. For hun har bestemt sig, i mens hun blev båret, at hun ville være venlig overfor alle andre end Manden. Manden kommer ind i spisestuen. Han sætter sig overfor Isabelle. ”Rart at du vil gøre mig selskab. Jeg håber at du har tænkt over det jeg har sagt” Isabelle nikker som svar. En vagt kommer ind med to tallerkener, som han sætter foran dem. Manden begynder at spise. Efter noget tid siger han. ”Spis” Isabelle stirrer ned på maden foran sig og så over på manden. ”Det er lidt svært med hænderne på ryggen. Troede at du gik op i maner”. Manden sender Isabelle et smil og rejser sig. Han går rundt om bordet til hende. ”Nu skal jeg hjælpe dig” Manden finder en nøgle frem og låser håndjernene op. Isabelle gnider sine håndled. Der er kommet mærker hvor håndjerne har sat. Manden går tilbage til sin stol. Isabelle venter på at Manden begynder af spise, før hun selv begynder. Hun tager gaflen og spidder en kartoffel på den. Det vender sig i hende. Men Isabelle tager gaflen op til munden og lader som om hun spiser. Hun kan mærke hvordan hendes krop skriger efter mad, men samtidig forsøger af afvise den.

Da Manden er færdig med at spise, spørg han om Isabelle har lyst til et bad. Isabelle siger at det kunne være rart. Men hun er usikker på hvad Manden har i tankerne med det spørgsmål. Manden rejser sig og går rundt om bordet til Isabelle. Han rækker sin arm frem, Isabelle tager den tøvende. Hun rejser sig forsigtig op. Det svimler for hende. Hvis hun ikke havde holdt fat i Mandens arm, ville hun være faldet.

Ude på badeværelset, fylder Manden vand i et badekarre. ”Tag dit tøj af, så skal jeg vaske dig” siger Manden.

Isabelle sænker sit blik og siger at hun godt kan vaske sig selv. Og at han ikke behøver af hjælpe. Det er som om Mandens øjne bliver hårdere. ”Husk hvad jeg sagde om af opføre sig ordentlig. Og man afviser ikke andres hjælp. Er det forstået?” siger Manden og tager fat i Isabelles arm og skubber hende over til badekarret. ”Nu klæder du dig af og sætter dig ned i badekarret, så jeg kan vask dig”

Isabelle retter blikket op igen og stirre ind i Mandens isblå øjne. ”Nej”

Slaget rammer og Isabelle falder ind i mørkets favntag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...