Fanget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2017
  • Opdateret: 15 jun. 2018
  • Status: Igang
Isabelle er fanget, uden mulighed for af slippe fri.
Vold og trusler er dagligdag. Lige ind til hun møder Kasper.
De to indleder et forhold. som hvis det bliver opdaget, kan føre til slutningen på Kaspers liv, og ikke mindst Isabelles.

1Likes
0Kommentarer
687Visninger
AA

1. Kap. 1

Slaget rammer Isabelles kind. Hun drejer hovedet væk. Ikke fordi hun ikke vil se på ham, men på grund af kraften i slaget. Isabelle mærker efter, nej der ikke sket noget med hendes tænder. Hun spytter en lille klat blod ud og kigger så på Manden igen. Hun stirrer ind i hans blå øjne og han ind i hendes. Der er en elektricitet i mellem dem. ”Er man ved at få nok” spørg han. Isabelle sender ham et smil. Det næste slag rammer i maven og slår luften ud af hende. Isabelle knækker sammen og lander i knæ på gulvet. Manden kigger fornøjet ned på hende. Så beder han to vagter om at føre Isabelle tilbage til hendes værelse og sørge for at hun bliver der.

 

Isabelle stirrer vredt på den låste døre. Hun kan høre vagterne tale sammen på den anden side af den. Det er ikke fair at hun skal være her inde helt alene. Som om han har læst hendes tanker, bliver døren låst op og Manden kommer ind. ”God aften Isabelle. Hvordan har du det?” spørg han, som om ingenting er hændt. Isabelle sukker inden i sig selv. Hun ved hvad der nu skal ske. ”Det går fint, tak” svare hun, men mener det ikke. Rødmen fra slaget tidligere er stadig tydelig på Isabelles kind. Manden kommer hen til Isabelle. ”Det glæder mig. Jeg vil høre om du havde lyst til af spise sammen med mig i aften?”

Isabelle takker pænt nej. Hun vil ikke være sammen med Manden mere end højst nødvendig. Mandens ansigt bliver forvrænget af vrede. Det er tydeligt for Isabelle at han er van til at få sin vilje. Derfor har hun gjort det til en slags sport af afvise ham. Hun bruger alt den tid hun kan, på at finde på ting af sige og lave, så han ikke får hans vilje. Hvad skal hun ellers lave i sin til fangetagelse. Pt, spiser hun ikke, når hun ved Manden er i nærheden.

Slaget rammer hendes anden kind. Isabelle kan mærke at hun nu har et aftryk af Mandens fingre i sit ansigt.
”Du gør mig selskab om du vil eller ej” siger Manden og forlader værelset. Isabelle går hen og lægger sig på sengen. Begge hendes kinder brænder nu. Både efter slagene og af vrede mod Manden. Hvad biller han sig ind, af bestemme over hende på den måde.

 

Isabelle bliver vækket ved at en vagt kommer ind i værelset. Han lægger en hvid kjole på sengen og siger at Manden ville havde Isabelle til at have den på til aftensmaden. Isabelle takker vagten og han går igen. Da døren er låst, tager Isabelle kjolen op. Den er flot, med puf ærmer og skørt. En rigtig prinsesse kjole. Isabelle lægger kjolen tilbage på sengen. Hun overvejer ikke af tage den på, for Manden skal ikke bestemme hvad hun skal have på. Men så for hun en ide. Hun skynder sig af skifte til kjolen. Så går hun hen til spejlet og løsner sit hår og børste det. Da hun er færdig, går hun på bare tærer hen til døren og banker på. En skydelem bliver åbnet og en vagt kigger ind. ”Hvad?” spørg han vredt. ”Jeres chef har inviteret mig på aftensmad” siger Isabelle sukkersødt. Vagten lukker skydelemmen. Lidt efter kan man høre at han låser døren op og åbner den. 

Da de træder ind i spisestuen, sidder Manden der allerede. Han rejser sig og kommer hen til Isabelle. ”Rart at du vil gøre mig selskab” Manden føre Isabelle over til en stol og trækker den ud for hende.
Da de begge sidder ved bordet, begynder Manden af snakke. ”Du kunne have det så godt her, hvis bare du vil ind ordne dig. Der er jo ingen der ved hvor længe der går før der bliver gjort krav på dig. Du ved jo godt at jo mere modstand du gør, jo strenger bliver jeg nød til af være mod dig” Manden bliver ved med at snakke under hele måltidet. Men Isabelle spiser ikke noget af maden.
Manden sender hende et blik, og beder hende om af spise. Men Isabelle siger at hun ikke af sulten.
Da Manden er færdig med at spise, sige han at Isabelle for en sidste chance. Ellers for hun ikke noget af spise før morgenmaden. Og at han forventer at Isabelle gør ham selskab ved hvert måltid fremover, ellers for hun ikke noget at spise. Isabelle sender Manden et ligegyldigt blik, men røre ikke ved maden. Manden rejser sig og forlader spisestuen. Vagterne kommer hen og føre Isabelle op på hendes værelse.

Isabelle bliver vækket ved at der er en der lægger sig i sengen ved siden af hende. Ud fra duften, ved Isabelle at det er Manden. Isabelle lader sine øjne være lukket. Det er ikke første gang at Manden besøger hende om natten. 
”Åh min smukke Isabelle. Gid du dog bare ville lade mig behandle dig, som den prinsesse du er. Vi kunne have det så godt sammen. Men du skal altid gøre modstand. Forstår du ikke at det piner mig af gøre dig ondt” Isabelle tvivler, hun har set den gnist Manden for i øjnene, når han slår hende.
Manden stryger en hårtot væk fra Isabelles ansigt og giver hende et kys på kinden. Så forlader han værelset igen.

Da Isabelle vågner igen, er det lyst. Hun sætter sig op i sengen. Hun kommer til at tænke på det Manden sagde om natten og hun for kuldgysninger.


Et par vagter fører Isabelle ned til spisestuen, da der er frokost. Manden sidder allerede der inde og spiser. Isabelle sætter sig på en stol, men rør ikke ved maden. Hun har bestemt, at hun heller vil sulte end at spise sammen med Manden.
Da Manden er færdig med at spise, rejser han sig og stiller sig ved siden af Isabelles stol. ”Hvis du ikke spiser, kommer det til af gå ud over dig selv” siger han. Isabelle ignorer ham og kigger bare ud i luften. 
BANG. Så ligger Isabelle på gulvet. Manden har væltet hendes stol. Han kigger ned på hende. ”Du skal ikke ignorer mig, tøs” Han tager fat i Isabelle og hiver hende på benende. ”Jeg må hellere lære dig hvordan man opfører sig” Manden trækker Isabelle ved håret ud af spisestuen og hen til sit arbejdsværelse. Her smider han Isabelle på en stol. Så går han hen til en skuffe og finder et sæt håndjern frem. Manden vender sig langsomt om mod Isabelle og begynder af gå hen mod hende. ”Ved du hvad det her er?” spørg han og svinger let med håndjernene. ”Ja det er håndjern” svar Isabelle med et skuldre træk. ”Du skal ikke være flabet” siger Manden og slår Isabelle. Isabelle vælter ned fra stolen. Hurtige fæstner Manden håndjernene på Isabelle, så hun har hænderne på ryggen. Så rejser han hende op og pladser hende på stolen igen. ”Godt, hør efter. Indtil du har lært af opføre dig ordentlig, bliver du nød til af være på dit værelse. Og du beholder håndjernene på til jeg giver dig lov til af tage dem af”
Isabelle kan ikke dy sig, så hun siger at hun jo ikke har et valg. Da hun ikke kan få håndjernene af selv. Dette indløser endnu et slag. Slaget er så kraftig at Isabelle falder ned fra stolen igen. Og eftersom hun ikke har hænderne til af tage af med. Slår hun hovedet og falder ind i et fredfyldt mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...