Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1169Visninger
AA

8. 8. December

Juels droppede ned igennem åbningen i gulvet. Han landede trænet på gulvet i kælderen, vant til det lange fald. Han håbede at Jamie og hendes veninde var kommet sikkert igennem det. Han vidste at han havde valgt en af de svære steder at komme til. Men han kunne ikke risikere noget, det var derfor at han havde sendt Chris til huset her. Det lå lidt uden for byen og det var svært at komme til og finde, hvis man ikke vidste hvor det var. Han rettede sig op og fandt frem til rebet til lemmen i mørket. Han trak til og lemmen smækkede i med brag. Hvis de andre ikke havde hørt ham før, så måtte de have nu. Med en hånd mod væggen begyndte han at gå den velkendte vej. Gangen lugtede at fugt og mug, Væggene var slimet og klamme under hans hånd. Juels tøvede dog ikke, han havde prøvede det der var værre. Gangen åbnede op mod enden og blev bredere, han kunne se lys slippe ud bag et mørkt tæppe at han havde hængt op i loftet, mellem to kroge. Han kunne høre afdæmpet stemmer strømme mod ham. Juels skubbede tæppet til side og trådte ind i lyset. Chris og de andre så op på ham.
”Jeg troede at du ville være mere forsigtig. ” sagde han rettede mod Chris. Den anden dreng trak på skulderne.
”Det er jo ikke lige frem fordi at der kommer andre her. ” sagde han henkastet. Juels tog sin jakke af og lagde den fra sig på det kolde stengulv, sammen med tegneblokken. Han satte sig ned, med ryggen op af væggen mellem Chris og agent Due. Trætheden skyllede ind over ham, til en grad, hvor han ikke engang løftede et øjenbryn af de to candyfloss farvet vinger som skød ud af ryggen på agent Due.
”Du er en fe. ” mumlede han, ikke sikker på om der var andre end hende som hørte ham. Hun smilede bare og slog engang med vingerne. En lille sky af glitter dryssede ned over hendes hår og tøj. Noget af det ramte hans sko. Hun rakte ud og børstede det væk fra.
”Undskyld” sagde hun.
”Det gør ikke noget. ” sagde han og undrede sig over hvorfor at hun undskyldte for lidt glitter.
”Jamie kan ikke lide når jeg sender glitter ud over hende. ” sagde hun.
”Juels er ikke mig. ” sagde Jamie, ved siden af hende. ”Fadt du ud af noget?” Hun så over må Juels. Han rettede sig lidt op og skiftede sin opmærksomhed fra agent Due til Jamie. Han nikkede langsomt.
”Det ser ud som om at der var langt flere af dem i byen, end vi troede. ” sagde han. Jamie stivnede.
”Er de i byen?” Juels rystede på hovedet.
”Ikke længer, der er ikke nogle som har set noget til dem i en uges tid. ”
”Hvordan kan du være sikker på at de overhovedet har været her?” spurgte feen. Juels lænede sig frem.
”Jeg beskrev dem til tænderne, desuden har jeg en tegning af dem. ” sagde han og gravede et sammenfoldede stykke papir ud af sine bukselommer. Han rakte det til hende. Hun foldede det ud og gispede over den mørke skikkelse på det. Jamie tog papiret fra hende. Hun nikkede anerkendende.
”Du er blevet meget bedre. ” sagde hun og rakte ham papiret igen. Juel foldede det sammen.
”Det er ikke vigtigt, faktum er at der var antinisser i byen, sidste Fnug var her. ” sagde han. Jamie gned sin næseryg.
”Det fortæller os stadig ikke noget om hvor de er nu, eller Fnug og de andre agenter ” sagde hun.
”De andre agenter?” spurte Chris. Agent Dues vinger faldt ned og fik hende til at se ekstra trist ud.
”Rådet sendte nogle andre agenter efter ham. Men de mistede kontakten til dem, lige som med Fnug. ” forklarede hun. Juels gned sin hage. Hvordan kunne det så være sikkert for Jamie og Due at rejse efter ham. Han sagde ikke noget højt, men han måtte have set på Jamie som han plejede, når han var bekymret. For hun foldede armene og så surt på ham.
”Vi kan klare os selv. ” sagde hun, som om at hun havde læst hans tanker. Due og Chris så fra den ene til den anden.
”Jeg sagde ikke noget. ” sagde Juels. Jamie skulede.
”Du tænkte det. ” Juels kunne ikke benægte det. Chris sprættede øjne op.
”Læser du tanker nu?” spurgte han. Jamie så underligt på ham.
”Er du en idiot? Selvfølgelig gør jeg ikke det. ” sagde hun og pegede på Juels. ”Jeg kender ham bare for godt. ” Agent Due kunne ikke holde et fnis tilbage.
”Hvad gør vi så nu?” spurgte Juels.
”Vi?” spurgte Jamie. Juels nikkede.
”Ja, vi. ” sagde han bestemt. ”I kan ikke bare komme og droppe en bombe som den og så forvente at vi ikke vil med. ”
”Vil vi det?” Chris så undrende på ham.
”Ja vi vil. Fnug er også vores ven. ” sagde Juels og rejste sig. Han gik over i hjørnet af rummet og trak en taske frem. Han smed den i mellem de andre.
”Fnug brugte en måned her. ” han pegede på tasken. ”Han efterlod den her og sagde at det kun var til nødstilfælde. ” Juels satte sig ned.
”Jeg har ikke åbnet den endnu. Men hvis det her ikke er et nødstilfælde, så ved jeg ikke hvad der er. ” Han satte sig ned igen. Jamie rakte ud efter tasken. Hun åbnede den op. Der lå noget tøj øverst i den. Hun trak det hurtigt ud. Juels kunne se at hun havde håbet på noget andet. Helt nede i bunden af den, lå et spejl. Jamie lagde det fra sig på jorden og vendte tasken på hovedet. Det eneste andet i tasken var støv.
”Jeg forstår det ikke. Han må have efterladt noget andet. ” sagde hun og smed tasken fra sig. Juels rystede på hovedet. Jamie samlede spejlet op og så bedrøvet på det. Glitter tog hendes frie hånd og trykkede den.
”Vi finder ham. ” sagde hun stille og tog spejlet fra Jamie. ”Måske skulle vi prøve at få noget søvn. ” Juels var enig, han var ikke sikker på hvor meget længer at han kunne holde sig selv vågen.

 

Fnug gned varme ind i sine arme. Han havde aldrig været så kold før. Hele hans krop rystede. Hans gåsehud havde gåsehud. Han var ikke sikker på hvor meget længer at han kunne klare det. Han havde snart ikke flere kræfter tilbage. Dem han ikke brugte på at holde sig i live, brugte han på at prøve at kontakte rådet. Han havde prøvet i flere dage uden held. Knuden i hans mave voksede en lille smule hvert sekund. Han var desperat, vel vidende at hvis han ikke snart fik hjælp, ville han aldrig se sine venner igen. Han trak sine ben op til brystet og lagde sit hoved tilbage mod den kolde væg. Han havde gjort alting rigtigt den her gang og det var stadig gået galt.
”Undskyld Jamie. ” sagde han ud i den tomme luft. At snakke med sig selv var den eneste trøst han havde i den mørke is kælder. Lyden af hans egen stemme blev kastede rundt i det tomme rum. Han lukkede sine øjne stramt i. Fnug vidste havde han var nød til at gør, men han var ikke meget for det. Han lod hovedet falde ned mod sit bryst. Hans krop stoppede med ryste, mens han langsomt lod sit sind forlade sin krop. Han så ned på sig selv ude fra. Han lignede den mest deprimeret statue, som hans krop sad der, i en dyb dvale. Han håbede at han ville kunne komme ud af den selv og forlod is kælderen. Han ledte kun efter en person og han håbede at hun ville høre ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...