Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1185Visninger
AA

23. 23. December

Fnug stak fødderne ned i sin støvler, taknemmelig for at have haft en god nats søvn i sin egen seng. Hans krop føltes stadig skrøbelig, men han håbede at det snart ville gå over. Han havde haft meget svært ved at overbevise, både sig selv og Jamie, om at hun også havde brug for at hvile i sin egen seng. Havde Bjælde ikke hentet hende, havde hun blevet ved hans side hele natten. Ikke at han ville have klaget. Han rejste sig fra sengen og blev stående et øjeblik for at finde balancen. Han tog prøvende et skridt over mod døren, han følte at det ville gå, så længe at han ikke skulle løbe nogle steder, eller bruge magi. Fnug lagde en hånd på dørhåndtaget, nøjagtig samtidig med at der blev banket på den. Han åbnede døren og blev mødt at Jamies smilene ansigt. Hans hjerte slog en lille kolbøtte.
”Godmorgen. ” sagde hun og løftede en bakke op foran sig. ”Jeg har morgenmad med.” Fnug så ned på den fyldt bakke, der var pandekager, frugt og midt på bakken stod to æble kanel muffins. Hans tænder løb i vand.
”Hvad ville jeg gøre ud dig.” smilede han og tog bakken fra hende. Hun lo, en lyde at han havde savnet så meget og som han havde troede at han aldrig skulle høre igen.
”Snakker du til mig eller muffinen?” spurgte hun. Fnug flyttede bakken over til den ene hånd og trak hende ind til sig med sin frie arm.
”Dig. ” sagde han og mærkede hendes arme omkring hans brystkasse. ”Og muffinen. ” han kunne mærke hende le. Hans mave knurrede, og så meget som han havde lyst til at blive ved med at holde hende ind til sig og aldrig lade hende gå igen, var han sulten og lægen som havde tjekket ham, da de var kommet hjem til værkstedet, havde mindet ham og at han skulle samle sine kræfter igen. Jamie trak sig ud fra ham.
”Skal vi spise inden at det bliver koldt?” spurgte hun og pegede på bakken. Hun gik forbi ham ind på værelset. Fnug så efter hende og savnede allerede følelsen af hendes arme omkring sig. Jamie satte sig ned på hans seng og ventede på at han kom over til hende. Fnug lukkede døren efter hende og gik over til sengen, han stillede bakken af i mellem dem. Hun snuppede den øverste pandekage og begyndte at brække den i stykker. Fnug tog en stor bid af den ene muffin. Hvor havde han savnet smagen af sukker og kanel. Hvis han kunne ville han aldrig tage være for uden igen.
”Hvordan har du det?” spurgte Jamie og så op på ham. Fnug sank.
”Bedre. ” svarede han og satte muffinen fra sig.
”Godt. ” sagde hun og slog ud efter ham. Hun ramte ham hårdt på hans arm. ”Hvordan kunne du gøre det i mod mig?” Hendes vrede var blandet med sorg. ”Jeg troede at jeg ville have mistet dig, Lov mig at du aldrig gør noget så dumt igen. ” Fnug gned sin arm.
”Tro mig, jeg har ingen planer om at gentage det.” mumlede han. Jamie prikkede ham i brystet.
”Lov mig at du ikke gør det. ” Fnug løftede sine hænder i forsvar.
”Jeg lover at jeg aldrig opgiver min magi igen. ” Jamie lænede sig tilbage.
”Tak. ” sagde hun og brækkede et stykke mere af hendes pandekage. Fnug greb hendes hånd.
”Det skulle være mig der takker dig, du rede mig. ” Jamie havde et drillende glimt i øjet.
”Lad os ikke gøre det til en vane. ” sagde hun. Fnug lagde en hånd under hendes hage.
”Jeg mener det. Tak. ” sagde han lavt. Jamies kinder blev røde.
”Jeg kunne ikke lade dig dø. ” Fnug lænede sig ned mod hende og pressede sin læber mod hendes. Hun kyssede ham tilbage, og blandede smagen af sirup fra hendes læber med smagen af kanel på hans. Det her var hvad han havde savnet mest.

 

 Chris stirrede på hans ven som sad med bukkede nakke foran ham. Juels så både irriteret og trist ud. Hvilket var en meget dårlig kombination, som Chris heldigvis ikke var udsat for så ofte. Han kunne ikke forstå hvorfor at Juels havde så travlt med at komme hjem igen. Chris var gerne blevet længere, han var særligt interesseret i at snakke lidt mere med den fe agent som havde kysset ham, så han kunne komme ind i værkstedet. Han havde været meget sød. Chris sprang op fra sin stol, da han indså hvordan at Juels måtte være kommet ind i værkstedet tidligere.
”Prøver du at undgå Glitter?” spurgte han lige ud og halvt forventede at den anden dreng ville benægtede det. Juels så op på ham. De mure som normalt var i hans øjne var nede, og Chris så et hav af følelser i dem.
”Jeg undgår hende ikke, det behøver jeg ikke. ” sagde Juels langsomt. ”Jeg ødelagde det. Tro mig, hun vil ikke se mig igen, eller have noget med mig at gøre. ” Chris lagde armene over kors og bukkede sig ind over sin ven.
”Har hun sagt det?” spurgte han. Juels rystede på hovedet og bukkede nakken igen.
”Det behøver hun ikke. ” Chris prikkede til ham.
”Du er en større idiot end mig, nogle gange.” sagde han. ”Jeg har set måden hun ser på dig. Hun kan lide dig, og du er villig til at opgive det hele, fordi at du tror at du har ødelagt din chance. Snak med hende. ” Juels skubbede hans hånd væk.
”Det kan være lige meget, Jeg høre ikke til her, ingen af os gør. ” sagde han vredt og rejste sig op. Chris bakkede lidt væk.
”Hvad du er bang for, er at binde dig til et sted. Du er så vant til altid at flytte rundt, at du er bange for at skabe forhold. ” sagde Chris bestemt. Juels åbnede munden for at sige noget og lukkede den så igen. Chris løftede et øjenbryn.
”Jeg har ret, har jeg ikke?” Han forventede ikke et svar. Juels satte sig tungt ned igen.
”Vi hører stadig ikke til her. ” mumlede han.
”Jeg tager ikke her fra, før du har snakket med hende, desuden kan vi ikke tage af sted uden at sige farvel til Jamie og Fnug. ” sagde Chris og gik over til døren. Juels så opgivende på ham.
”Det havde jeg heller ikke tænkt mig. ” sagde han stille.
”Super, så kan du finde ud af hvad du vil sig til Glitter og jeg vil finde Jamie og Fnug. ” sagde Chris og gik ud af døren, inden at Juels kunne nå at komme med flere indvendinger. Han nåde ikke halvvejs ned af gangen, før at Julemanden kom ham i møde. Med ham fulgte en følelse af hjem og hygge.

”Chris. ” hilste han med et stort og varmt smil. ”Jeg var på vej hen til jer. ” Chris stoppede op, han så tilbage mod værelset. Døren var stadig lukkede.
”Jeg har noget jeg gerne vil snakke med jer om. ” sagde julemanden og gik forbi Chris. ”Hvis I har tid?” Chris gik efter ham.
”Jeg var på vej ud for at finde Jamie, men det kan vente. ” sagde Chris. Julemanden stoppede op.
”Jeg vil sandelig ikke holde jer fra jeres venner. ” Chris rystede på hovedet.
”Nej nej, jeg kan finde Jamie sener. ” Han skubbede døren op. Juels havde stadig ikke flyttede sig, og sendte ham et irriteret blik. Chris lod Julemanden gå først ind i rummet. Hvilket fik Juels til at springe op af sin stol.
”Julemand ” sagde han og så spørgende på Chris. Julemanden nikkede til Juels. Chris satte sig ned på den ene af sengene i værelset. Juels tilbød Julemanden en stol og tog selv den anden stol.
”Jeg ville komme forbi og personligt takke jer for jeres hjælp. Hvad I gjorde for at rede jeres venner, var der ingen som bad jer om, eller ville have bedt jer om, så tak. Selv hvis nogle af agenterne her ikke vil indrømme det, så havde vi aldrig besejrede antinisserne hvis det ikke havde været for jeres hjælp. Som tak, vil jeg gerne tilbyde jer at blive her i værkstedet, med Jamie og jeres venner. ” Chris mærkede sit hjerte slå lidt hurtigere, han kunne godt se sig selv blive her, men han kunne ikke lade Juels tage tilbage alene, hvis han ikke ville blive. Han så over på den anden dreng som rystede på hovedet.
”Tak, men nej tak. Jeg kan ikke tage i mod det tilbud. ” sagde Juels alvorligt. Chris kunne ikke lade være med at føle sig lidt trist.
”Så kan jeg heller ikke. ” sagde han, Juels så taknemmeligt på ham. ”Men tak for tilbuddet.” Julemanden så ikke skuffede ud, han nikkede forstående.
”Det er helt op til jer, men lad os i det mindste give jer en af vores lejligheder i jeres by. Vi har nok af dem. ” Chris brød ind inden af Juels også kunne afslå det tilbud.
”Det ville være ret. ” sagde han og sendte Juels et bestemt blik, den anden dreng gav sig.
”Tak. ” sagde han og rakte en hånd frem mod Julemanden. Han trykkede den og rejste sig.
”Jeg håber at I vil blive natten over, så I kan deltage i vores festligheder i morgen. Jeg tror at der er flere som vil blive glade for det. ” han blinkede til dem og gik ud af værelset.
”Vi bliver her. ” sagde Chris, da døren lukkede i.
”Jeg har aldrig sagt andet. ” sagde Juels. ”Jeg får brug for tiden, alligevel. ” Chris så hen på ham.
”Så du har tænkt dig at snakke med Glitter?” Juels nikkede langsomt.
”Jeg vil prøve. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...