Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1169Visninger
AA

19. 19. December

Jamie sendte endnu en bølge af magi igennem Fnugs krop. Han spjættede uden af vågne op. Hun lænede sig tilbage på sine hæle og tørrede sig over panden. Hun så hjælpeløst ned på hans blege ansigt. Hvordan at han stadig var i live var hende et under. Hun havde dårligt kunne mærke hans puls længere og hans hænder var begyndt at blive gennemsigtige.
”Hvad sker der med ham?” Spurgte Chris, han stod ved tremmerne og skævede til Fnug.
”Hans magiske kerne er ved at løb ud. ” forsøgte hun at forklare. Det gjorde ondt at se ham sådan igen. Hun huskede alt fortrydeligt hvordan at han næsten var forsvundet helt året før. Hun havde håbet på en almindelig og rolig jul, eller så almindelig som den kunne blive, når man boede i julemandens værksted og nu følte hun at alt hvad hun havde været igennem året før, havde været for ingen ting.
”Hvorfor gjorde du det?” mumlede hun til Fnug, hun forventede intet svar.
”Jeg må sige at jeg er overraskede. ” sagde en kold stemme på den anden side af tremmerne. Chris rykkede hurtigt væk der fra. ”Jeg troede at han havde flere kræfter. ” Krage trådte helt hen til tremmerne, en lille og svag lys bold svævede ved siden af hans hoved. Jamie fandt sig selv hvæse.
”Du har fået hvad du kom efter, lad os gå. ” sagde Chris og stillede sig imellem Krage og Jamie. Krage rystede på hovedet.
”I fik chancen for at gå. ” sagde han. ”Men I valgte at blive.” Jamie kunne se Chris spænde musklerne i hans arme. Krage knipsede med fingrene. Chris blev løftede op fra jorden, han sprællede med benene og slog hænderne til sin hals.
”Irriterende menneske.” sagde Krage. ”Hvis bare jeg havde min gamle kræfter, så ville jeg skele mig af med jer alle. ” Chris gispede efter vejret. Jamie stormede frem mod tremmerne.
”Lad ham gå. ” råbte hun. Krage så hen på hende. Chris blev langsomt blå i hovedet.
”Hvad vil du have?” Jamie mærkede panikken vokse. Krages smalle læber fortræk sig i et grumt smil.
”Jeg troede at snealfen ville give mig min gamle kræfter tilbage, men der mangler noget. ” sagde han og pegede på hendes bryst med en kroget finger. ”Giv mig Julens Hjerte, i bytte for alle jeres frihed.” Jamie gispede.
”Du … må … ikke. ” Fik Chris frem. Jamie så om på ham, hans øjne fra røde og stod i vand. Hun knyttede hænderne i raseri.
”Du få ingen ting fra mig. ” sagde hun og vente sig mod Krage. ”Sæt min ven ned nu. ” hendes hænder begyndte at slå gnister. Krage lo koldt.
”Du kan ikke røre mig igennem skjoldet her. ” sagde han. Jamies øjne lynede, hun pressede hænderne mod skjoldet og stirrede på antinissen.
”Sæt min ven ned. ” hvæsede hun ud mellem sammenbidte tænder. En bølge af lys slyngede Krage tilbage i rummet. Chris faldt stønnende til gulvet. Krage rettede sig langsomt op. Hans øjne var mørke som tordenskyer.
”Det her er ikke slut, jeg vil komme tilbage og du vil indgå en aftale med mig. Julens Hjerte vil blive mit ellers er det ud med jer alle. ” han vendte sig mod trappen. ”Tror mig, det er for sent at rede snealfen, men du kan stadig nå at rede dine andre venner ” Jamie gispede. Krage forsvandt hurtigt op at trappen og ind i skyggerne. Jamie faldt på knæ på cellegulvet. Hun trak vejret i korte stød.
”Tak. ” hørte hun Chris puste bag hende.

 

Juels trak vejret tungt, han stod på den anden side af skjoldet. Hvordan at han havde fundet basen, vidste han ikke, men nu stod han foran det. Den så koldere og mørkere ud end sidst at han havde set den. Hvad der havde overraskede ham mest var at han kunne se det denne gang. Han førte en hånd op til sine læber.
”Tak Glitter. ” sagde han for sig selv og fik det omgående dårligt over at være der uden hende, men han kunne ikke gå tilbage nu, ikke når han var så tæt på. Han lukkede øjne og trådte hen til skjoldet. Han håbede at Glitters fortryllelse ikke ville forhindre ham i at komme ind. Han mærkede den prikkende fornemmelse i huden. Han skar tænder, det var mere som små nåle denne gang. Han åndede lettede ud, da han var igennem, og slog øjnene op. Han krydsede hurtigt hen over sneen. Han kunne allerede adarlinen pumpe rundt i sin krop, inden at han stod foran døren. Endnu en gang undrede han sig over hvorfor at antinisserne ikke beskyttede det bedre. Han skubbede forsigtigt døren op og stak hovedet ind i den mørke gang. Den var skrammende stille. Juels hold vejret og smuttede ind. Han blev stående i mørket og lod sine øjne vende sig til manglen af lys. Han prøvede at komme i tanke om hvilken vej at de var gået sidst og bandede for sig selv over hvor uforberedt at han var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...