Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1192Visninger
AA

14. 14. December

Jamie lænede sig ind i Fnugs arme, den behagelig følelse af hans nærvær var dog ikke nok til at få hende til at slappe af. De sad alle fem i stilhed, der var en utalt håbløshed over dem. Fnug havde ikke sagt meget, siden at han havde fortalt dem om antinissernes plan. Hun kunne se hvor anspændt han var, hans kæbe var hårdt bidt i og hun kunne mærke hvor hurtigt at hans hjerte slog i hans bryst.
”Vi finder en løsning. ”hviskede hun mod hans hals. Han sank.
”Det ved jeg I vil. ” Sagde han med en hæs stemme. Jamie rettede sig op og tvang ham til at se hende i øjne. Hans blik var mørkt.
”Jeg efterlader dig ikke her.” Hun var fastbesluttede på at vise ham, at hun stadig var, lige så stædig, som da hun havde mødt ham. Han slog blikket ned og flettede deres finger ind imellem hinanden.
”Jamie, der er andre som har brug for dig. Hele verden. Jeg kan ikke bede dig om at blive med mig, jeg kan ikke være så selvisk. ” hans ord var en hvisken. ”Jeg har fået mere end, jeg havde håbet for. ” han førte hendes hånd op til hans ansigt og kyssede den let.
”Det her er ikke farvel. ” sagde hun og rev sin hånd til sig. Der var intet smil at spore i hans ansigt.
”Det er jeg bange for at det er. ” svarede han trist. Jamie rejste sig op, hun kunne mærke de andres øjne på sig
”Jeg vil ikke lade dig give op. ” hendes stemme rungede mellem væggene. Fnug trak sine knæ ind mod hans bryst.

”Jeg har ikke givet op. ” sagde han ”Jeg har bare accepteret, hvad jeg ikke kan stoppe. ” Jamie stampede arrigt i jorden.
”Jeg kom ikke hele den her vej for at sige farvel, det gjorde ingen af os. ” hun pegede rundt på de andre. Fnug greb hendes hånd og så op på hende.

”Jamie, hvis jeg kunne, ville jeg ikke ændre noget, for jeg fortryder intet. ” Jamie mærkede en klump i sin hals. Fnug så rundt på dem alle sammen.
”Tak fordi I tog mig til jer. ” han nikkede mod Juels og Chris. ”Jeg havde aldrig klaret mig hvis det ikke havde været for jer, så tak. ” Chris lignede en der skulle sige noget, men Juels slog ham på armen og nikkede til Fnug, med et stolt blik i øjne. Fnug gav slip på Jamies hånd og rejste sig op. Han gik over til Glitter og trak hende ind i en knus. Jamie så på dem, med korslagte arme, hun følte sig helt tom inden i.
”Tak fordi at du altid har støttet mig og troede på mig, jeg ved at det har været nogle lange år. ” Glitters øjne stod i vand og hun snøftede. Jamie gik baglæns væk fra Fnug, da han vendte sig mod hende. Hun kunne ikke sige farvel.
”Jeg skylder dig, alt hvad jeg er. ” sagde han. ”Hvis det ikke hvad været for dig Jamie, så var jeg aldrig blevet agent. ” Jamie rystede på hovedet.
”Hvis du skylder mig alt, så kæmp. ” sagde hun. ”Stop med at sige farvel, men kæmp.” Fnug tog hendes hænder i hans, hun lod ham trække hende hen til ham.
”Kæmp” hviskede hun. Fnug smilede trist og kyssede hende på kinden, en isende fornemmelse bredte sig igennem hendes krop. Jamie stivnede, hun kunne ikke flytte sig.
”Undskyld. ” mumlede Fnug da han trådte væk fra hende. Hun så rundt i cellen igennem sin øjenkrog. Alle hendes venner sad eller stod som statuer. Hun havde lyst til at råbe af Fnug, men hendes mund ville ikke lystre. Døren til cellen gled op. Et par antinisser stod i den. Fnug tog en dyb indånding og vendte sig mod dem.
”Lov, at I lader dem gå, og så kommer jeg med jer uden kamp. ” sagde han. Antinisserne så rundt på dem.
”De ser ikke ud som om at de går nogle steder snealf. ” sagde den ene. Fnug så om på Jamie.
”Jeg ville ikke have at de fulgt efter mig, det forsvinder om lidt. ” sagde han.
”Jeg kan se hvorfor, at krage vil have dig. ” Der var et koldt grin over antinissernes grå ansigter.
”Lov mig at de kan gå. ” sagde Fnug igen. Antinisserne nikkede.
”Det er ikke dem vi har brug for, de kan gå, når vi har hvad vi skal bruge. ” Fnug gik hen til dem. De greb hans arme og førte ham væk fra cellen. Tremmerne gled for igen. Jamie mærkede sine muskler bløde op. Hun sank på knæ på gulvet. Hun havde lyst til at skrige.

 

”Hun kommer aldrig til at tilgive dig. ” sagde den ene af antinisserne. Fnug knyttede sine næver.
”Med tid vil hun forstå. ” sagde han. Antinissen trak på skulderne. Fnug kunne mærke det rykke op i hans egen arm.

”Det er også lige meget, du kommer ikke til at være her, når hun gør. ” Fnug vidste at han havde ret, men han kunne alligevel ikke stoppe sit hjerte fra, at knuses i hans bryst. Han havde det forfærdeligt med sig selv, over at have efterladt dem sådan. Men han havde følt sig nødsaget til at fryse dem. Han ville ikke have at nogle af dem havde prøvet at stoppe ham. Antinisserne førte ham ind i et stort rum. Der var højt til loftet. Istapper hang ned fra de mørke loftbrædder Midt i rummet, ved siden af noget der var dækket til i stof, sad en mand, i en stol. Han så ganske almindelig ud, men Fnug genkendte det kolde blik i hans øjne. Manden kom hen mod ham, han haltede let og støttede sig op af en stok.
”Nyder du hvad du og din kæreste gjorde ved mig sidste år. ” spurgte han og bukkede sig ind over Fnug.
”Jeg har dig at takke for stokken her. ” han slog den ned i jorden. ”Men mit udsende, det er Jamies skyld. ” Fnug sank. Han havde kun hørt om hvad Jamie havde gjort.
”Hun tog min magi, sagde at hun gav mig en ny chance. ” han vendte sig rundt. ”Men hvad er et magiskvæsen uden sin magi?” Fnug svarede ikke. Krage så på hen over sin skulder.
”Jeg ville have troede at du havde et svar på det. ” Fnug skar tænder. ”Og dog, din var aldrig rigtigt væk, var den? ” Fnug kunne mærke rummet blive koldere, da flere antinisser trådte ind i det.
”Hun kunne lige så godt have slået mig ihjel, i stedet efterlod hun mig til at leve det her meningsløse liv. Så jeg tænkte for mig selv, hvordan få jeg tilbage hvad hun tog. ” Han gik om bag stoffet.
”Hvordan får jeg mine kræfter tilbage, nu da jeg ikke kan få hendes. Så hvordan få jeg min hævn. ” han trak stoffet væk. En stor metalstruktur kom til syne. Fnug sank.
”Og så slog det mig. ” Krage kom hen til ham igen. ” Dig, du havde så mange kræfter, da du slap dem fri. Nok til at bringe mig tilbage til hvad jeg var. Så er det bare et plus at du vandt Jamies hjerte, så at dræbe dig, vil knuse hende og dermed Julen. ” han prikkede Fnug i brystet.
”Se, når alt kommer til alt, så vinder jeg, få uden dig er hun ingen ting. Hun vil ikke være i stand til at være julens hjerte længer. ” Fnug havde lyst til at fortælle ham, hvor stærk at Jamie var, hun skulle nok komme over ham, men han holdt sit løft og kæmpede ikke i mod. Han kunne ikke ødelægge de andres chance for at slippe væk. Krage rettede sig op.
”Spænd ham fast. ” sagde han til antinisserne. Fnug mærkede panikken vokse i sit bryst, mens de trak ham hen til strukturen. Antinisserne løftede ham op. Metallet var koldt mod hans hud. Han lukkede øjnene og trak vejret i småstød. Han kunne mærke metallen skære sig ind i hans hud omkring hans håndled. Spænderne strammede om hans ben.
”Jeg håber ikke at du prøver at forsvinde fra os igen. ” sagde Krage. Fnug sprættede øjne op, en skrap smerte skød op gennem hans ben. Han så ned af sig selv. Krage skruede hætten på enden af sin stok. En smal streg af blod piblede frem, fra en rift på Fnugs ben. To antinisser kom hen til ham med en lang ledning. Krage satte sig ned i stolen og åbnede sin skjorte. Han satte den ene ende af ledningen fast på sin hud. Antinissen åbnede Fnugs jakke og satte den anden ende af ledningen, fast hen over Fnugs hjerte.
”Jeg ville sige bare rolig, det kommer ikke til at gøre ondt. Men det kommer det til. ” sagde Krage. Fnug hvæsede af ham.
”Der er den vildskab, jeg leder efter. ” sagde Krage og nikkede til antinisserne som stillede sig op foran dem. Fnug så til mens de løftede deres hænder og rettede dem mod ham. Magien væltede ind over ham, det var som om at hans krop var ved at gå i opløsningen. Alle hans muskler spændte og hans hjerte slog så hurtigt at han var bange for at det skulle hoppe ud af hans bryst. Fnug hvæssede igen, han kunne mærke et skrig bygge sig op i hans hals. En ny bølge af magi ramte ham. Han holdt det inde så længde at han kunne. Endnu en bølge. Rummet begyndte at blive sløret. Endnu en bølge. Han mærket magien blive trukket ud af sig. En sidste bølge, han skreg alt hvad han kunne, så rummet rystede og så blev alt sort og koldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...