Krages Hævn - Julekalender 2017

Da Fnug forsvinder under en mission for juleråddet, vil Jamie gøre alt for at bringe ham hjem igen. Men for at rede ham fra, gamle fjender der lurer i skyggerne, har hun brug for hjælp fra gamle venner og nye. Hun må forlade værkstedets trygge vægge og begive sig ud i en frossen ødemark. Men kan Jamie og hendes venner rede snealfen inden at det er for sent?

Krages Hævn er efterfølgeren på Julens Hjerte, min julekalender fra sidste år (2016). Det kan være meget svært at følge med uden at have læst den først, så besøg min side og læs den først, hvis du ikke allerede har.

Julekalender i 24 dele, der kommer et nyt kapitel hver dag frem til den 24 december.

0Likes
0Kommentarer
1202Visninger
AA

1. 1. December

En bølge løb igennem Fnugs krop. Han rystede med sit store hjorte hovedet og stampede i sneen med den ene hov. Et minde af en hånd på hans hals, trak i hans sind. Han rettede sig op på sine bagben og langsomt vendt han tilbage til sin rigtige form. Fnug rettede sig op. Han rettede på sin hat. Den kolde luft prikkede ham i næsetippen. Det frosne land omkring ham var øde, der var bjerge dækket sne og is så langt at han kunne se. Fnug tog et fast greb i sin taskes hank og begyndte af gå. Om hans håndled blinkede en guldkæde, et lille julehjerte holdt den lukkede sammen. Fnug rystede sit ærme ned over det. Det var længe siden af han havde gået på sine egne fødder i stedet for hove. Han kom nok hurtigtre frem i dyreform, men han havde lært at han ikke skulle blive i den for længe. Han kunne risikere at forblive et dyr for altid. Det havde han ikke lyst til og han tænkte at Jamie og Glitter heller ikke ville blive for glade for det. Fnug fik ondt i hjertet af at tænke på sin venner. Han havde ikke set Glitter hele året og Jamie havde han ikke set siden at han var blevet sendt af sted for et par måneder siden. Han havde ikke en gang kunne fortælle hende, hvor han skulle hen, eller hvad han skulle. Det var svært for ham at holde hemmeligheder for dem, særligt fordi Jamie altid vidste når han løj. Sneen knirkede under Fnugs støvler, mens han begyndte at gå op af en af bjergene. Han måtte finde et sted at slå lejer for natten, og orienter sig. Han måtte også kontakte nordpolen og opdater dem på hans proces. Det var som om at sneen blev ved i det uendelige mens han gik. Luften blev tyndere, nu længere op af bjerget han kom. Fnug knipsede med sine finger. Nogle små gnister sprang fra hans finger. En varm strøm gled op gennem hans arm til hans bryst. Det blev letter for ham at trække vejret. På toppen af det lille bjerg, stoppede han op og så sig om. I horisonten kunne han se omridset af det mørklagt isfort, som var base for agenterne på sydpolen. Fnug løftede armen og formede en cirkel foran øjnene. Han kiggede igennem den mod fortet. Et grønt skær bølgede omkring det, som en høj væg. Fnug bandede stille for sig selv. De havde lavet et skjold omkring det. Han satte sig på hug i sneen og tog tasken af ryggen. Han åbnede den op. I bunden af tasken lå en kommunikations stok og en skjoldbryder. Han tog stokken op af tasken og lukkede den til. Snealfen rettede sig op og vendte sig mod fortet. Han sendte en strøm af magi ind i stokken. Den skrattede ved hans øre.
”Nordpolen kom ind. ” sagde han ind i den. ”Det her er agent Kronhjort. Jeg har nået målet. ” forsatte han. Der kom ikke noget svar. Han prøvede igen.
”Nordpolen kom ind. Det her er agent Kronhjort. ” Der var stadig intet svar. Fnug lod armen falde ned. Han måtte prøve igen senere.

 

Jamie kunne dufte den skønne duft af nybagte kanel og æble muffin, strømme ned af gangen fra køkkenet. Den søde duft fik hendes tænder til at løbe i vand. Hun mindede sig selv, om at hun skulle hente nogle af dem til når Fnug kom tilbage, de var hans yndlings. Jamie pillede ved sølv snefnugget der hang om hendes hals i en tynd sølvkæde. Hun havde ikke set ham i et par måneder, han havde været af sted på en mission. De havde kun kunne snakke sammen nogle få gange og kun ganske kort. Jamie savnede ham så ufatteligt meget. Både ham og Glitter. Da hun havde sagt ja til at blive på nordpolen og være Julens Hjerte havde hun håbet at hun kunne bruge hele året med dem, men Glitter havde fået tildelt et barn i New York. Så hun havde være væk hele året. Fnug havde ikke haft mindre travlt, Agent Bjørn havde haft ham i speciel træning hele året, men i det mindste havde han været på værkstedet. Indtil for et par måned siden hvor rådet havde sendt ham afsted på en tophemmelig mission. Jamie drejede om et hjørne og var nær gået ind i Bjælde.
”Jamie!” udbrød han og tabte en stak papir på gulvet. Jamie bukkede sig ned for at hjælpe ham med at samle dem op. ”Hvor er dit hoved henne?” spurgte nissen og samlede et par ruller op.

”Ingen steder” mumlede Jamie og tog de sidste ruller fra gulvet. Bjælde rettede sig op. Hun rakte ham papirerne.
”Det kan jeg se. ” han samlede papirerne på den ene arm, rådsmedaljen blinkede på hans bryst.
”Tag det roligt, de kommer snart hjem igen. ” sagde han og lagde en hånd på hendes arm.
”Det ved jeg” sagde Jamie og rørte let med snefnugget igen.
”Jeg har desværre ikke tid til at blive hængende, men vi ses ved aftensmaden. ” Jamie nikkede og så efter ham med et smil, da han skyndt sig videre ned af gangen. Jamie var Bjælde evig taknemmelig, selv om han havde været skeptisk omkring hende i starten af deres kendskab, havde han tilbudt hende at hun kunne bo i det ekstra værelse i hans hus. Et tilbud Jamie glædeligt havde taget i mod. Hun havde fået et hjem, men der var altid en del af hende som savnede hendes gamle liv. En del der savnede Juels og Chris. Savnet var særligt stort når hendes venner ikke var omkring hende.
”Unge Jamie. ” lød den behagelige klang fra agent Slædehund bag hende. Jamie stoppede op og vendte sig rundt mod den gamle nisse. ”Du gik for langt min ven. ” klukkede han, med et smil i øjne.
”Undskyld, agent slædehund. ” sagde hun og gik hen til nissen.
”Jeg er ikke agent længere, husker du nok, jeg er gået på pension. ” sagde han og tilbød hende hans arm.
”Ja, for at undervise mig. ” hun tog hans arm. Den gamle nisse klappede hendes hånd.
”Lige præcis, så lad os vende tilbage til det. ” En dør gled op ved siden af dem, med et vink fra hans hånd. Varmen fra en kamin strømmede ud af rummet. Jamie fulgt efter slædehund ind i rummet. To bløde lænestole stod foran kaminen, en reol med læder indbundet bøger lænede sig op af væggen modsat af kaminen, et stort vindue lukkede lyset fra nordlyset og stjernerne ind. Skæret farvede rummet blåt. Der duftede af brændt træ, gran, kanel og varm kakao. Den gamle nisse indtog den ene stol.
”Hvor kom vi fra?” spurgte han og knipsede med fingrene. En bog fløj ud af reolen og svævede stille ned i hans skød. Jamie satte sig ned i den anden stol og så på ham med spænding.

 

 En hul tone forlod Chris Guitar, da han pakkede den sammen. Han sukkede tungt og vendte de få mønter han havde fået tjent i hånden. Han ville ønske at der var flere. Han lagde dem i lommen på hans jakke og tog guitaren fra jorden. Han trak hætten op over hovedet og håbede at det var gået bedre for Juels. Den ældre dreng sad med sin tegneblok på lårene på den anden side af tovet. Han så ned på blokken, med en dyb rynke i panden. Chris stillede sig bag ham og kiggede hen over hans skulder. En pige så tilbage på ham fra papiret. Han genkendte hendes skarpe blik og det tjavsede hår.
”Hvorfor tegner du Jamie?” spurgte han og følte en knude i maven. De havde ikke set hende længe.
”Det kom jeg bare til. ” mumlede Juels og stoppede blyanten i lommen. Han lukkede tegneblokken i og tog den under armen. Chris tog hans kasket fra jorden og vendte mønterne ud i hånden.
”Jeg savner hende også. ” sagde han og lod pengene falde ned i lommen, til de mønter han selv havde tjent. ”Går vi ned på Rådhuspladsen i aften?” Juels rystede på hovedet.  
”Jeg har ikke rigtig lyst. ” sagde han og tog kasketten fra Chris.
”Hvorfor ikke?” De to drenge gik hen af tovet.
”Det er bare ikke det samme uden Jamie. ” Chris rystede på hovedet.
”Det ved jeg, men hun ville jo aldrig med den første alligevel. ” Sagde han og prøvede at opmuntrer sin ven.
”Men havde hun været her i år, så havde hun gået med. ” mumlede Juels. Chris nikkede langsomt. Den tanke havde de begge tænkt, efter alt det som var sket for hende sidste december, havde hun ikke haft det samme negative syn på julen, når hun havde besøgt dem.
”Tror du vi ser hende mere i år?” spurgte Chris. Jules rystede på hovedet.
”Ikke så tæt på julen, hun har sikkert for travlt. ” sagde han. Chris sukkede, han havde håbet at de ville have set Jamie inden julen, men han tænkte at Juels havde ret. Med hendes opgave som julens hjerte havde hun nok næppe tid til at besøge dem. Juels rettede sig lidt op ved siden af Chris. Han satte et tappert smil op og greb Chris skulder.
”Kom, lad os finde noget mad. ” sagde han og forsøgt at skjule det triste blik i hans øjne. Men Chris kunne se det, ligesom han altid havde kunne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...