Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
759Visninger
AA

7. D. 7 December

Snemanden stod roligt op, selvom der ingen sol var, vidste han at det var morgen. Snow rørte roligt ved Rina, for at vække hende, men lidt hjalp det. Og han prøvende igen.

’’Vågn op, det er morgen.’’ Der gik længe før ordene endeligt nåde ind til Rina.

’’God morgen.’’ Hun så frisk ud, men det var tydeligt at hun fandt stedet koldt. Alt for koldt.

’’Jeg har kun is til morgenmad, jeg har aldrig rigtig regnet med at få gæster.’’ Rina nikkede forstående, hun havde jo selv set at der ikke var andre end dem her.

’’Nå vi må hellere afsted, nisserne har rigtig mad, så måske kan du få noget når vi når der til.’’ Rinas mave stemte i og hun kiggede forlegen på Snow.

’’Hvad var det?’’ Snow kiggede forvirret omkring sig.

’’Det var min mave.’’ Snow løftede øjenbrynene, overrasket.

’’Kan menneske maver snakke?’’ Rina så nu selv forvirret ud.

’’Ja og nej. De kan ikke snakke som så, men de kan give lyde fra sig.’’ Dette var Rinas svar.

’’Hvad var det som din mave sagde, eller gav lyd for?” Snow var blevet endnu mere nysgerrig.

’’Den bekræftede mig bare i at jeg var sulten.”

’’næh, det er smart!” Rina rystede voldsomt på hovedet.

’’Det er det bestemt ikke, det både larmer og er forstyrrende.’’ Snow kiggede på Rinas mave og sukkede lidt trist.

’’Jeg ville nu ønske hvis min kunne snakke med mig. Efter at min ven er væk, er her så trist.’’ Rina kunne godt forstå ham, lige efter at hun mistede Freja og Winter, var hun efterlad i fortabelse og havde brugt lang tid på at vende bare lidt tilbage til sig selv.  

’’Nå, nok om det, vi må hellere afsted.’’ Snemanden rakte hånden frem og Rina tog imod den, og hjælp sig op at stå.

 

De forlod igloen og begav sig ud på turen mod nisserne, for at finde ud af hvad der skete ved tyveriet af sne pixien. Som da hun først kom ind i krystallen var alt dækket af sne og der var iskoldt. Det hele var som en vinter landskab i en underlig sammensætning af magi og tristhed.

’’Hvor langt er der til at vi når til nisserne?’’ Rina så omkring dem, selvom de havde gået længe, havde landskabet omkring dem ikke forandret sig.

’’Vi er der når vi er kommet gennem her, tre gange mere… eller er det fem gange mere?’’ Rinas øjne blev store, hun følte sig pludseligt udmattet.

’’Hvordan kan du finde ud af hvor mange gange vi har været her? Jeg kan kun huske at jeg har set det hele før.’’

’’En snemand kender sne som var det en del af ham selv. Og det samme gælder for vinterlandskaber. Det er ret godt at kunne, jeg bliver aldrig væk og kan altid finde derhen hvor jeg vil.’’ Rina nikkede bekræftede, lige nu ville hun også ønske at hun havde den evne. Hun var nemlig meget forvirret, og det var faktisk en underdrivelse.

’’Men vi er der snart, så bare rolig.’’ Og rolig nok, lige efter han havde sagt det dukkede bygninger op.

 

’’Nissernes by!’’ Snemanden Snow slog sine pindarme ud og Rina smilte over synet, hun var lettet. Endelig kunne hun få lidt mad.

’’Nu skal vi bare finde en nisse som kan hjælpe os, jeg anbefaler selv Rødtop. Hun er en venlig nisse som arbejder ved gaveafdelingen.’’ Rina blev snart ikke længere overrasket.

’’Hvor mange afdelinger er der?’’

’’Omkring 1000, der skal jo være jobs nok.’’

 

Snow begyndte at bevæge sig mod en af bygningerne, på bygningen hang et skilt formet som en gave og derpå stod: Gaveafdelingen sektor A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...