Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
751Visninger
AA

4. D. 4 December

Weekenden var over og Rina sad nu igen i bussen på vej mod universitet. Xian var denne gang med, hvilket han ikke tit var. Men han mente han kunne hjælpe med at kigge efter bøger, som kunne hjælpe med at bevise Rinas uskyld i tyveriet.

’’Hvad skal jeg endelig lede efter af bøger?’’ Rina sukkede, selvfølgelig var det noget hun ikke selv helt var klar over.

’’Du skal lede efter noget som har med Julen at gøre, men også magi.’’ Xian nikkede og lagde sig til at sove, hvilket kun værende i 5 minutter før bussen holdt inde ved universitet. Rina var ikke den sidste som forlod bussen, for det var Xian.

 

Mens Rina sad til lektionerne i Mytologi, sad Xian på biblioteket og ledte efter bøger, hvilket han selv aldrig havde drømt om han skulle. Det var ikke det han havde tænkt som hans drømme sted at være. Men der sad han og kiggede bog efter bog igennem. Men gang på gang måtte han stille dem skuffet tilbage på hylden.

Xian så sig omkring, han var alene på biblioteket med undtagelse for den gamle dame som styrte stedet.

’’Kan du måske hjælpe mig?’’ Xian måtte henvende sig til den gamle dame.

’’Hvad leder du efter?’’ Hun havde en rolig stemme og smilte venligt til ham.

’’Jeg leder efter bøger om Julemagien.’’ Hendes øjne blev store og hun kiggede hurtigt omkring dem, for at sikre at de var alene.

’’Hvordan kender du til den? Det er ikke noget som almindelige mennesker skulle kende til.’’ Xian løftede hans øjenbryn og så på hende.

’’Hvordan kender du så til den? Er du ikke også menneske?’’ Den gamle dame smilte igen venligt.

’’Jo det er jeg, men jeg har ikke mødt andre som kendte til den. Dog hørte jeg noget om at den var blevet stjålet.’’ Xian nikkede.

’’Det er den, men Rina og jeg vil prøve at finde den igen.’’ Den gamle dame nikkede og igen kiggede hun omkring dem.

’’Her, denne nøgle kan hjælpe jer. Men husk dette: Julemagien kan kun leve i frihed indtil juleaftens midnatsklokker.’’ Xian tog imod nøglen.    

 

Rinas lektioner var endelig slut og hun bevægede sig mod biblioteket for at finde Xian. Hun ville vide om han havde fundet noget nyt, men hun var også bange. Hvad nu hvis de ikke kunne finde den rigtige tyv.

Xian sad ved bordet i hjørnet og kiggede i bøger, men opgivende suk kom fra ham.

’’Du har ikke fundet noget?’’ Xian kiggede på Rina og rystede på hovedet, men smilte så let.

’’Vi har fået denne, men jeg ved ikke hvor den høre til henne.’’ Xian holdte nøglen frem, den var rusten, men virkede stadig med sikkerhed.

’’Hvem har du fået den af?’’

’’Den gamle dame som arbejder her i biblioteket.’’ Rina nikkede roligt og tog nøglen for at kigge på den.

’’Jeg tog det er til en dør… Men ikke almindelig en.’’ Xian nikkede.

’’Det var også det jeg nåede frem til. Men jeg har allerede prøvet alle dørene her på universitet.’’ Rina små smilte. Der havde aldrig været en stor sandsynlighed for at det havde med en dør på universitet at gøre.

’’Vi må nok lave noget research omkring områder som har en forbindelse med Julen. Det kan hjælpe med at finde frem til hvor nøglen skal bruges.’’ Xian nikkede og holdte nogle bøger frem mod Rina.

’’Så må vi hellere komme i gang igen.’’ Rina nikkede og tog bøgerne fra ham og satte sig til rette. Hun læste bog for bog, og det samme gjorder han.

 

Den gamle dame kiggede hen på Rina og Xian. Et venligt smil var på hendes læber som hun kiggede på dem.

’’Det er længe siden jeg har mødt nogle med så meget mod og venlighed. Jeg håber bare de kan klare det der venter dem…’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...