Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
751Visninger
AA

18. D. 18 December

Dæmonerne lignede dem som de alle stødte på for 6 år siden, deres kroppe bar mønstre som pulserende i røde farver. Alle havde de deres egen mønster. Det var sådan man tit kendte dæmonerne fra hinanden. De to dæmoner som skulle løbe hen til herskeren af underverden, løb næsten ind i hinanden bare for at være den første derhenne.

 

Sandalfon og Samuel stod stadig og øjende hinanden an, begge ville de have fat i den magt som Jinxi kunne give. Men Sandalfon ville ikke afgive den magt som hun kunne få, til den engel som engang ansås som hendes ven. Men lige nu var de fjender, begge efter den magi som pixien havde. Begge var begæret opstået ved at de mistede en de havde kær. Begge ville de havde magten til ikke at miste igen. Den ene magten til aldrig at miste, den anden magten til at genopvække den mistede.

 

Rina, Snow, Xian og Rafael stod foran bogreolen som gemte stigen til kælderen. Bøgerne lå på gulvet, og reolen var skubbet lidt til siden. De tog alle stigen ned til kælderen for at finde ud af hvad vedkommende ville fortælle dem. De stod i kælderrummet under den lejlighedskompleks Rina boede i.

>>’’Tunnelen!... Rina følg Xian gennem tunnelen!...’’ Winters stemme var stadig intetheden i deres område. Ingen af dem kunne høre hende, men hun kunne ikke opgive, hun ville ikke.<<

Et lysglimt kom fra tunnelen, men det fangende ikke deres blikke. Igen kom lysglimtet, men heller ikke denne gang lagde de mærke til den. Igen, men stærkere denne gang, var lysglimtet fra tunnelen. Denne gang lagde Snow mærke til det, dog var han lidt tilbage holdende hvad angik at nævne det for de andre. Men efter at han igen så lysglimtet gav han lyd fra sig.

’’Der er noget lys som kommer fra tunnelen. Tror I det er den vedkommende som fik os her ned?’’ Rina så mod tunnelen og denne gang var der tog lysglimt, de blinkede kort og derefter forsvandt de.

’’Det tror jeg. Ellers ville de være mere regelmæssige.’’ Rina bevægende sig tættere og tættere på tunnelen, men så vendte hun sig om mod Xian.

’’Hvor føre tunnelen hen, Xian?’’ Han var stille, han havde ikke troet at hans tunnel og ligefrem vejen til hans værelse ville komme på tale.

’’Den føre bare hjem til mig.’’ Det var ikke løgn, men det var heller ikke hele sandheden. For hvor mente han at hans hjem var? Mente han den han bygge under jorden, eller underverden som han kunne komme til gennem det dæmoniske spejl? Rina vinkede dem hen til hende.

’’Du føre an Xian, der er en stor chance for at Jinxi kan være gemt i tunnelen.’’ Xian ville ikke, men han forstod godt hvorfor han skulle.

’’Okay, så … følg mig.’’

 

De to dæmoner var endelig nået frem til herskerens borg, de kiggede længe op, men tog sig sammen og åbnede de tunge, og forbrændte, egetræsdøre. Dæmoner var normalt ikke velkommen i borgen, medmindre de havde en virkelig god grund dertil. For selvom han var herskeren af underverden, havde han aldrig helt affundet sig med det. Dæmonerne stoppede ud for tronværelset og bankede lettere bange på.

’’KOM IND!’’ Deres hænder rystede som de åbnede døren og forsvandt ind i rummet.

’’Hvorfor er I dæmoner her i min borg?’’ Dæmonerne rykkede sammen og kiggede kort på hinanden.

’’Der er engle her nede…’’ Lucifer, herskeren af denne underverden, kiggede hen på dem. Hans blik bar had, men også en nysgerrighed. Det havde været længe siden han sidst havde mødt dem han havde kaldt sine venner. Han havde selv været en engel, en mægtig en. Men nu var han herskeren af underverden.

’’Hvor er de?’’ Dæmonerne pegende ud mod den øde slette som var betegnet som Desertum.

’’Vis mig vej.’’ Dæmonerne førte rystede Lucifer ud af borgen.

 

Rina og de andre gik gennem tunnelen, Xian førte an. Der var mange mørke og dunkende steder i tunnelen, mange ting som kunne forskrække og forvirre. Men for Xian var dette intet, han havde oplevet så meget gennem sit liv som dæmon. Xian førte dem helt hen til hans eget værelse, men med lidt besvær fik han stillede sig i vejen for spejlet. Men selvfølgelig var Snow, Rina og Rafael ikke dumme nok til ikke at lægge mærke til det.

’’Du kan stadig ikke undvære underverden…’’ Rafael vidste hvad spejlet var.

’’Et dæmonisk spejl, en indgang til underverden.’’ Rafael så lidt uroligt på den, men var nu helt sikker på at tyven gemte sig derinde.

’’Det er det perfekte gemmested for en sne pixie. Lad os tage til underverden.’’ Rina rystede på hovedet og tog hånden til hovedet.

’’Jeg er enig, men hvorfor er det altid mig det kommer til at gå sådan for i julen?’’ Rafael, Xian og Snow løftede skuldrene. De kunne ærligtalt ikke fortælle hende det, for di vidste det ikke selv.

Alle fire bevægende de sig gennem det dæmoniske spejl.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...