Tidens Jul 2 - Julemagi

Efter at havde reddet julemanden, ved at giver ham hans tikkende hjerte tilbage, går der mange år før hun igen kommer i kontakt med englene og Julemanden.
Men denne gang er hun mistænkt for at stjæle julemagien.
Rafael er mistænkelig over for Rina og hendes døde dæmoniske søster Winter, men er der en god grund til dette?
Samuel er blevet mere fraværende og forsvinder gang på gang, når de skal klarer engle opgaver.
Kan Rina rette op på mistanken og finde den rigtige tyv? Og hvorfor forsvinder Samuel så ofte?


Med i konkurrencen 'Skriv om jul'.
Det er en julekalender som bygger på valgmulighed 3.

1Likes
3Kommentarer
780Visninger
AA

16. D. 16 December

Sandalfon var langt om længe sluppet fri fra Rina og nu kunne hun sikkert komme frem til biblioteket og finde Jinxi frem og gemme hende et bedre sted. Den gamle kone smilte som Sandalfon kom ind, det var ikke mange gange den gamle dame var der. Sandalfon tog det ikke til sig og fortsatte mod gemmestedet. Mange reoler og bøger skjulte Sandalfon og gemmestedet. Hun åbnede roligt stedet og tog buret frem. Ugle buret indeholdte den lille sne pixie, Hendes hvide hud havde mistet noget af dens glød og hendes vinger havde næsten ingen skin og glans. Hun så meget vred og sur ud. Og lyden af klokker lød fra hendes mund som hun udtrykte sig vredt og højlydt.

’’Så så, du er snart fri igen, du skal bære lige gøre noget for mig.’’ Et lille smil spillede på Sandalfons læber.

’’Men først skal vi lige havde gemt dig et bedre sted, så de andre ikke lige finder dig.’’ Sandalfon dækkede ugle buret med et tæppe. Hun kunne ikke blive opdaget endnu, det var ikke tid endnu. Sandalfon forlod biblioteket med den gamle dames blik på hende.

’’Hun ved ikke hvad hun har rodet sig ud i, jeg håber bare at der ikke sker noget som ikke kan stoppes igen…’’ Den gamle dame sukkede og kiggede efter ugle buret.

 

Samuel havde kigget hele kælderen igennem, men intet kunne han finde som kunne føre ham tættere på at finde Jinxi. Men det var ikke det som skulle få ham stoppet. Han måtte finde Jinxi, han måtte få Winter tilbage til livet. Han måtte bare. Samuel opdagede tunnelen som førte mod Xians sted, og han besluttede sig for at følge den. Han tog den første tråd han kunne finde, han skulle finde hende.

 

Xian sad stadig i baren, han havde ikke haft lyst til at forlade stedet. Men vidste også at det måtte han på et tidspunkt. Ud ad vinduet fik han øjne på Snow, og han besluttede sig for at nu var tiden til at forlade stedet. Øllen som dækkede bordet var slimet og hang lidt fast i hans ærmer. Hans fødder bar ham kun lige, men hans skridt var ikke lige. Snow lagde hurtigt mærke til Xian og skyndte sig hen til ham.

’’Er du ok? Hvorfor har du drukket? Skulle du ikke følge efter Rafael?’’ Xian fik støtte af snemanden og de fik sammen gennem gaderne mod Rinas lejlighed.

’’Jeg har det fint! Arg… jeg mødte nogen jeg engang kendte, men … ved ikke helt nu… Den åndsvage engel rystede mig af.’’ Snow nikkede, han kunne nu godt forstå Xian. Han var jo selv blevet rystet af, de var begge blevet godt narret af englene.

’’Lad os gå tilbage til Rinas lejlighed og se om hvordan det er gået hende.’’ Xian nikkede.

 

Lyden af lejlighedens dør som åbnede lød også nede i kælderen og Samuel kiggede hurtigt op ad. Han måtte skynde sig, hvis han ville lede færdig i kælderen. Tunnelen førte ham videre under jorden, og det var ikke kort. Det var en lang tunnel og med mange uddelinger af den. Men som engel kunne han mærke hvilken vej han skulle i de tidspunkter. Tunnelen endte i et lille rum, det var ikke meget større en et lille værelse, men det som gjorder Samuel glad var det spejl som hang på kælderrummets væg. Et dæmonisk spejl. Et spejl som tillod en at komme til underverden, han kunne bruge den til at se Winter igen. Et stort smil spillede på hans læber. Det var ikke bedre end sne pixien, men det kunne bruges. Samuel rørte roligt ved spejlet og overfalden begyndte at lyste op og derefter forsvinde for at der kom et øde og rødligt landskab til syne. Underverden var lige foran ham og der ventede Winter. Han skulle ingen gang tænke to gange, for han var allerede gået igennem spejlet.

 

Sandalfon var gået ind i Rinas lejlighed, det var det sted som Rina nok aldrig ville lede. Og nok også det bedste sted og gemme Jinxi. Sandalfon vidste at Rafael var begyndt at ane uråd og det kunne kun hjælpe hende selv hvis Jinxi var gemt langt fra hende selv og tæt på et menneske. Sandalfon gik ned ad stigen, hun vidste at kælderen ikke kun endte under bygningen som Rina boede i, at den førte videre. Hun vidste bare ikke hvor hen. Sandalfon besluttede at følge tunnelen og gemme Jinxi der hvor den førte hen. Det ville være det sikreste for hende selv. Men hun havde bare ikke forventet at set et dæmonisk spejl i rummet hun endte i.

’’Nå nå, ser man det.’’ Sandalfon kunne huske mødet med den øverste. Kunne huske hvordan han havde kræfter hun ikke selv havde. Men måske hun bruge Jinxi til at opnå større kræfter end selve herskeren af underverden. Hun ville havde magt, hun ville havde magten til at gøre det hun ville. Hun ville ikke længere miste en hun havde kær.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...