Cold Secrets ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
En anderledes jul vil nærme sig i år, da den 19 årige lejemorder Grace Brown får til opgave, at dræbe den 23 årige Harry Styles. For en koldblodig lejemorder som Grace, er det egentlig en meget nem opgave, men når Harry Styles er Graces gamle bedste ven, bliver tingene hurtigt mere indviklet.
Kan Grace virkelig tage sig sammen til at dræbe sin gamle bedste ven?
Find ud af det i Cold Secrets.

//Harry er IKKE kendt i denne Movella.
//Læses på eget ansvar!
//Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 4.

16Likes
13Kommentarer
8539Visninger
AA

5. Kapitel 3 🎄

CS 3. KAP

5. December 2017 kl. 17.06. På vej hjem til Harry, London

"Please have mercy on me,

Take it easy on my heart.

Even though you don't mean to hurt

me,

You keep tearing me apart!..."

Skråler Harry og jeg i munden på hinanden, mens vi sider i hans bil og er på vej hjem til ham. De fleste af mine ting er omme bag i bilen, så den er helt propfyldt.

Der er gået tre dage siden at Harry sagde ja til at jeg kunne bo hos ham i noget tid og ind til videre går min plan som smurt på skinner. Vi har talt rigtig meget sammen de sidste dage og er allerede kommet pæn tæt på hinanden igen. Det er helt underligt at være sammen med ham igen efter så lang tid.

Harry og jeg griner af hinanden da sangen er slut, helt forpustede, fordi vi har sunget så højt.

"Du er da blevet bedre til at synge Grace!" Siger han grinende og med et stort smil på læberne.

"Ej, det siger du jo bare for at være sød. Jeg synger af ht og det ved vi vist begge!" Griner jeg. "Men DU til gengæld... du burde altså virkelig melde dig til X-Factor eller sådan noget," smiler jeg til ham.

Han trækker på skuldrene.

Lige pludselig stopper bilen og jeg kigger nysgerrigt ud.

"Home sweet home," siger Harry smilende og kigger mod et kæmpestort hus med store nypudsede vinduer og en fin have, som lige nu er dækket af sne.

"Mener du det!" Spørger jeg og kan ikke lade være med at flippe lidt ud og måbe over det kæmpe store hus.

"Så kan jeg da godt forstå at du er glad for dit hus," mumler jeg mens jeg prøver at fange alle detaljerne ved huset inde fra bilen.

Da Harry så åbner døren, gør jeg det samme og træder ud af bilen. Sneet under mine fødder giver knirkende efter for min vægt og laver fortrin på det hvide tæppe af sne. Det sner i dag og er overdrevet koldt.

Da jeg er kommet ud af bilen og har lukket bildøren, er Harry allerede nået hen til bagagerummet og er i fuld gang med at tage mine kufferter ud.

Jeg rækker mine arme ud til ham, for at tage imod mine kufferter og jeg får hurtigt to i hænderne. "Tak," siger jeg, stadig ret så ukoncentreret pga det store hus. Selv tager Harry de to store papkasser fyldt med alt muligt skrammel som jeg har pakket ned. Egentlig behøvede jeg ikke at pakke så meget ned, men det skulle jo virke overbevisende, at jeg rent faktisk blev smidt ud af min lejlighed.

Vi går imod det kæmpestore hus, Harry går forrest og jeg går bagerst mens jeg slæber de to store kufferter med bag mig.

Harry lukker os ind, for derefter at vise mig rundt i det kæmpestore hus. Det er hvidt og moderne og helt rent. Han viser mig ét af gæsteværelserne, det som jeg skal bo i det næste stykke tid, og jeg kigger igen måbende rundt. Der følger både et stort badeværelse og et lille walk-in-closet med til gæsteværelset.

Jeg sætter mig ned på sengen, stadig helt overrasket over hvor stort det er.

“Jeg håber det er fint, det er i hvert fald det bedste gæsteværelse jeg har,” siger Harry, som har stillet sig hen i dørkarmen.

“Joker du? Det er nærmest større end hele min lejlighed, sammenlagt.... det er helt perfekt,” svarer jeg og smiler til ham.

Han griner et kort hæst grin.

“Så vil jeg lige lade dig pakke lidt ud og så kan du bare komme ned i stuen, så vi kan bestille en pizza, noget kinesisk eller thai eller sådan noget,” siger han helt rolig, med et smil på læben. Uhhhh thai mad!! Det lokker.

“Ja selvfølgelig,” siger jeg inden han går ud. Lige da han er gået ud og har lukket den kridhvide dør, kaster jeg mig tilbage i den store redte dobbeltseng og tager en dyb indånding.

Pludselig stiger skyldfølelsen igen inden i mig. Hvad er det dog jeg har rodet mig selv ud i?...

Såååå er kapitel 3 ude!

Ved godt det var MEGET kort og ikke særlig spændende, men det blev altså nødt til at være med...

Giv gerne denne Movella et like og “favorit” og skriv hellere end gerne en kommentar - tager både imod ris (konstruktivt!!) og ros! <3 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...