Cold Secrets ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
En anderledes jul vil nærme sig i år, da den 19 årige lejemorder Grace Brown får til opgave, at dræbe den 23 årige Harry Styles. For en koldblodig lejemorder som Grace, er det egentlig en meget nem opgave, men når Harry Styles er Graces gamle bedste ven, bliver tingene hurtigt mere indviklet.
Kan Grace virkelig tage sig sammen til at dræbe sin gamle bedste ven?
Find ud af det i Cold Secrets.

//Harry er IKKE kendt i denne Movella.
//Læses på eget ansvar!
//Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 4.

16Likes
13Kommentarer
8591Visninger
AA

4. Kapitel 2❄️

KAPITEL 2:

3. December 2017 kl. 10.05. London, hjemme hos Grace.

Til: Harry Styles

Fra: Grace Brown

Hej, længe siden. Kan du mødes?

XOXO

Grace

Fra: Harry Styles

Til: Grace Brown

Self!! I dag kl. 12 på Starbucks (den som vi plejede at tage til)?

XOXO

Til: Harry Styles

Fra: Grace Brown

Lyder godt. Vi ses!

XOXO

Da jeg sender den sidste besked, kan jeg ikke lade være med at ryste lidt og få dårlig samvittighed. Det her er dumt… meget dumt… hvordan kan jeg dog nogensinde få mig selv til at slå ham ihjel? Det er jo den værste beslutning jeg nogensinde har taget; at sige ja, til den pokkers opgave. Jeg burde have sagt at jeg kender Harry til James. Jeg ville sikkert også få noget af en skideballe, hvis James vidste, at jeg kender Harry. Hvis han vidste at jeg har været så tæt, som bedste venner med ham. Tanken giver mig kuldegysninger.

For at få tiden til at gå - og for at tænke på noget andet - tænder jeg for Spotify og giver mig til at høre nogle sange. Samtidig fylder jeg noget vand i elkedlen for at lave en kaffe. Det er godt nok noget jeg har brug for, efter sådan en søvnløs nat, som i nat. Eller lidt har jeg da sovet, men ikke meget. Mest fordi mine tanker hele tiden har været på Harry, men det er nok også klart. Men ikke kun derfor, også fordi jeg har tænkt min plan igennnem, et par gange. Først og fremmest skal jeg forklare til ham at jeg virkelig er på røven, har intet job og bliver snart smidt på gaden, fordi jeg ikke har råd til at betale min lejlighed. Hvilket er én stor løgn. Så får han (forhåbentligt) medlidenhed med mig og jeg kan så bo hos ham i noget tid, bare indtil at jeg får alting på plads. Så jeg flytter hjem hos ham, skaber en tillid mellem os og til sidst, går bomben af, jeg får de informationer som jeg skal have og Harry vil ikke længere være i denne verden. Tankerne giver mig igen kuldegysninger.

Jeg står stadig i nattøj, som egentlig bare består af et par meget bløde shorts og en meget blød trøje, mens jeg hviler mig op af køkkenbordet og venter på vandet, som koger i elkedlen. Med mine tanker et helt andet sted, hælder jeg vandet op i en kop med noget kaffe i, indtil der ikke kan være mere vand i koppen.

Mine hænder samler sig om den varme kop og jeg bærer den ind i stuen, hvor jeg sætter mig ind på min sofa. Det er egentlig en ret så stor lejlighed jeg har. I hvert fald stor nok til mig.

***

Efter jeg har drukket min kaffe færdig, bevæger jeg mig ind i soveværelset. Inde i mit soveværelse er der egentlig bare hvad der stort set altid er i et soveværelse: En dobbeltseng, et tøjskab, et par reoler fyldt op med alle mulige forskellige bøger og nogle billeder. Og så en lille mere usædvanlig ting: Mine våben. De er gemt godt væk, i et stort metalskab med tre forskellige koder, så der ikke er nogle som lige bryder ind og snupper mine våben. Det ville ikke ligefrem være godt… mine våben består egentlig mest af forskellige skydevåben og et par kasteknive. Det med knive eller andre slags våben end pistoler har aldrig rigtig været mig, derfor har jeg kun nogle meget få af dem. Men til gengæld er jeg en mester med pistoler og jeg har efterhånden så mange, at jeg ikke kan huske navnet på dem alle.

Men det er dog ikke mit våbenlager jeg åbner, men til gengæld mit tøjskab. Her finder jeg hurtigt et par skinny blå jeans og en stor sort hættetrøje med adidas tegnet på brystet. Derudover finder jeg hurtigt mine sorte, højhælede Timberland snørestøvle frem og stiller dem foran min seng. For det meste har jeg altid nogle høje hæle på, medmindre jeg er på en mission hvor jeg skal løbe meget, fordi jeg er så lav. Det har jeg også altid været.

Godt nok er det vildt koldt her i London og sneen drysser ned udenfor, men jeg tager dog alligevel ikke nogle jakke på, da hættetrøjen er varm nok i sig selv.

Jeg finder også noget enkelt hvidt undertøj frem, samt en sort tætsiddende undertrøje, til at tage på under mit tøj. Og nogle ankelsokker, selvfølgelig.

Jeg tager et hurtigt varmt bad, uden at vaske mit hår (fordi det langt fra er blevet fedtet endnu), inden jeg smutter i tøjet, som jeg har fundet frem. Støvlerne venter jeg med at tage på, de kan vente til jeg tager afsted.

Jeg redder mit efterhånden meget lange brune hår og laver to franske fletninger.

Klokken er allerede blevet 11.03, så jeg går ud i gangen og tager mine støvler på. Så stopper jeg min iPhone 7 i rose gold ned i baglommen på mine bukser, og lægger mine nøgler til lejligheden samt mit kreditkort ned i min lomme på min hættetrøje.

Jeg dobbelttjekker om jeg har alting, inden jeg smutter ud af døren og lukker den bag mig. Den har automatisk lås, når jeg lukker døren, så jeg ikke behøver at låse den.

Jeg trykker på knappen til elevatoren og venter et par sekunder på den. Elevatoren er helt tom da jeg træder ind i den og spejlene efterligner mine bevægelser, da jeg trykker på den nederste knap. Jeg bor på ottende etage, så jeg tager ret tit elevatoren.

Da elevatoren endelig er nede, går jeg ud af den, hvor jeg derefter gå ud af bygningen og ud i det kolde december vejr i London. Den hvide sne drysser stadig ned og samler sig til en stor hvid vej på fodgængeren. Et par fnug sætter sig i mit hår og på mine skuldre og jeg må dog indrømme at jeg fryser en smule under hættetrøjen.

Mine håndflader er en smule svedige, ved tanken om at jeg skal mødes med Harry lige om lidt. Jeg har trods alt ikke talt med ham i omkring to år nu.

Trafikken larmer i Londons gader, men jeg er, efter femten minutter i rask gang, henne ved Starbucks, hvor jeg hurtigt åbner døren og går ind i varmen. Jeg prøver at spotte Harry, men alt jeg ser er mennesker begravede med deres ansigter ned i MacBooks og iPhones. Hvilket ikke er noget at sige til, jeg er trods alt femten minutter for tidligt.

Jeg beslutter mig for at gå hen til kassen og bestille noget. Der står ingen kø ved kassen så jeg går bare direkte der op, og en mandlig medarbejder på min alder kommer hen på den anden side af kassen og smiler træt til mig. Ifølge hans navneskilt hedder han Max. Han ligner en, som virkelig godt kunne trænge til at få fri. Jeg smiler venligt tilbage.

“Velkommen til Starbucks. Hvad kan jeg hjælpe med?” Spørger han smilende og hentyder til, hvad jeg vil bestille.

“Jeg kunne godt tænke mig to mellem varme kakao’er… med flødeskum,” svarer jeg. Husker, som altid, flødeskummen i sidste sekund.

“Okay, hvilket navn?” Spørger han og finder to kopper frem.

“Øhh… Grace,” svarer jeg, i tvivl om jeg både skal sige Harrys og mit navn, men det blev så bare mit.

“Og du må gerne vente ti minutter med at lave dem, hvis ikke det bliver besværligt,” siger jeg hurtigt, inden han går i gang med at lave dem. De skulle jo helst ikke blive kolde, inden Harry kommer.

“Nej, det kan sagtens lade sig gøre,” siger han smilende.

“Mange tak,” siger jeg og betaler.

Da jeg finder to ledige pladser ved et bord foran vinduet sætter jeg mig ned. Jeg lægger min mobil på bordet foran mig og begynder at iagttage menneskene ude på gaden og snefnuggene som falder så fint.

Omkring otte-ti minutter senere bliver mit navn råbt op af Max og jeg går hen og henter de to kakao’er som venter. Heldigvis er der godt med flødeskum på, ligesom jeg havde håbet. Jeg smiler en sidste gang til Max og siger tak, inden jeg sætter mig tilbage igen. Den ene kop sætter jeg foran den tomme stol og den anden foran mig selv.

Jeg nipper lidt til den varme kakao, men giver mig så til at vente med at drikke den, indtil Harry dukker op.

Jeg sidder i min egen verden, da jeg lige pludselig mærker en hånd på min skulder, så jeg får et lille chok og vender mig om, for at se hvem det er.

Selvfølgelig er det bare Harry, som har sneget sig ind på mig og da jeg ser hans ansigt, efter alle disse år, kan jeg ikke lade være med at smile i hele Femøren og få lidt sommerfugle i maven.

"Harry!!" Siger jeg en smule for højt og giver ham et stort kram som han hurtigt giver tilbage. Og i et kort øjeblik, bare et lille kort øjeblik, glemmer jeg at jeg rent faktisk er ude på en mission.

"Hej lille minion," siger han i krammet. Lille minion. Det kaldte han mig altid for før i tiden... det er godt nok noget jeg har savnet...pudsigt nok...

Efter krammet sætter han sig ned ved siden af mig.

"Mmmm.... varm kakao, du kender mig Grace," siger han med et smil på læben og tager en slurk af sin kakao. Jeg trækker på skulderene... kender dig?? Du har da aldrig fortalt mig at du er en lejemorder og arbejder for Marcus…

"Sååå, hvordan går det?" Spørger jeg, bare for at få en samtale igang. Så tager jeg også en slurk af min kakao, som heldigvis stadig er varm.

"Det går egentlig helt fint. Har godt arbejde og er flyttet i hus her for godt et halvt år siden," svarer han.

"Virkelig? Hvad arbejder du som?" Jeg kan ikke lade være med at spørge.

"Det er svært at forklare... men det er med noget teknik og sådan noget," svarer han. Virkelig? Teknik? Kan jeg ikke lade være med at tænke.

"Okay. Hvor er huset henne?" Spørger jeg så, egentlig bare fordi at jeg er nysgerrig. Det har jeg altid været.

"20 minutter herfra på gåben," svarer han smilende.

"Wow, det lyder fedt. Er det ikke dyrt at bo så tæt på hjertet af London?" Kan jeg ikke lade være med at spørge.

"Tjo... altså jeg bliver godt betalt på mit job, så tænkte at nu hvor jeg har råd til det, kunne jeg lige så godt tage chancen og købe det som jeg gerne vil have," forklarer han, mens jeg sidder og lytter, nikkende og tager endnu en slurk af kakaoen.

"Men nok om mig... Hvordan går det med dig Grace? Er der noget galt siden at du kontakter mig bare sådan, efter alt denne tid? Altså, ikke at jeg har noget imod det. Jeg blev faktisk rigtig glad da jeg så at du havde skrevet... Jeg har savnet sig rigtig meget," siger han og jeg kan ikke lade være med at rødme lidt. Den dårlige samvittighed, over alt det jeg får rodet ham og mig selv ud i, kommer som et lyn. Lige når jeg rent faktisk, for en gangs skyld, havde det godt.

"Øhmmm....." jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Jeg er gået helt død. Så siger jeg bare det første som lige flader mig ind:

"For at være ærlig, Harry, så går det ikke lige frem godt..." Mumler jeg og kigger ned i min kakao. Men jeg kan dog stadig ane Harrys bekymrede ansigtsudtryk, ud af øjenkrogen.

"Hvad er der sket?" Spørger han, lige pludselig helt alvorlig.

"Jeg øhh... Jeg har intet job, ingen penge og bliver snart smidt ud af min lejlighed... Om en uge. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre Harry. Alting er bare totalt fucked up lige nu..." Lyver jeg og prøver på at lyde så overbevisende som muligt. Et lille stød går igennem mig da jeg mærker Harrys hånd ovenpå min. Den er varm.

"Hvorfor sagde du ikke det med det samme Grace?" Spørger han bekymret og alvorlig, og da jeg kigger op på hans ansigt er det kun lige bekymret og alvorligt som hans stemme.

"Du kan flytte ind hos mig. Lige til at du har fået styr på tingene. Jeg skal nok hjælpe dig. Okay?”

“Virkelig? Mener du det?” Spørger jeg og kigger op på ham, da han er en del højere end jeg.

“Selvfølgelig, du er trods alt min bedste ven. Det har du altid været og vil altid være,” siger han og smiler til mig, mens han giver min hånd et lille klem.

“Tusind tak… Du har ingen idé om hvor meget det betyder for mig,” svarer jeg mens den dårlige samvittighed strømmer igennem i mig.

SÅ ER 2. KAPITEL UDE!!!

Bare lige to hurtige spørgsmål:

1. Hvad synes I om den indtil videre? Gerne både ros og konstruktiv kritik <3 :)

2. ER DER NOGLE SOM VED HVORDAN MAN SÆTTER BILLEDER IND I ENS MOVELLA???????? Ved ikke hvordan man gør, synes ikke rigtig at det virker når jeg har prøvet, og vil ellers rigtig gerne sætte billeder ind af Graces outfit i slutningen af kapitlerne, men ved ikke hvordan man gør!

HJÆÆÆLPPP!!!

Knus Zorbaline og glædelig 4. December ♥️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...