Cold Secrets ~ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
En anderledes jul vil nærme sig i år, da den 19 årige lejemorder Grace Brown får til opgave, at dræbe den 23 årige Harry Styles. For en koldblodig lejemorder som Grace, er det egentlig en meget nem opgave, men når Harry Styles er Graces gamle bedste ven, bliver tingene hurtigt mere indviklet.
Kan Grace virkelig tage sig sammen til at dræbe sin gamle bedste ven?
Find ud af det i Cold Secrets.

//Harry er IKKE kendt i denne Movella.
//Læses på eget ansvar!
//Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 4.

16Likes
13Kommentarer
8539Visninger
AA

3. Kapitel 1 ☃️

KAPITEL 1:

1. December 2017 kl 15.09. London, England James’ kontor.

Mine fødder slæber sig over gulvet i den tomme gang, hvor omkring halvtreds døre nærmest er limet til væggene. Det er sket mange gange at jeg er gået ind af den forkerte dør, når jeg rigtig skulle ind til James, men der er bare så forbandede mange døre og de er alle ens. De har alle den ens kedelige grå farve og de slidte håndtag. Der er hængt nogle billige lamper op i loftet, som altid er tændt. Der er, jeg ved ikke hvor meget, støv på de lamper. Efter jeg havde været i arbejde hos James i noget tid i starten, fandt jeg ud af hvordan jeg skal kende den dør, hvor James så oftes sidder bag i sin slidte læderstol. Det er der hvor lampen ikke virker helt og blinker nogle gange. Hvor er det egentlig ironisk, som i en eller anden dårlig gyserfilm, hvor lampen blinker lige præcis dét sted, hvor den onde har sit kontor. Men ond eller god, så har han skaffet mig er job, så om ikke jeg er ligeglad med dét?

Da jeg når hen til døren banker jeg hårdt tre gange på, hvilket skyder en smerte som et lyn op igennem min håndryg. Det er kun nogle få dage siden at min hånd helede efter jeg havde forstuvet den, og det gør stadig ondt hvis jeg slår på noget med mine knoer.

Jeg ignorer smerten. Første regel: Vis aldrig tegn på svaghed.

"Kom ind," siger en lav stemme på den modsatte side af døren. Jeg åbner den og stiller mig foran James som fraværende, kigger i nogle papirer. Sikkert en rapport han lige har fået afleveret fra en anden. Anden regel: Aflever altid en rapport efter at arbejdet er gjort færdigt.

"Sæt dig ned," beordre James. Den gamle træstol som er placeret overfor James' skrivebord knirker, som om den brokker sig, da jeg sætter mig. Hele rummet er gammelt, eller faktisk så er hele bygningen gammel. Det har vist været en gammel fabrik eller noget i den stil. Hvis der engang kom et jordskælv ville hele lortet sikkert falde sammen.

James ligger papirerne fra sig og kigger på mig med et skævt smil. Det er ikke engang fordi han er særlig meget ældre end jeg, måske fem år ældre, eller noget i den stil. Men alle er alligevel ligeglade med hvor gammel han er, kan det ikke også være ligemeget?

Jeg er spændt på hvad han har at sige til mig, jeg har ikke fået en mission i alt for lang tid.

"Når Grace," hans smil forsvinder, så ser han lige pludselig ti år ældre ud.

"Jeg kan med glæde afsløre at jeg har en mission til dig..." Han roder efter nogle papirer. Mit hjerte banker så hurtigt at jeg tror det truer med at brække mine ribben.

"På denne her mission skal du gå under dække i nogle uger, hvilket jo så også vil sige at du kommer til at få en del mange penge for det," James sukker. Han er altid så fucking nærig. Jeg sidder og nikker til det han siger, som om jeg pludselig bare er blevet til en nikkedukke. Tredje regel: Aldrig sig chefen imod.

"Det er en svær mission. Du skal arbejde alene. Det er en af Marcus' mænd du skal dræbe denne gang. Den bedste af alle hans lejemordere. Men det er du jo også," siger James. Det er allerførste gang han nogensinde giver mig et kompliment. Jeg kan ikke lade være med at smile, både på grund af hans kompliment, men også fordi at dette er en af mine absolut yndlings missioner. En hvor det tager lang tid, en hvor jeg arbejder alene og ikke mindst: En med noget udfordring.

James rækker mig papiret med den som jeg skal dræbe. Jeg tager imod det og kan næsten ikke vente med at se hvem det kan være jeg skal dræbe. Okay vent lige. Lad os lige få en ting på rette vej: Vi dræber selvfølgelig ikke uskyldige mennesker, vi dræber mordere, kriminelle, løgnere, farlige mennesker. Okay en morder dræber en morder for at vise at man ikke må dræbe, ja jeg ved godt det lyder lidt dumt. Men altså vi gør det for at skabe retfærdighed. Jeg kan godt lide retfærdighed og bedst af alt har jeg et job, så jeg ikke sidder ude på gaden et sted. Og ville du ikke også dræbe et menneske for at redde et andet?

Også ser jeg billedet af den unge mand jeg skal dræbe. Jeg stirrer på det i noget som føles som flere timer og behøver ikke at se hvad navnet er. Harry Styles. Min gamle bedste ven. Skal jeg dræbe min gamle bedste ven?!

"Grace er der et problem?" James' stemme hiver mig ud af mine tanker. Jeg kigger på ham, han har et lidt bekymret blik i øjnene bag hans hårde blik. Bekymret? Jeg har aldrig set ham været bekymret.

"Øh... Hvad? Et problem, nej selvfølgelig ikke," svarer jeg. Fjerde regel: Tag altid imod en ordre.

Papiret med oplysningerne om Harry, folder jeg sammen og lægger det ned i min jakkelomme. Det er ikke engang fordi jeg behøver at læse specielt meget af det, da jeg allerede ved meste. Undtagen det med at han er en af Marcus’ mænd. Det har han aldrig fortalt mig, men okay på den anden side har jeg sågar nægtet at tale med ham, siden jeg fik jobbet hos James. Men det var altså kun for at beskytte ham, jeg ville ikke have at han blev rodet ind i alt det her lort.

"Godt. Der står flere oplysninger om missionen og Styles på papiret," siger han.

"Okay," svarer jeg lavt og rejser mig fra stolen. Håber at James ikke kan høre at min stemme ryster og mine håndflader er svedige. Skal jeg virkelig slå min gamle bedste ven ihjel?

Jeg bevæger mig hen til døren, åbner den og skal til at gå ud da James igen begynder at tale. Jeg vender mig om.

"Og Grace. Selvom du har fået denne her mission, betyder det stadig at du engang imellem skal på nogle små missioner. Du er jo trods alt vores bedste kvindelige lejemorder," siger han og blinker. Jeg nikker kun, har ingen ord og bevæger mig så ud af kontoret og ned af den lange gang med de mange døre hen til udgangen, imens den samme tanke kører på replay i mit hoved: Jeg skal slå Harry Styles ihjel.

Fed julegave.

GLÆDELIG FØRSTE SØNDAG I ADVENT!!!

ARGH FØRSTE KAPITEL ER UDE!!! Jeg har arbejdet på denne Movella i laaaang tid og håber virkelig at I vil tage godt imod den - så bliver jeg i hvert fald virkelig glad

Lige lidt info:

1. Dette kapitel blev lidt kort - I know. De næste vil også blive længere, for dette kapitel er lige lovlig kort alligevel. Det er også kun så kort, fordi jeg skulle starte historien i gang med et eller andet.

2. Håber I vil tage godt imod denne Movella.

3. Tager både imod ris og ros - så gerne noget KONSTRUKTIVT kritik

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...