A kiss is my biggest wish

Ada og Cora har længe drømt sig væk fra gymnasiets pressende afleveringer og lange dage. Disse dage er endelig ovre, og pigerne er hastet til Londons decemberpyntede gader, hvor de regner med at starte et år fyldt med fester, arbejde og kvalitetstid med hinanden - og en masse livserfaring.
De stille dage bliver dog hurtigt skiftet ud med en hektisk hverdag, som hurtigt involverer brune og grønne dybe øjne og en bølge af uventet kærlighed.

Dette er et bud på Movellas Julekonkurrence, mulighed 4.
Der vil hver dag i december udgives små nye afsnit.

2Likes
1Kommentarer
549Visninger
AA

4. 3. december


 

Ada P.O.V

Selvom den ene dag tog den anden, og det ene snefnug faldt efter det andet, var der stadig ting der forblev. Følelser der ikke blev svagere, nej, tvært imod, følelser der tog til, følelser der blev stærkere, og følelser mit hoved druknede i når jeg stod op, når jeg gik i seng og alt derimellem.

***

“Ada! Der er roomservice til 5. salen”, blev der kaldt fra køkkenet, alt imens jeg pudsede endnu én af de skinnende guldbelagte ting i foyeren på The Goring. “Ja tak, jeg kommer nu”, kaldte jeg tilbage. En ting der optog min opmærksomhed var værelse 366, netop det nummer som Harry boede på, ‘tilbage til arbejdet’ sagde jeg til mig selv, da jeg gentagende gange tog mig selv i at tænke ting jeg slet ikke burde, ihvertfald ikke nu, imens jeg var på arbejde. ‘3, 2, 1, bling’, og så var elevatoren på 5. sal, mens jeg gik hen ad gangen hørte jeg gentagende noget der mindede om et skænderi, en høj råben og høje lyde, det var som om det kom fra et sted bag mig. Af ren nysgerrighed gik jeg lidt tilbage, og det var her lyden kom fra. What! Det var jo værelse 366. Jeg lyttede til døren og hørte en stemme der til forveksling kunne lyde som Harrys, samt en stemme der skreg imod, en pigestemme, måske det var hende den blonde jeg så i foyeren samme dag, som jeg mødte Harry for første gang. “Du kan ikke være det bekendt!! Arghhh”, “Hold nu op med det pis!!”, “Holder du aldrig kæft med det lort?!?”, blev der skreget inde fra værelse 366. Med ét piskede døren op, og en arrig, ked af det -rigtigt nok- en blond pige, døren smækkede bag hende. En nedtrykt Harry åbnede døren, da han fik øje på mig greb han straks mine arme og tog mig ind til et kram. Jeg følte nærværet fra Harry, og jeg nød det. Hans kropsvarme og lange hår, som faldt på skulderen af mig, men mere alvorligt tårer, tårer fra Harrys våde, skinnende øjne...



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...