Imperfect ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
"Jeg skal nok få dig til at tænke anderledes omkring juletiden og kærligheden dertil."

En historie baseret på to vidt forskelige mennesker og deres fortælling på julen og fortolkning. En julehistorie fyldt med drama med et twist af humor, julemirakler, samt lidt ulykker med på vejen og ikke mindst massere af kærlighed.

Deltager i "Skriv en julehistorie" med valgmulighederne 1 og 4.

12Likes
12Kommentarer
1919Visninger
AA

6. Ⓚ - "Jeg kan ikke."

17. december

Tredje advent

Efter jeg åbnede mig op for Harry, følte jeg noget interessant og usædvanligt i min krop. Noget, som jeg ikke havde følt i flere år af det modsatte køn. Det skræmte mig en smule, når jeg tænkte på det.

I dag havde vi den syttende december, præcis tredje advent, når vi snakkede om december måneden og dens skjulte talenter.

Harry havde inviteret mig til middag hos hans mor, og den del gjorde mig nervøs, men han måde at invitere mig på, var ret så kært og anderledes. Bare et tilbageblik på det, gav mig et smil på læben og gjorde min krop helt ustyrlig.

Jeg sad herhjemme og så lidt The Spirit Of Christmas på Netflix. Jeg var dybt koncentreret i filmen, at jeg fik et chok, da min mobil larmede. Jeg satte hurtig filmen på pause, for derefter at tjekke mobilen. ’Harry ringer’ stod der, og det fik mig til at tage mobilen.

”Hej krølletop,” grinte jeg. Hans latter i den anden ende sendte mig stød i kroppen, som fik mig til at bide kort i underlæben. ”Hey fighter,” lød hans comeback.

Ingen af os sagde noget i de første par sekunder, men den del var Harry hurtig til at dræbe. ”Kaya, hvad skal du i morgen aften?” spurgte han mig om. Jeg rynkede svagt, tænkende på panden, inden jeg besvarede ham. ”Øh, intet spændende tror jeg, hvorfor da?” gav jeg ham igen.

”Perfekt. Der er middag hos mine forældre i morgen aften, og de ønsker at se dig. Og jeg ønsker også at se dig igen,” indrømmede han. Hans ord fik mine kinder til at blusse. Jeg følte mig genert. ”Virkelig? Har de lyst til at se mig?” mit spørgsmål fik ham til at grine igen. ”Ja selvfølgelig! Med din personlighed, kommer de til at elske dig,” lovede han.

”Er det her en date?” spurgte jeg ham om. I et split sekund fortrød jeg hurtigt mine ord, da ingen ville date sådan en ussel pige, som jeg var. ”Det kan vi rolig sige, hvis du ønsker det,” mumlede han. Jeg kunne mærke, at han havde et smil på læben, mens han snakkede med mig. ”Så er det vel en date,” smilte jeg.

”Endnu mere perfekt! Jeg henter dig i morgen klokken fem, vi ses,” afsluttede han.

Så her stod jeg og var vildfaren omkring tøjvalget. Hvad tog man overhovedet på til en familiemiddag? Og endnu vigtigere: hvorfor skulle jeg allerede introduceres for hans forældre? Havde det en stor betydning for ham eller elskede de julen mere end ham selv?

”Og hvor skal du så hen?” spurgte Janelle mig om, med en svag rynke i panden over mit lille rod, jeg havde fået kreeret. ”Jeg skal ud og spise,” svarede jeg kort, uden at sænke hende et blik.

Siden vores diskussion havde jeg ikke kunne se hende i øjnene over hendes opførsel. At hun direkte truede mig, at hun ville smide mig ud var uforglemmelig.

”Du har ingen penge?” lød det undrende fra hende. ”Hvem har nævnt noget med, at jeg skal bruge penge eller at han skal?” gav jeg hende igen. Min attitude var grov flabet, og jeg måtte komme af med mine aggressioner på en eller anden måde, og det blev så i en mildere toneleje.

”Andet spørgsmål…” startede hun ud med. ”Hvem skal du spise med?” forsatte hun. Selvfølgelig var Janelle nysgerrig, ligeså snart at andre havde et glimrende forhold til et hankøn eller fik al opmærksomheden – eller ikke gav hende nok opmærksomhed, så sørgede hun for at ødelægge det for andre. ”Mit privatliv rager ikke dig,” svarede jeg kortfattet, en anelse kold. ”Pas på, hvad du slynger ud. Husk på, at du bor i et glashus, det kan gå i stykker når som helst, hvor som helst.”

 

❅ ❅ ❅

 

Med Harry ved min side, var vi ankommet til hans forældres store palæ. Jeg var en anelse nervøs, da de havde klasse, og det havde jeg ikke. ”Du behøver ikke at være nervøs, bare følg nøje med,” Harrys beroligende stemme, fik mig til at tage en dyb indånding, inden døren blev åbnet af en ældre kvinde med et stort smil på læben.

”Åh Harry, du er ankommet!” smilte hun, og hev fat i ham, så hun kunne få det ønskede kram. Allerede nu var jeg ikke en stor fan af hende. Hun virkede meget.. Dominerende? ”Mor, det her er Kaya. Kaya, mød min mor,” præsenterede Harry.

”Hej Kaya,” hilste hun, inden hun tilbød os at komme ind i varmen. ”Jeg tjekker lige op på kalkunen,” informerede hun os om, inden hun var væk ind til køkkenet.

”Nå, hvad er dine tanker indtil videre?” spurgte Harry mig lavmælt om. ”Din mor virker ret dominerende, ellers kan man godt se, at hun går meget op i julen,” mumlede jeg lavt, inden jeg fik mine støvler af og generelt mit overtøj. Jeg rettede kort på håret, inden jeg gik med Harry ind til deres dagligstue, hvor hans far befandt sig. Han sad i en lænestol og læste i en avis.

”Far,” hilste Harry, inden faren fjerede brillerne og kiggede op fra avisen. ”Jamen hej Harry, min søn!” farens smil voksede sig større, da han fik øje på mig. ”Har du taget en dame med? Er hun så kærligheden i dit liv, som du sukker og leder efter?” spurgte han Harry om. Jeg var ved at besvime over hans ord – ledte Harry efter en kæreste?

”Hvad? Nej, det her er Kaya,” præsenterede han endnu en gang. ”Hej, Mr. Styles,” hilste jeg. ”Kald mig endelig for Des,” et faderligt smil fandt vejen til hans læber. Jeg nikkede kort, og følte mig mere afslappet ved hans far end ved hans mor.

”Hvad laver I her? Snik snakker, når der er mad på bordet,” hans mor gav mig myrekryb, og et vist ubehag i maven. Jeg sank kort en klump ned, inden jeg traskede hen mod spisestuen sammen med Harry og hans far, Des.

Jeg forholdte mig tavs, og kvækkede ikke. Jeg havde allermest lyst til at forlade stedet omgående. Harrys mor forstod virkelig, at give mig det forkerte indtryk og derved også give mig lysten til at forlade bordet, få overtøjet på og derefter forlade grunden – men det kunne jeg ikke tillade. Hvad ville Harry ikke tænke?

”Hvorfor er du tavs?” Harrys mor var den person, som brød stilheden. Jeg rettede blikket op mod hende, og var lidt mundlam, at hun også var direkte. Jeg trak kort på mine skuldre, end jeg fik noget mad på min tallerken. ”Er du genert?” hun prøvede rigtig at få lokket nogle ord ud af mig, men det lykkedes ikke rigtig for hende. Irritationen strålede ud af hende, og jeg følte mig lille og svag i nærheden af hende – og endnu værre i hendes selskab.

”Er du okay?” Harrys beroligende stemme kom frem igen. Jeg sank kort en klump ned, og usikkerheden braste frem, og det fik mig til at gå lidt i panik over situationen. ”Ja,” hviskede jeg lavt, inden jeg forsigtigt begyndte at spise aftensmaden. Selvom maden var godt, faren snakkede med moren, så følte jeg mig ikke særlig godt tilpas her.

Minutterne skred frem, og jeg kunne mærke, at jeg snart ikke kunne rumme det her mere. Middagen var ovre for mit vedkommende. ”I må have mig undskyldt,” sagde jeg med et undskyldende lille smil, inden jeg rejste mig op og gik hen mod hoveddøren.

Med Harry i hælende, blev jeg stoppet op. ”Hvad sker der?” spurgte han mig om. Hans blik borede sig ind i mit. ”Din mor kan jeg ikke snuppe. Måske er det normalt, at alle skal kunne forgude din mor, men jeg brækker mig snart over hende. Hun er dominerende, irriterende og slet ikke imødekommende. Jeg havde glædet mig så meget til denne aften, men den slutter for mit vedkommende.”

”Men..” mere nåede han ikke. ”Ikke noget men, vi ses Harry,” afbrød jeg, inden jeg hurtigt fik fat i overtøjet og mine støvler, og derfra var jeg hurtigt smuttet ud af deres kæmpe store hus. Jeg skulle ikke nyde mere af hans mor irriterende side. Jeg brød mig slet ikke om kvinden.

”Kaya!” råbte han. Mit hjerte pumpede af sted, og jeg skyndte mig væk. Selvom vi var ude på bøhlandet, så måtte jeg følge stien for at komme hjem, der ville nok gå et par timer inden jeg ville være tilbage i lejligheden igen. ”Hey Kaya!” sagde Harry prustende, inden han tog fat i min hånd.

”Lad mig lige få vejret,” bad han om.

Jeg sagde intet, men stirrede bare på ham med et undrende blik. Hvad havde han gang i?

”Gå tilbage til din familie igen, jeg finder vejen hjem,” mumlede jeg lavt, idet jeg kort sank en klump ned. Mit blik hvilede på ham. Harrys blik var helt blidt og skrøbeligt. ”Nej,” protesterede han. ”Jeg bliver her, hvor du er.”

”Sagen er, at godt nok har ingen af os kendt hinanden i lang tid, men det føles som evigheder, og det bringer et smil på læben. Jeg er så ivrig for at kontakte dig og bare bruge min tid på dig – måske finder du det her for tidligt eller på det rigtige tidspunkt. Men jeg er faldet hårdt for dig, og et møde med mine forældre var ét tegn på, at mine følelser er baseret på dig,” sagde Harry uden at holde en pause. Min mave krummede sig sammen, og jeg prøvede at få vejret, men sagen var, at jeg var fuldkommen mundlam over hans ord.

”Harry,” hviskede jeg. ”Jeg kan ikke.” 

Skrevet: 1577 ord

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...