Imperfect ❅ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
"Jeg skal nok få dig til at tænke anderledes omkring juletiden og kærligheden dertil."

En historie baseret på to vidt forskelige mennesker og deres fortælling på julen og fortolkning. En julehistorie fyldt med drama med et twist af humor, julemirakler, samt lidt ulykker med på vejen og ikke mindst massere af kærlighed.

Deltager i "Skriv en julehistorie" med valgmulighederne 1 og 4.

12Likes
12Kommentarer
1921Visninger
AA

4. Ⓗ - "Du skal gøre dig fortjent til at vide nogle facts om mig."

10. december

Anden advent

Et smil bredte sig om mine læber, mens jeg stirrede på min mobiltelefon. Jeg følte mig overraskende klar til at lære Kaya at elske julen igen. Jeg forstod aldrig pointen i, hvorfor hun begyndte at hade julen, men på den anden side, så ragede det mig heller ikke. Jeg ønskede blot, at hun kunne begynde at elske sådan en vigtig årstid som denne.

”Hvad smiler du over?” lød det drilsk fra Niall side. Jeg rettede blikket hen mod ham, og sendte ham et svagt smil. ”Julen. Det er snart jul, Niall. Det er en fantastisk følelse, og det gør mig glad,” svarede jeg ham. Jeg snørede lidt på mit svar, så han ikke rigtig vidste noget omkring mit møde med Kaya.

Niall kiggede mistroisk på mig. ”Hvorfor har jeg sådan en følelse i kroppen, at jeg ikke rigtig tror på dine ord?” lo han, idet han kort daskede til min arm. ”Fordi det er en lille hvid løgn,” indrømmede jeg, og rettede blikket ned mod mobilen igen.

Kaya havde ikke svaret på min besked, og jeg frygtede en smule, at hun ville baile mig eller noget værre: ignorere mig.

”Hvad skyldes smilet?” stillede han mig igen. Han sad ved min side, og havde et svagt smil på læben. Niall var én af mine nære venner, og jeg havde kendt ham siden vi var små – og nu tilbragte vi ok meget tid sammen, fordi Niall og jeg havde snakket frem og tilbage om at flytte sammen. Det skyldes også al det flytterod, som min lejlighed nu havde.

”En pige,” svarede jeg kort. ”En pige?!” udbrød han glad. Hans smil voksede sig større, og jeg daskede kort til hans arm. ”Bare spil noget FIFA,” lo jeg kort.

”Hey hey, vent.. Så du sidder og siger til mig, at du smiler på grund af en pige, og beder mig så om at spille noget FIFA på din Play Station 4, mens jeg har et hoved bombarderet med diverse spørgsmål?” grinte Niall. ”Ja faktisk,” smilede jeg.

”Kom så, giv mig detaljer,” bad han om. Jeg kunne ikke stoppe med at grine over ham. Hver gang jeg bare nævnte ordet ’kvinde’, så troede han med det samme, at det var et hunkøn, jeg havde noget kørende – denne her gang måtte jeg skuffe ham. ”Jeg har ikke noget kørende med hende, bare så du ved det,” pointerede jeg, som en start.

”Men hun hedder Kaya, og jeg skal bare lære hende at elske julen igen. Intet andet,” mumlede jeg med en skulder trak.

Niall lavede kort store øjne. ”Kan hun ikke lide julen?!” udbrød han igen. Jeg grinte igen over ham og hans vitterlige og skøre reaktioner. ”Nej, så jeg har en vigtig opgave i gang, derfor må jeg smutte nu – ønsk mig held og lykke,” sagde jeg.

”Du behøver næppe held i det her,” grinte Niall, og gav mig et håndtegn.

”Ja ja, så siger vi det. Vi ses,” smilte jeg, inden jeg lavede en grimasse, og forlod ham alene i lejligheden.

 

❅ ❅ ❅

 

Nervøst ventede jeg henne ved en genbrugsbutik. Måske var det her ikke det mest oplagte sted at mødes, men jeg vidste med sikkerhed, at de forskellige caféer var proppet med mennesker, derfor blev det til en vintage genbrugsbutik.

Der var næsten gået tyve minutter inden jeg kunne se en skikkelse foran mig. Det var Kaya, som kom gående med et undskyldende smil på læben. ”Undskyld ventetiden, men min GPS’er forvirrede mig,” lød hendes undskyldning, mens hendes klare latter kom frem. ”Det fint nok,” mumlede jeg.

”Nå, hvad skal vi så her?” hendes nysgerrige spørgsmål tittede frem, og det gav mig et lille smil på læben. ”Jo ser du, vi skal sjovt nok ikke indenfor, men der er en sø længere væk, hvor vi kan skøjte lidt rundt,” min stemme var forsigtig og jeg kløede mig lidt i nakken.

”Det lyder mere som en slags date,” sagde hun og kiggede lidt undrende på mig. Jeg sank kort en klump ned, og måtte overgive mig. Hun havde ret, det lød som en date.

”Ved du hvad? Lad os bare smutte indenfor. De har også varm kakao derinde, som gæsterne må benytte,” fortalte jeg hende, inden jeg tog fat i håndtaget. Jeg stod og holdte døren for hende, så hun kunne smutte indenfor.

Kayas blik lignede et lille barn, som havde fået øje på noget slik, da vi trådte indenfor. Jeg sagde ikke rigtig noget, men hun talte mig uafbrudt, så jeg måtte kæmpe med at lytte til hendes mange sætninger. ”Harry, var det her seriøst din plan? At få mig til at elske julen ved at besøge en genbrugsbutik?” hendes spørgsmål fik mig til at grine en smule.

”Egentlig ikke, min plan var anderledes, men du gad det ikke rigtig. Omgivelserne viste rigtig meget juleagtig,” svarede jeg hende, inden jeg gik hen til en reol, hvor alle porcelæner befandt sig. ”Nå.. Okay,” hendes svar virkede kort fraværende, og lidt som om at hun fortrød sit valg, at vi gik herind, i stedet for at tage ud og skøjte i den skønne natur.

”Men bare rolig, vi kan stadig nå det,” opmuntrede jeg hende. ”Skal vi så ikke bare tage af sted?” spurgte hun mig. Jeg nikkede kort og derefter forlod vi begge genbrugsbutikken og prøvede at finde vores nye destinationen.

Søen dækket af is.

 

❅ ❅ ❅

 

Efter næsten tredive minutters gåtur, så havde vi rigtig fået røde næser og kinder. Vi fandt, efter en lille gåtur, stedet. ”Her er søen, jeg talte om. Og her er åbenbart også massere af mennesker, jeg håber, at det er i orden med dig?” sagde jeg og afsluttede det med et spørgsmål.

”Øh jo, det vel okay,” tøvede hun lidt.

”Kom, det skal nok blive sjov,” klukkede jeg, inden jeg tog fat i hendes hånd og næsten hev hende med mig. Bare kropsberøringen drev mig til vanvid, jeg modtog et stød, da min hånd ramte hendes. Ingen af os sagde noget til det, men jeg ville vædde mit liv på, at hun også kunne mærke stødet.

”Jeg må indrømme, at stedet her er kendt for at vise sine omgivelser og rigtig vise, hvad julen handler om,” smilte jeg, og gav hendes hånd et blidt klem. Hun fjernede hurtig sin hånd og kiggede lidt på mig, mens vi gik hen mod søen.

”Hvad? Glide rundt og ligne nogle tossede aber?” grinte Kaya og prøvede rigtig at skabe lidt sjov i samtalen. ”Nej, at bringe glæden til hinanden og vise kærligheden frem. Mange nyforelsket par besøger søen, fordi den er så romantisk, hvis man er i et romantisk forhold, selvfølgelig,” forklarede jeg hende. Den sidste del, måtte jeg hurtig finde på noget, så det ikke lød underligt.

”Interessant,” mumlede hun, og tog fat i et par skøjter i sin egen størrelse – og det samme gjorde jeg også. ”Kan du se alle de mennesker, som viser glæde og ikke mindst kærligheden? De sørger for, at vise hinanden hvad de er værd, og hvor meget de forguder julen til at skabe sådan noget fantastisk, tyk lag is oven på søen.”

”Holder du af julen nu?” spurgte jeg hende om. Hun lo kort. ”Nej, ikke rigtig. Din fortælling minder mig om en opdigtet historie,” fortalte hun mig.

”Så er der lang vej endnu og kort tid,” lo jeg. Hun nikkede med hovedet. ”Ja, uheldigvis.”

Jeg tog fat i hendes hånd igen, og fik hende med på banen, hvor vi begyndte at skøjte stille og rolig. ”Nu er jeg nysgerrig omkring dig, Kaya. Hvem er du overhovedet? Jeg vil vide, hvem du er,” smilte jeg, mens vi skøjtede rundt.

”Du skal gøre dig fortjent til at vide nogle facts om mig,” smilte hun, og lod sin hånd blive i min hånd. Jeg følte en slags kemi mellem os, men jeg turde ikke at starte emnet op, fordi hvad nu hvis hun begyndte at flippe ud eller forlade mig, så havde jeg misset chancen for at få hende til at elske julen igen.

Så mange konsekvenser, der kunne dukke op ved hver handling. 

Skrevet: 1331 ord

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...