Love Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 23 dec. 2017
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid, men er den også det for Maja og hendes søn? Maja beslutter sig for at rejse væk i julen for at give sin søn den bedste juleferie nogensinde, men vil det lade sig gøre? Og hvad vil der ske, når de møder Steffan?

[Mit bidrag til julekonkurrencen 2017 ~ Har valgt mulighed nummer 4 med et strejf af mulighed nummer 3]

3Likes
2Kommentarer
547Visninger
AA

6. Kapitel 5 - New Years Eve and a goodbye

Det er blevet nytårsaften og igen står feriebyen for det hele, ligesom de gjorde juleaften. Jeg er iført en stropløs sort glimmer kjole med et par sorte stiletter til. Mit hår hænger løst ned over mine skuldre og der er lidt mere knald på makeuppen, end der var til juleaften. Benjamin har sorte bukser og en lyseblå cowboyskjorte på, som han selv har valgt. Ligesom juleaften skal vi holde nytåret med en masse fremmede mennesker, men på en måde skal vi også holde nytårsaften sammen med Steffan. Altså han skal arbejde, men han vil stadig være det samme sted som os hele aften. Jeg håber lidt på, at han ind i mellem vil få lidt tid til os. Jeg ved, at han skal stå for at lave nogle aktiviteter sammen med alle børnene, sammen med nogle af sine kollager.

Klokken 18:30 går Benjamin og jeg over i centret, da det er på det tidspunkt det hele starter. Da vi kommer indenfor, får vi begge en velkomstdrink. Benjamins er selvfølgelig uden alkohol. Vi går ind i hallen, hvor vi der skal se Dronnings nytårstale på stor skærm. Mens dronningen holder sin tale, løber Benjamin rundt og leger sammen med et par andre børn. Nytårstalen er hellere ikke det mest spændende at høre på for et barn, men for alle os andre er det en tradition at se/høre talen. Sådan er det i hvert fald for mig. Når jeg tænker over det, synes jeg det er ret vildt, at største delen af Danmarks befolkning alle sidder lige nu foran fjernsynet og ser denne tale. Det må være et af de eneste tidspunkter, at så mange mennesker ser det samme program på samme tid.

Da talen er slut, skåler vi alle med hinanden og sætter os så til bordene. Benjamin og jeg har det samme bord, som vi havde juleaften. Der er igen et stort tag-selv-bord. Denne gang er det endnu større og har et utrolig stort udvalg af al ting. 6 forskellige slags kød, 5 forskellige former af kartofler, stort salatbord, forskellige fiskeretter og et børnebord med alt hvad et barn kan ønsker sig af madvare. Til slut er der dessert, som består af is, frisk frugt og forskellige slags kager.

Efter den skønne middag er der planlagt aktiviteterne for børnene. Jeg lader Benjamin gå med uden mig, da han for det første ikke gider at have sin mor med. Hans ord ikke mine og så jeg er helt tryg ved at sende ham afsted alene, da jeg ved at de bliver her i centret og at Steffan er hos ham, så han kan ikke være i bedre hænder. Et par timer senere kommer Benjamin tilbage igen. Han har både været på skattejagt, tegnet, spillet spil og været i legeland. Klokken 22 bliver vi alle bedt om at gå udenfor. Vi står i en stor flok på parkeringens pladsen. Jeg står med Benjamin i hånden, da et par arm bliver viklet omkring min mave og jeg får et kys på kinden.

”Har fortalt dig, at du ser dødlækker ud her til aften?” Lyder det hviskende fra en velkendte stemme.

”Nej det har du ikke…” Griner jeg, inden Steffan giver mig et kys på munden. Jeg nyder vores kys, som hurtigt bliver afbrudt af Benjamin. Han rækker sine arme op mod os og Steffan løfter ham op. Feriebyen sætter gang i deres planlagte festfyrværkeri. Det er utrolig flot. Steffan står med Benjamin på sin arm, mens han også holder om mig. I et kort øjeblik føler jeg, at vi er en rigtig lille familie med mor, far og barn. Jeg ville ønske, at dette øjeblik ville være for evigt.

10 minutter i midnat samles vi alle igen. Denne gang i hallen hvor vi får et glas champagne. Børnene får børne champagne. På stor skærmen sendes der nu der rådhuspladsen i København. Når uret om lidt slår starter der et nyt år. Fra jeg var helt lille, har vi altid set uret på rådhuspladsen slå midnat og så er jeg altid hoppet ind i det nye år sammen med min mor. Det var tider. Benjamin ligger lige nu og sover på en sofa over i hjørnet. Han havde ellers insisteret på, at han ville holde sig vågen, men det er ikke nemt, når man er en lille fyr som ham. Jeg ser mig omkring efter Steffan. Jeg vil gerne stå ved hans side, når vi går ind i det nye år og som den første ønske ham et godt nytår. Det lyder måske mærkeligt, men jeg tror på, at den eller de personer man går ind i nytåret med, får en stor betydning i det kommende år og jeg vil utrolig gerne, at Steffan er den person for mig. Folk begynder at tælle ned.

”10… 9… 8… 7… 6… 5… 4…” Jeg ser mig panisk om. Han er ikke at se nogen steder. Jeg ved godt, at det er dumt, men jeg vil så gerne have ham her.

”3… 2… 1…” I det samme bliver jeg snurret rundt og et par læber rammer mine imens alle råber godt nytår. Kysset stoppet og jeg åbner mine øjne. Jeg ser lige ind i de lyseblå øjne.

”Godt nytår smukke.” Hvisker han stille og kysser mig endnu engang.

”Godt nytår Steffan.” Vi skåler med hinanden og alle de andre gæster. Alle børnefamilierne begynder at gå hjemad, mens alle dem uden børn bliver og fester videre. Jeg skal også tilbage til huset med Benjamin, som har sovet sig igennem skiftet til det nye år. Steffan har fri og følger derfor med mig. Han bærer Benjamin i sine arme ned til huset, så jeg ikke behøves at gøre det. Den lille knægt er jo ved at være en stor dreng og er tung at skulle løfte i længere tid af gangen. Da vi kommer ind i huset, får jeg flyttet Benjamins weekendseng ind i stuen, som ellers har stået i soveværelset. Steffan ligger Benjamin i sengen og putter dynen omkring ham. Sammen lister vi ind i soveværelset. Jeg står med ryggen til Steffan, som langsomt kommer hen og stiller sig bag mig. Han kysser mig hen over skuldrene, mens han åbner min kjole, som glider ned over min krop og falder til gulvet. Jeg vender mig om og ser på ham, mens jeg bider mig let i læben. Vi ved begge, hvad der skal til at ske. Første gang vi gør det. Steffan har overnattet her et par gange, men der har vi kun sovet sammen, nok især forbi Benjamin har været til stedet i rummet.

Jeg knapper hans hvide skjorte op, så hans overkrop og mavemuskler kommer til syne. Lader let min ene hånd glider hen over hans mave, inden han løfter mig op og ligger mig på sengen. Han ligger sig hen over mig. Vores læber finder hurtigt hinanden og derfra bliver det kun bedre og bedre.

XXX

Den næste morgen er det vores sidste dag på feriestedet. Benjamin og jeg skal hjem til Aalborg igen. Steffan ligger stadig inde i sengen og sover. Vi havde den meste fantastiske nat sammen. Det var så intimt og så romantisk. Han er vidunderlig og helt perfekt. Det var den bedste måde at gå det nye år i møde. Det værste ved det hele er dog, at jeg nu også skal sige farvel til Steffan. Han bor og arbejder her. Vi skal sige farvel til hinanden. Noget jeg bestemt ikke har lyst til. Hvis jeg kunne, ville jeg blive, men jeg skal hjem til Aalborg. Jeg har mit studie der, som jeg skal passe og Benjamin har sin børnehave.

Jeg laver en lækker morgenmad til os alle, som jeg tager med ind i sengen til Steffan. Benjamin følger med og kravler op i sengen, så han sidder i smørhullet.

”Godmorgen.” Siger jeg stille og sætter bakken på sengen. Steffan sætter sig op.

”Godmorgen.” Han smiler søvnigt og giver mig et kys. ”Uhm morgenmad på sengen. Hvor lækkert.” Vi spiser morgenmad, kommer op og får gjort os færdige. Steffan hjælper mig med at få vores ting ud i bilen. Selvom ingen af os siger det, kan vi begge mærke den underlige triste stemning, der opstår jo mere bilen bliver fyldt op. Vi har haft nogle helt fantastiske dage sammen, som jeg ikke vil have været foruden. Da jeg tog her ned sammen med Benjamin, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi drømt om, at jeg ville møde en fyr og da slet ikke en fyr jeg ville forelske mig i.

”Nå, så er det vidst nu.” Siger jeg nervøst og kigger ned i jorden. Steffan giver Benjamin en ordentlig krammer og en svingtur. Han holder ham tæt ind til kroppen, mens han hvisker noget til ham, som jeg ikke kan høre. Benjamin kommer ind i bilen og bliver spændt i sin autostol. Mit hjerte banker utrolig hurtigt, da jeg ser op på Steffan. Han ligger sine arme omkring mig i et af hans varme knus. Mine tåre presser sig på. Jeg har ikke lyst til at græde foran ham, så jeg holder dem tilbage, så godt jeg kan. Dog triller den en enkel ned af min kind. Vi står længe sådan og bare holder om hinanden.

”Vi ses snart igen okay?” Steffan trækker sig let fra krammet, så vi ser ind i hinandens øjne. Han hviler sin pande mod min.

”Jeg elsker dig Steffan.”

”Jeg elsker også dig Maja.” Jeg lukker mine øjne for at holde mine tåre tilbage, da hans læber rammer mine. Kysset er fyldt med kærlighed og længsel. Ingen af os ved hvornår vi ser hinanden igen. Jeg trækker mig fra kysset og går hen til bilen. Åbner døren uden at se mig tilbage.

”Ring når I er hjemme.” Hører jeg Steffan sige bag ind, inden jeg sætter mig ind i bilen og køre afsted. Jeg er ikke god til at sige farvel. Det har jeg aldrig været. Det gør så ondt indeni, at skulle sige farvel til nogen man elsker. Jeg hader det. Tårerne triller ned af mine kinder mens huset og Steffan i bagspejlet bliver mindre og mindre. Turen går nu hjem til Aalborg og tilbage til virkeligheden og hverdagen. Denne ferie har en stor drøm. Et stort eventyr, hvor jeg har mødt min drømmeprins. Til sidst kan jeg ikke længere se ham i bagspejlet. Han er væk. 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Heeej folkens :D

Det var så det sidste kapitel af min julehistorie. Hvad synes I om den? Tror I Steffan og Maja kommer til at se hinanden igen? Og hvad tænker I om, at jeg måske vil lave historien set ud fra Steffans synsvinkel?
1000 tak fordi I læste med og rigtig glædelig jul til jer alle sammen :)

xx Line

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...