Love Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 23 dec. 2017
  • Status: Igang
Julen er miraklernes tid, men er den også det for Maja og hendes søn? Maja beslutter sig for at rejse væk i julen for at give sin søn den bedste juleferie nogensinde, men vil det lade sig gøre? Og hvad vil der ske, når de møder Steffan?

[Mit bidrag til julekonkurrencen 2017 ~ Har valgt mulighed nummer 4 med et strejf af mulighed nummer 3]

3Likes
2Kommentarer
543Visninger
AA

2. Kapitel 1 – The beginning of Christmas

Hej med dig. Velkommen til. Jeg hedder Maja og dette er min historie om julen 2017. Jeg er 23 år og bor i en lejlighed sammen med min dejlige søn Benjamin i Aalborg, hvor jeg er født og opvokset. Benjamin er mit et og alt. Han er grunden til jeg hver morgen står op og går i skole. Jeg læser til kontorassistent på 2 år nu. Det er et meget spændende studie, som jeg er utrolig glad for. I år har jeg valgt at tage hjemmefra i julen og nytåret. Jeg har ingen familie i Danmark. Min far har jeg aldrig kendt, min mor mistede jeg som 17-årige i en bilulykke og mine bedsteforældre er også borte. Den eneste familie jeg har tilbage er en onkel og tante i USA, som jeg har kontakt med. Derfor er Benjamin er min familie. Bare mig og ham mod resten af verden. Jeg klager ikke over det. Vi har det rigtig godt. Mangler intet og får hverdagen til at fungere.

Jeg har hellere ikke længere kontakt til Benjamins far. Vi boede sammen det første halve år af Benjamins liv og var en lykkelig familie… Eller det vil sige, jeg troede vi var en lykkelig familie. Det viste sig, at Benjamins far var min utro med alt og alle der på to ben. Han begyndte at drikke, feste og tage stoffer mere og mere. Den del af min ungdom lagde jeg bag mig, da Benjamin kom til verden, men det gjorde hans far ikke. Det tog i stedet mere og mere til. Vi var begge 20 år, da vi fik Benjamin. En dag tog jeg hans far i at være mig utro og jeg bad ham rejse. Han var fuld og blev utrolig voldelig overfor mig. Det var en af de værste dage i mit liv og en dag jeg ikke ønsker at tænke tilbage på. Den dag i dag har jeg forældremyndigheden over Benjamin. Han ser ikke længere sin far, da han ikke vil se sin søn, hvilket passer mig meget godt. Det kan godt være, det lyder hårdt, men jeg ønsker ikke, at Benjamin skal vokse op i det miljø, som hans far befinder sig i. Jeg ønsker, at min søn skal have en god og tryg opvækst.

Nå men tilbage til juleferien igen, som jo er det, det hele handler om. Jeg vælger at rejse væk hjemmefra til en ferieby ved Vesterhavet. At tage på ferie er ikke noget vi normalt gør, da pengene ikke har været til det før nu. Jeg har i løbet af det sidste år sparret op, til at kunne tage på ferie. Bare Benjamin og mig for at holde jul og nytår sammen. Vi har altid bare sat der hjemme alene og holdt jul. Det ønsker jeg ikke længere. Benjamin er nu ved at blive så stor, at han godt forstår, hvad der sker omkring ham. Han ved også, at vi ikke holder jul som alle andre, derfor vil jeg give ham en jul, som han aldrig vil glemme. Jeg har søgt rundt på nettet og fundet denne her ferieby, som holder julen for os, hvis man da kan sige sådan. Vi skal bare komme og nyde det, så gør de alt for os, men det skal jeg nok komme mere ind på senere.

Den 23. december er bilen fyldt op, med alle de ting vi skal have med os på ferien og så går turen ellers afsted til Vesterhavet, hvor vi skal være i over en uge. Benjamin sover hele vejen, så ingen brok fra bagsædet, hvilket altid er rart, når der skal køres langt. Efter et par times køretur ankommer vi. Klokken er lidt over 12. Vi får nøglen til det hus vi skal bo i. Det er et sødt lille blåt hus med sort tag og sorte vinduer. Jeg låser op og vi kommer ind i en gang, som ender ud i et køkken-alrum. Køkkenet ligger til venstre mens stue ligger til højre. For enden af stuen ligger soveværelset og badeværelset. Der er også en terrasser til huset. Der er virkelig alt i huset og så er det endda med designermøbler. Det er vi slet ikke van til. Hjemme i lejligheden er næsten alle vores møbler fra Ikea, så for os er dette luksus. Jeg får placeret Benjamin i sofaen med hans biler, mens jeg pakker bilen ud og får alle vores ting indenfor. Da jeg er færdig, spiser vi et par rugbrødsmadder og pakker vores badetøj. Benjamin har næsten ikke snakket om andet, end at han skal ud og svømme. Han har glædet sig rigtig meget til denne tur. Det har jeg også. Det er så rart at komme væk hjemmefra. Komme lidt væk fra det hele og bare nyde livet. Det er noget, jeg tror både Benjamin og jeg har brug for. Der kan godt gå lidt hverdag i den der hjemme. Stå op, spise morgenmad, gøre os færdige, aflevere Benjamin i børnehaven, tage i skole, få fri, hente Benjamin fra børnehaven, tage ud og handle, hjem og lege et par timer, lave aftensmad, putte Benjamin i seng, lave lektier, selv gå i seng og så starter det hele forfra igen.

Badelandet er en del af centret, som feriebyen er bygget op omkring. Inde i centret er der nærmeste alt. Forskellige spisesteder til en hver smag, legeland, fitness, wellness, spillehal, tennisbaner, bowlingbaner og selvfølgelige badelandet, som jo er der, vi skal hen. Vi får hurtigt klædet om til badetøj og kommer ind i badelandet. Det er bygget op som et tropiske paradise med (fake) klipper, palmer, fliser der ligner sand uden af være det, liggestole og parasoller. Der bliver spillet musik i baggrunden. Badelandet har 4 forskellige bassiner – et børnebassin, et bassin til at svømme baner, et varmtvandsbassin og et stort bassin med kurselle og bølger. Derudover er der også 3 vandrutsjebaner og 2 boblebade. Her er næsten ingen mennesker. Jeg vil gætte på, at der måske er 20-25 mennesker, så der er masser af plads til os. Jeg går hen og finder badevinger og svømmebælte til Benjamin. Mens jeg er ved at give ham det på, kommer livredderen forbi os og siger pænt hej. Jeg smiler venligt, mens Benjamin råber ’hej’ ligeså højt han kan. Livredderen griner let og så går videre. Jeg tager Benjamin i hånden og sammen går vi i det store bassin. Vi hygger os virkelig. Svømmer rundt, plasker med vand, leger og har det bare sjovt.

På et tidspunkt rykker vi over i børnebassinet, hvor Benjamin selv kan bunde. Han finder sig en bold, som vi spiller frem og tilbage med. Vi er de eneste, der er i dette bassin, så Benjamin får lov til at være lidt vild. Han er jo en dreng og nyder når han må bruge store armbevægelser. Han kaster bolden forbi mig, inden jeg når at gribe ud efter den, så den triller hen af gulvet i stedet for. Jeg skal lige til at rejse mig for at hente bolden, da livredderen samler bolden op og kommer hen til os.

”Er du klar til at gribe?” Livredderen smiler og ser på Benjamin, som nikker. Jeg kan se, at Benjamin bliver en smule genert, men det forsvinder hurtigt igen, da bolden bliver kastet hen til ham. Han griner sit højlydte børnegrin. Et grin jeg slet ikke kan stå for. Jeg elsker at høre dette grin. Når Benjamin griner betyder det, at han er glad, tryg og godt tilpas. Han er normalt altid en glad dreng, men ikke alle kan få et grin ud af ham, så det er ret utrolig at livredderen formår det. Livredderen er en ung fyr på cirka samme alder som mig, vil jeg skyde på. Han har kort mørkebrunt hår, lyseblå øjne, let solbrun, muskuløs og omkring et hoved højere end mig. Benjamin kaster bolden tilbage til ham. De kaster den lidt frem og tilbage til hinanden, mens jeg betragter dem. Det er første gang jeg oplever, at Benjamin er så imødekommende overfor en fremmede. Han er normalt en meget genert dreng, som skal se folk an, inden de må komme ind på livet af ham. Efter et par minutter afbryder jeg deres boldspil.

”Benjamin… Livredderen kan ikke blive ved med at spille med dig. Han skal også passe sit arbejde.”

”Det gør ikke noget. Der er ikke ret mange her i dag, så det er dejligt at lave lidt andet end bare at gå rundt og kede sig.” Jeg nikker stille og smiler venligt til livredderen. Benjamin er gået i gang med at lege med en vandkande, som han fylder op med vand og hælder det ud igen.

”Jeg hedder Steffan.” Livredderen… Steffan rækker hånden frem mod mig. Jeg rejser mig fra vandet og trykker blidt hans hånd.

”Maja.” Svarer jeg. Vi tager begge vores hænder til os igen. ”Og det er min søn Benjamin.” Jeg ser over på Benjamin, som nu er i gang med at hælder vandet ud over sin egen hånd.

”Hyggeligt at møde jer begge. Han er en skøn fyr.” Begge vores blikke hviler på Benjamin, som ikke lader til at bemærke det. ”Hvor længe skal være her?”

”Vi er lige ankommet i dag og tager hjem den 1. januar.”

”Så er I her hen over julen og nytåret?”

”Ja, det er vi.” Der opstår en kort pause af tavshed, hvor ingen af os siger noget, men bare ser på Benjamin der leger.

”Må jeg spørger dig om, hvorfor I vælger at holde jul et sted som her? Det er ikke noget, der er så normalt at gøre. De fleste holder jo julen sammen med deres familier.”

”I min familie er det bare Benjamin og mig, så jeg tænkte, at vi i år skulle prøve noget nyt og holde jul på denne her måde, i stedet for at sidde der hjemme alene, som vi plager at gøre.”

”Oh undskyld… Det var ikke, fordi jeg ville rode i jeres familieforhold. Jeg er bare nysgerrig.” Jeg drejer hovedet og ser på Steffan.

”Det er helt okay. Jeg ved godt, at jeg ikke har den såkaldte kernefamilie, men vi har det godt og er glade.” Steffan nikker, mens han ser mig i øjnene. Hans øjne virker endnu mere lyseblå end de gjorde tidligere.

”Det er også det vigtigste”

”Moaaaaaar!” Benjamin afbryder vores samtale. Jeg ser undskyldende på Steffan, som smiler venligt og går videre. Jeg går hen til Benjamin og giver mig til at lege med ham igen. 

Senere på dagen tager vi i centrets værksted, hvor der bliver klippet julepynt. Jeg har ikke taget noget julepynt med hjemmefra, så vores hus er uden julestemning lige nu. Derfor klipper Benjamin og jeg lidt forskelligt julepynt, som vi kan hænge op i huset for at skabe den rette julestemning. Vi klipper julemænd, guirlander, rensdyr, nisser og julehjerte. Det bliver så flot. 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Heeej folkens :D

Jeg håber meget, at I synes om det første kapitel af min julehistorie. I skal være velkommen til at komme med ris og ros hvis det lyster. I gennem december vil der kommer nye afsnit, så husk af følge med :)
Maja vælger at rejse væk i julen og dermed også juleaften. Kunne I finde på at gøre det? Rejse et sted hen hvor julen bliver holdt for jer? F.eks. til en ferieby et sted i Danmark ligesom Maja og Benjamin gør eller måske rejse til udlandet?

xx Line

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...