Her er så stille smukt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2017
  • Opdateret: 27 dec. 2017
  • Status: Færdig
Efter en voldsom bilulykke, mister Karl ikke blot sin bedste ven, men også glæden og sorgen. Opløst i en intetlignende forestilling, bliver han fanget i meningsløsheden og irritation, og ønsker snart at få frataget sin leveret.

Da Olivia den 1. december får et hosteanfald, får konsekvensernes omstændigheder hende til at sætte pris på alt det gode og mindre gode ved livet og dets små mirakler.

Til julekonkurrencen, kategori 4.

3Likes
3Kommentarer
3796Visninger
AA

17. 17. December

Vejen var våd, og mørket var tæt på at omfavne dagen.

”Så er vi der snart”, sagde min far optimistisk, og jeg vendte skjult øjne. Vi havde haft besøg af en eller anden form for politimester, som følte, at han blev nødt til at snakke med mig om min ”sigtelse”. Jeg vidste ikke hvorfor det var nødvendigt for mig at tage hjem for at snakke, men mine forældre påstod, at det ville virke mere overbevisende, hvis vi inviterede ham hjem til middag, så han måske kunne glemme sin mistanke. Da middagen rakkede mod enden, fik han også sagt, at han nu ikke troede at jeg havde gjort noget. Det var vi naturligvis glade for at høre, men på den anden side, var det også underligt, at en middag skulle ændre en politimesters holdning, hvis jeg nu, hypotetisk set, havde voldtaget nogen.

Bilen stoppede op, og min far løftede en forholdsvis tung kørestol op. Jeg vidste godt, at den i det lange løb var nødvendig, men min lyst til at gå havde vokset sig stor.

”Må jeg ikke bruge mine ben?”, tryglede jeg. Min far rystede på hovedet, ”Nej, det tror jeg ikke lægerne bliver så glade for at se”. Jeg sukkede, og satte mig ned i stolen.

”Lad os rulle”, smilte jeg, og vi kørte ind på hospitalet. Straks blev vi stoppet, og jeg stoppede brat op.

”En hvis Olivia ønsker at snakke med Dem”, sagde en sygeplejerske, og tog fat i min stols håndtag. Jeg slog forvirret hendes hænder væk.

”Hvad vil hun?”, spurgte jeg irriteret, da det efterhånden havde slået mig, at Olivia havde anklaget mig.

”Snakke med dig. Det vil selvfølgelig foregå under opsyn”, sagde hun, og tog bestemt fat i min stol, og kørte mig ind til Olivia. Bagved mig, var min far komplet rundt på gulvet, og jeg nåede lige at se ham bevæge sig mod min stue. Sygeplejersken åbnede forsigtigt døren, og jeg fik øjeblikkeligt øje på Olivia. Hun sov som en engel, og det irriterede mig, at hun var så smuk. Sygeplejersken gik roligt hen for at vække hende.

”Han er her nu”, hviskede hun, og Olivia gned sig træt i øjnene, og satte sig derefter op.

”Karl!”, hviskede hun begejstret, og sendte mig et saligt smil. Jeg brummede og vendte mig om. Jeg ville væk herfra. Sygeplejersken tog fat i mig, og kørte mig helt hen til Olivia. Jeg tog en dyb indånding.

”Hvad er det helt præcis du får ud af det her?”, spurgte jeg, for det måtte jo ud før eller siden. Olivia løftede et bryn.

”Hvad?”, spurgte hun, og jeg kunne se hendes ansigt gik fra begejstret til pludselig konfust og sørgeligt.

”Du hørte mig godt. Hvad får du ud af, at anklage mig for voldtægt? Penge? Opmærksomhed?”, spurgte jeg arrigt. Hun rystede fortabt på hovedet. Det undrede mig.

”Hvad snakker du om, Karl? Jeg har aldrig anklaget dig for noget, uanset hvad andre siger. Jeg ved ikke hvorfor du overhovedet er anklaget. Vi ved begge to, at der ikke skete noget den nat. Det troede jeg du vidste. Jeg kunne aldrig finde på at gøre dig ondt. Vi er et team, vi holder sammen.”, svarede hun frustreret. Hendes stemme var blevet til en stille hvisken, og det var en smule nedtrykkende at høre på. Noget i mig gik i opløsning. Det var som om alt min vrede og frustration blev erstattet med en noget så behagelig lettelse. Jeg lagde mit hoved på kanten af hendes seng, og hun gav sig til at ae mig.

”Undskyld”, sagde jeg stille, og græd usynlige tårer.

”Det er okay”, hviskede hun, ”Det er okay”. I det øjeblik rejste sygeplejersken sig op i et spjæt, og kørte mig ud, så hurtigt hun kunne. Nu måtte vi åbenbart ikke snakke længere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...