En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18554Visninger
AA

16. Torsdag d. 14 december 2017

 

Torsdag d. 14 december 2017

Victorias synsvinkel

Kl. 16.50

Jeg havde lige taget den sidste plade med boller ud af ovnen. Jeg var gået i gang lige, da jeg var kommet ind af døren efter skole.

Da jeg kom hjem, var jeg alene hjemme, så jeg kunne lige så godt gå i gang med at bage. Jeg var måske ikke den bedste, men hvis jeg bare fulgte opskriften til punkt og prikke, skulle det nok gå. Sidste år var det min mor, der bagte, fordi hun havde nogle dage fri, men det havde hun ikke i år, så jeg sagde, at jeg nok selv skulle gøre det. Jeg havde alligevel tidligt fri i dag.

Jeg skulle også have dækket bord her til aften, for det ville jeg hverken have tid til, når jeg stod op i morgen eller når jeg kom hjem. Jeg vidste, at de ville være her, når jeg kom, for det havde jeg inviteret dem til.

Jeg havde en aftale med min mormor, om at hun gerne ville hjælpe. Jeg havde først fri klokken tre i morgen, og hvis jeg så først inviterede dem til klokken fire, ville de fleste gå igen inden klokken seks, fordi de skulle hjem og spise, derfor havde jeg inviteret dem til klokken tre.

Min mormor ville komme klokken to og smøre nogle af bollerne og begynde at lave kaffe og the. Hun havde en nøgle til huset, så hun kunne bare lukke sig ind.

Jeg hørte hoveddøren gå op, men jeg rejste mig ikke op fra stolen, jeg lige havde sat mig på. Jeg kunne se, at det var min mor, der kom hjem.

”Hm, her dufter godt,” sagde hun og kom ud i køkkenet, da hun havde fået jakke og sko af. Jeg havde ikke kun bagt boller, jeg havde også bagt chokoladekage. ”Far kommer først hjem ved en halv syv tiden, men han har pizza med hjem,” hun sendte mig et smil og satte sig ned på stolen over for mig.

”Lyder lækkert,” sagde jeg.

”Er du helt færdig med at bage?” spurgte hun. Jeg nikkede.

”Jeg gik i gang, lige så snart jeg kom hjem, men jeg er først lidt blevet færdig,” hun nikkede, hvorefter hun rejste sig op og gik ud i entréen, hvor hun hentede nogle indkøbsposer, som hun satte på bordet.

”Jeg har købt kakao og juice. Jeg kunne ikke huske, hvem af dine kusiner der ikke kunne lide kakao, så jeg købte også bare juice,” sagde hun og hentydede til nogle af mine kusiner, som faktisk ikke kom i morgen.

”Det er Kathrine, men hun kommer ikke,” sagde jeg og tog i mod kakaoen og juicen, som jeg satte ind i køleskabet.

”Nå, men så kan de andre drikke, hvad de vil,” sagde hun og begyndte at putte de forskellige ting, hun har købt, ind i skabe. ”Har du styr på, hvor mange vi bliver i det hele?”

”Tretten med mig,” sagde jeg og tog imod de ting, der skulle i køleskabet.

”Hold da op, hvem?”

”Mormor og morfar, farmor og farfar, moster Ellen og Bryan, Onkel Victor og tante Jade med tvillingerne,” sagde jeg. ”Ja og så dig og far og mig,” tilføjede jeg.

”Har vi plads til det inde ved bordet?” spurgte hun. Jeg havde faktisk ikke tænkt over det, men ellers måtte nogle sidde nede i sofaen. Jeg talte inde i hovedet. Uden bordet var slået ud, kunne man sidde tre på hver side, men hvis vi slog bordet ud, kunne der sidde fem på hver side, så det vil sige ti. Og så kan der være to i den ene ende og en i den anden ende.

”Ja sagtens,” sagde jeg med et smil.

Vi fik pakket tingene ud og blev enige om at spise en bolle sammen. Vi sagde ikke meget til hinanden, og det gjorde ikke mig noget. Da jeg rejste mig op for at tage et glas vand, kiggede jeg automatisk ud af vinduet og direkte hen på huset over for os.

Jeg så Niall komme ud af huset sammen med Anne, som sikkert skulle til dans, eller hvad de nu var, hun gik til. Det kunne jeg efterhånden ikke rigtig huske, for det var længe siden, jeg havde snakket med hende. Inden de forsvandt kunne jeg se, at Niall vendte hovedet hen mod vores hus, og jeg stod som frosset til stedet.

Det var så underligt at bruge så meget tid sammen med Niall, uden at sige et eneste ord til ham. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg kunne holde det ud. Det var så ved at blive sværere og sværere. Det var som om, han egentlig var ligeglad med, om jeg sagde noget eller ej, udover i mandags.

Jeg smilte, da jeg kom til at tænke på Niall og kysset under misteltenen. Jeg vidste faktisk ikke, hvorfor jeg skyndte mig ud. Var det fordi, jeg havde de følelser for ham, som jeg havde? Eller var det måske, fordi jeg var bange for at sige noget til ham? Men jeg kunne godt lide det. Hans læber passede perfekt til mine.

Jeg var ikke sikker på, hvad det nye ville bringe, men måske burde jeg faktisk begynde at snakke med Niall. Det kunne være, at det ville hjælpe mig meget, hvis jeg begyndte at snakke med ham, fordi vi alligevel havde brugt så meget tid sammen her på det sidste. Jeg vidste ikke, om Niall gjorde det, fordi vi blev sat sammen, eller om han faktisk godt kan lide at være i mit selskab, som han kunne sidste år.

Jeg elskede at være i hans selskab, det kunne jeg ikke komme udenom, det var også kun derfor, at jeg havde nogle tanker om at snakke med ham. Det var faktisk efter i mandags, jeg havde haft de tanker. Det kunne være, at det var kysset, der havde fået sat tankerne i gang, fordi jeg faktisk savnet at snakke med ham til langt ud på natten om alt og ingenting.

Han var min bedste ven dengang, og kunne sikkert nemt blive det igen, nu vi kendte hinanden så godt.

”Hvad tænker du på, siden du har det smil på læberne?” kom det pludselig fra min mor. Jeg kom ud af mine tanker, og satte mig ned på stolen overfor hende og spiste videre.

”Ikke noget særligt,” mumlede jeg.

”Jeg er ikke dum Vicky, du kan ikke skjule noget for mig,” sagde hun og lagde en hånd oven på min. Jeg tog en dyb indånding.

”Niall,” sagde jeg, hvilket fik min mor til at rynke lidt på panden. ”Jeg tænkte på Niall,”

”Nå da, har du ikke inviteret ham til i morgen,” jeg rystede hurtigt på hovedet. Hvorfor skulle jeg dog det? ”Det syntes jeg næsten, du skulle,” jeg rystede igen på hovedet.

”Nej mor,”

”Du bliver da snart nød til at snakke med ham. Han var her jo i foregås med klejner til dig, fordi han ved, at du elsker dem. Han er altså stadig din ven, lige meget hvor mange piger han har,” jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige til min mor om det.

”Jeg gider ikke snakke om det,” sagde jeg blot og fik hurtigt spist resten af bollen og drak mit vand, hvorefter jeg fik pakket bollerne i poser, så de ikke ville blive tørre til i morgen.  

Mens jeg fik ryddet det sidste op, sagde hun ikke et eneste ord. Ikke om Niall, om bollen hun lige havde spist eller om far. Jeg kunne egentlig ikke lide stemningen mellem os lige nu, men det var bedre, end hvis hun begyndte at snakke om Niall.

Da jeg blev færdig, gik jeg ovenpå og sendte min mormor en besked.

Victoria: Jeg har fået bagt boller og chokoladekage
til i morgen, så hvis du bare vil smøre
bollerne, skære kagen ud den slags i
morgen, ville det være perfekt

Mormor: Selvfølgelig vil jeg det min skat

Victoria: Tak (:

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle tage mig til, så jeg tog fat i en bog på min hylde, som jeg så ville sætte mig og læse lidt i, indtil far ville komme med mad.

Men jeg kunne slet ikke finde ro til at læse, for det eneste jeg tænkte på, var Niall. Jeg var virkelig i tvivl om, jeg skulle snakke til ham nu, om jeg skulle vente til efter nytår eller måske bare droppe det igen. Han havde altid været en god ven, man kunne snakke med, hvis der var noget, hvilket jeg nok egentlig skulle have gjort allerede dengang, så havde vi ikke været her, hvor vi var nu. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...