En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18380Visninger
AA

20. Mandag d. 18 december 2017

 

Mandag d. 18 december 2017

Victorias synsvinkel:

Kl. 07.20

Jeg stod foran mit spejl og prøvede at få de rander væk under øjnene, men jeg syntes ikke rigtig, at jeg kunne få dem væk. Min makeup hjalp ikke, eller også kunne jeg bare ikke finde ud af noget som helst. Jeg kunne heller ikke finde ud af at have venner.

Jeg havde grædt mig selv i søvn, og vågnede op midt om natten flere gange, fordi jeg græd i søvne.

I de sidste par dage havde jeg virkelig spekuleret på, om jeg virkelig skulle snakke til ham, fordi han forstod mig på en anden måde, end de andre fra klassen. Niall kunne forstå min tavshed bedre end de andre, og det var egentlig det, der gjorde, at jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke kunne være bekendt andet end at snakke med ham.

Han fortjente ikke, at jeg ikke sagde et eneste ord til ham. Han var min bedste ven, og jeg troede faktisk, at vi kunne være, som vi altid havde været sammen. Fjollede, sjove og bedste venner, men sådan skulle det ikke være, og det hele var Nialls skyld.

Jeg fokuserede på mit blege ansigt i spejlet, men jeg kunne ikke gøre det bedre, end det var. Jeg stod og overvejede, om jeg måske skulle blive hjemme, men det kunne jeg heller ikke. Vi få juleferie på torsdag, så jeg kunne vel nemt overleve fire dage i skolen. Jeg ville bare hverken arbejde sammen med Niall eller se på ham, så ville der ikke ske noget.

Jeg var bange for, at jeg ville komme til at råbe af ham oppe i klassen, hvis han begyndte på noget, og det havde jeg heller ikke lyst til.

”Victoria er du snart klar?” to bank lød på min værelsesdør, og min fars stemme lød. Jeg svarede ham ikke, og jeg havde ikke snakket med hverken min mor eller far hele aftenen i går. Selv Nialls beskeder, havde jeg ignorerede, og da jeg fik modet til det, slettede jeg dem, inden jeg begyndte at læse dem. Jeg ville overhovedet ikke lyst til at være i nærheden af nogen af dem.

Jeg redte mit hår igennem med børsten, hvorefter jeg gik hen og trak gardinerne op, så der kunne komme lys ind på værelset senere, når solen var stået op. Jeg tog fat i min taske, hvorefter jeg gik ud af døren, hvor min far stadig stod og ventede på svar, men jeg ignorerede ham. Jeg kiggede ikke engang på ham.

Bag mig på vejen ned af trappen, kunne jeg høre ham sukke, men jeg trak blot på skuldrene, og gik ud i køkkenet, hvor jeg opdagede, at min mor havde været tidligt oppe, for at have frisk bagte boller klar.

Det var ikke normalt, at der var frisk bagte boller på en helt almindelig mandag morgen, men de havde vel dårlig samvittighed over, det der skete i går, og det burde de også have. Det var faktisk deres skyld. Men så sagt det igen, så vidste jeg ikke, om jeg helst ville være i tro, at vi var venner og så ikke vide noget om det, eller og det her var det bedste. Måske ville Niall selv have sagt det, han ville normalt ikke have holdt noget hemmeligt for mig, og omvendt.

Jeg havde godt nok ikke fortalt ham om, hvorfor jeg droppede ham og alle mine andre venner, men det får han så ikke at vide alligevel.

Jeg satte mig med et bump på min stol, hvorefter jeg fik taget en bolle over på min tallerken, og fik den smurt med et godt lag smør. Når de var nybagte, behøvede jeg ikke andet en smør ovenpå.

”Værsgo Vicky,” sagde min mor og satte en liter kakao foran mig. Jeg ignorerede også hende, så jeg tog blot fat i kartonen og hældte noget op i mit glas.

Der var ikke nogen af os, som sagde et eneste ord. Det var blot stemmen i radioen, vi kunne høre, så det var ikke en akavet stemning. Da jeg var færdig med at spise, rejste jeg mig op, så jeg kunne komme ovenpå for at børste tænder, så jeg kunne komme i skole.

Mens jeg stod foran spejlet på badeværelset kiggede jeg direkte på mig selv. Hvorfor skulle det gå ud over mine forældre? De gjorde det jo ikke med vilje, de ville bare gerne have, at deres eneste datter skulle klare sig godt i skolen. Men jeg forventede stadig en ordentlig undskyldning og en forklaring på, hvorfor Niall skulle indblandes, og det havde jeg ikke tid til at høre på nu, for jeg skulle i skole.

Jeg blev færdig på badeværelset og gik nedenunder igen, hvor mit overtøj var. Jeg fik taget det på, og fandt min taske.

”Når du kommer hjem, så regner jeg med, at du snakker til os igen. Vi forstår godt, at du er sur på os, men det kan ikke blive ved sådan her. Det er snart jul, og du elsker jul, det var dig, der havde sagt, at du ikke kan være sur på nogen i julen,” sagde min far og så på mig med et seriøst blik.

”Så forlanger jeg, at I kommer med en rigtig god forklaring og undskyldning, når jeg kommer hjem,” og med det sagt, åbnede jeg døren og gik min vej mod gymnasiet.

 

Kl. 10.08

 

Jeg sad i matematiktimen og kunne ikke koncentrere mig. Da jeg kom i morgen, sad Niall på den sædvanlige plads, så jeg tog blot bordet foran ham, så jeg sad på forreste række. Jeg kunne nemt se, hvordan de andre kiggede på mig med undrende blikke, men hellere det, end jeg skulle sidde sammen med Niall.

Vores lærer havde godt nok sat os sammen, men jeg nægtede at vende mig om. Jeg ville hellere lave det selv, og hvis Niall vil have den kolde skulder, må han sætte sig op til mig, jeg var ret ligeglad.

Jeg kunne mærke hans blik i nakken på mig, og det irriterede mig. Mine tanker var på alt andet end skolen, lektier og, at det snart var jul. Mine tanker var på Niall og hvordan han kunne gøre det her i mod mig.

Timen var lige gået i gang, men vores lærer sagde, lige så snart han trådte ind i klassen, at vi skulle arbejde med det projekt, han havde sendt til os. Så vi skulle lære at bruge et matematikprogram på computeren, så jeg sad med min computer foran mig og var i gang med at åbne projektet, men min computer var rigtig langsom. Jeg havde nemlig ikke en fin Macbook.

”Victoria, du skulle arbejde sammen med Niall,” sagde mr. Grayson. Jeg kiggede op på ham og rystede på hovedet, han skulle ikke bestemme, hvem jeg skulle arbejde sammen med. ”Opgaven er til to personer, og I er de eneste, der ikke har en makker,” jeg tog en dyb indånding.

”Jeg skal fandeme ikke arbejde med ham,” vrissede jeg med sammenbidte tænder. Jeg håbede ikke, at der var nogen, der hørte det, men jeg var faktisk ret ligeglad.

Det var første gang, jeg havde sagt noget til en af mine lærer, så han så meget overrasket ud, men også på en underlig måde glad. Som om han havde troet, at jeg var stum, hvilket jeg i den grad ikke var. Jeg var måske en smule hæs, efter al det jeg råbte af Niall.

”Niall,” mr. Grayson kiggede på Niall. Jeg kunne ikke se, hvordan Niall reagerede, men det gik i hvert fald ikke længe, før han satte sig ned ved siden af mig med sin egen computer. Jeg kunne fornemme et smil om mr. Graysons læber, og lidt efter var han ude klassen. Jeg vidste ikke, om han skulle op til rektor og fortælle det, eller om han bare skulle ud og se til de andre elever, som sad rundt omkring på skolen og lavede projektet.

I de næste ti minutter sad Niall og jeg og lavede på hver vores projekt, for jeg ville ikke arbejde sammen med ham, og det forstod han meget hurtigt, da jeg kom ind i klasen i morges. Jeg havde ikke skænket ham et eneste blik, og han havde heller ikke sagt et eneste ord til mig.

”Niall, må jeg snakke med dig?” lød en stemme henne fra døren. Vi alle kiggede op og så mrs. Benson, som var vores rektor. Man kunne høre, at de andre, der sad i klassen, begyndte at snakke om, hvorfor hun mon skulle snakke med Niall.

Niall rejste sig op fra sin plads, og da han gik ud af lokalet med mrs. Benson, så kom mr. Grayson ind. Han kiggede ned på mig, hvorefter han skyndte sig ned til et af bordene bagerst i lokalet. Jeg kunne se på det blik, han havde i øjnene, at han havde været oppe at hente rektor.

 

Nialls synsvinkel:

”Mr. Grayson siger, at hun faktisk sagde noget i klassen,” startede hun ud, da vi var kommet op på kontoret. ”Han havde sagt, at I skulle arbejde sammen, og hun havde så vrisset af ham, at hun ikke gad at arbejde sammen med dig, er der sket noget?” jeg nikkede.

”Hun begyndte at snakke til mig i fredags, eller hun sagde tak for gaven, men det er bedre end ingenting,” sagde jeg, mens hun gik hen og satte sig på sin stol bag hendes bord.

”Og hvad så?”

”Lørdag arbejde vi sammen på en engelskstil, og der snakkede hun til mig, som om vi altid havde været venner. Søndag var vi også sammen, men hun overhørte hendes forældre og jeg, snakke om det, og så flippede hun helt ud,” forklarede jeg.

”Tja, det var jo ikke specielt godt, at hun overhørte det,” sagde hun og lagde armene over kors. ”Men hun må jo være på vej, når hun har sagt noget til mr. Grayson,”

”Altså jeg sad bag hende og kunne næsten ikke høre det, så det har de andre i klassen heller ikke,” sagde jeg.

”Men hvad gør vi ved det?” spurgte hun. Jeg trak på skuldrene. ”Hvis du ikke kan få hende til at snakke, hvordan skal vi så få hende til at snakke efter nytår? Vi blev enige om, at vi desværre måtte smide hende ud, hvis hun snart ikke kom i gang med at snakke,”

”Jeg bor jo lige overfor hende, så jeg kan se, hvad jeg kan gøre i løbet af ferien,” sagde jeg og prøvede at sende et overbevisende smil, men jeg vidste ikke, hvor overbevisende det var. Jeg ville ikke vise, at jeg var ked af det, men jeg havde ikke fået sovet hele natten, så det var vel ikke så svært at se.

”Jeg ser frem til at høre fra dig i løbet af ferien så,” sagde hun rejste sig op igen. Jeg nikkede og rejste mig også op fra stolen, jeg havde sat mig på før. Vi gav hinanden hånden, inden jeg gik ud af hendes kontor og fandt min vej ned til klassen, hvor matematikprojektet ventede på mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...