En stille december | Niall Horan

I denne vinterfyldte julekalender møder du Victoria, som aldrig har sagt et ord i hendes klasse. I 1.g tog lærerne det roligt, men eftersom det halve af 2.g snart er gået, og hun stadig ikke siger et ord, er hun på vippen til at blive smidt ud. Niall har fået vedlagt en opgave om at få Victoria til at snakke, da de er tidligere bedste venner. Niall får hele december måned, men får han Victorias stemme at høre, som han faktisk savner? Og hvad med følelserne Victoria har haft for Niall i længere tid?

| Med i Julekonkurrencen - valgmulighed 4 |

37Likes
46Kommentarer
18380Visninger
AA

4. Fredag d. 1 december 2017


Fredag d. 1 december 2017

Victorias synsvinkel:

Kl. 07.16

Jeg stod foran mit spejl, mens jeg lagde en let makeup. Jeg gik ikke med så meget makeup, jeg skulle alligevel ikke imponere nogen. Jeg skulle bare op i skolen for at lære noget, så jeg kunne komme hjem igen. Jeg havde ikke nogen venner, men det var jeg van til, og det gjorde mig ikke noget. Jeg kunne godt lide at være alene. Jeg havde alligevel også brug for en del tid til at lave mine lektier og afleveringer. Jeg måtte ikke komme bagud i noget, jeg ville helst være en smule foran, så jeg vidste, hvad der ville ske i timerne.

Det var den første december i dag, hvilket glædede mig meget. Jeg elskede december og jul. December var min yndlingsmåned, og det var ikke kun fordi, jeg havde fødselsdag i denne her måned, men det var fordi, folk var sødere ved folk end normalt, og jeg elskede kulden, sneen og alle de kopper varme kakao, jeg fik.

Sne hørte til julen, men det var trist, at det var så sjældent, det sneede i december. Det var nok noget af det, jeg allermest ønskede mig. En hvid jul, men det kunne hverken pakkes ind eller gives i gave.

Mit brune hår bølgede naturligt ned over skuldrene på mig, og mine Bambibrune øjne lignede nogle, der havde mistet sin glød, men det var selvfølgelig kun fordi, jeg var så træt, som jeg var. Jeg var gået meget sent i seng, fordi jeg sad og skrev på en aflevering, som var for til på mandag, og jeg hadede at skulle gøre det i sidste øjeblik og i weekenderne.

Jeg kiggede en sidste gang på mig selv, og fandt ud af, at det ikke kunne blive bedre end det her. Så jeg sendte mig selv et lille smil, inden jeg puttede noget læbepomade på læberne, inden jeg gik hen til vinduet og trak gardinerne fra. Og da jeg gjorde det, kunne jeg med det samme se hen på Nialls hus.

Jeg kunne se, at Niall stod i værelset. Jeg kunne ikke se, hvad han lavede, men hvis jeg kendte ham godt, så stod han sikkert og snakkede med sig selv om, hvilke bøger han skulle putte i tasken. Jeg skyndte mig væk fra vinduet, da Niall vente sig om og kiggede ud af vinduet. Det var blevet så underligt, siden i mandags, hvor de forskellige lærer, havde parret os i hvert eneste fag, vi havde.

Jeg havde ikke noget i mod Niall. Overhovedet. Han havde engang været min bedsteven, inden jeg bad ham om at lade mig være. Jeg kunne godt se, at det nok var den dårligste beslutning, når jeg gik og savnede ham, især her op til jul. Vi havde altid glædet os sammen til først min fødselsdag og bagefter til juleaften. Vores familier kunne næsten ikke skille os ad, så vi havde haft nogle juleaftener sammen, hvor vi spiste maden sammen, men vi åbnede ikke gaver sammen julemorgen.

Det var efterhånden, som vi blev ældre, at hver vores familier begyndte at have andre planer med hensyn til julemiddagen den 24. Fx så tog vi over til min mormor og morfar sidste år, hvor min farmor og farfar også var. Det var hyggeligt, især da jeg var meget ked af det. Det var nu over et år siden, jeg bad Niall om at blive væk fra mig. Så sidste år på denne her tid, havde jeg ikke en eneste ven, fordi jeg havde lukket dem alle ude af mit liv.

Jeg vidste jo godt, at det ikke var sundt for mig, men jeg kunne ikke lade vær. Jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge venner til, når jeg kun skulle i skole og lære noget, hvor jeg så kunne tage hjem igen.

Jeg rystede på hovedet og prøvede at få tankerne hen på noget andet. Jeg fik taget fat i min skoletaske, som allerede var pakket, det var noget jeg gjorde om aftenen, hvorefter jeg satte kursen ned i køkkenet, hvor mine forældre gerne skulle sidde og vente på mig.

Vi havde en tradition, at hver december morgen sad vi og spiste morgenmad sammen, så vi kunne tænde kalenderlys sammen og blot hygge lidt, inden vi skulle hver vores ting.

Da jeg gik på trappen, kunne jeg høre noget stille julemusik komme ud fra radioen, mens min mor stille gik og nynnede med. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og da jeg kom ud i køkkenet, falmede mit smil. Jeg kunne ikke se min far nogen steder, så jeg satte mig på stolen med et bump.

”Godmorgen min skat,” hun satte en kop varm kakao foran mig. Min mor gjorde altid lidt mere ud af det om morgenen, når det var den første december, det var noget hun altid have gjort.

”Hvor er far?” var det første jeg spurgte om. Jeg vidste ikke, hvorfor han ikke var her, og det var forfærdeligt, hvis han allerede var taget afsted på arbejde. Jeg vidste godt, at han nogen gange skulle møde klokken syv, når han var bankmand, men han havde altid fået lov til at komme senest klokken otte her den første december. Det gjorde mig ked af det, at han ikke var her.

”Han skulle til et møde, det har han da fortalt dig,” jeg sukkede og tog en tår af min varme kakao. Han havde ikke fortalt mig noget som helst, og det var det, jeg var ked af. ”Victoria,” sukkede min mor og satte sig ved siden af mig. ”Han prøvede virkelig at få en anden til at tage mødet, men der er mange møder i banken i dag, fordi det er den første december, og han har nok glemt at fortælle dig om det, hvis du ikke vidste noget,”

”Men han har jo vidst det længe,” mumlede jeg og havde slet ikke lyst til at spise noget. Jeg vidste ikke, hvorfor det betød så meget for mig, men det gjorde det. Der var noget over jul og december, det var der alle vores traditioner var, og de måtte ikke glemmes eller skiftes ud.

”Victoria, han er hjemme, når du kommer hjem, og så skal han ikke noget. Han sagde, inden han gik, at jeg skulle sige, at du skulle komme lige hjem, for så kan I sidde og hygge, okay?” jeg trak på skuldrene. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det, så jeg tog en tår af min kakao, og så at min mor havde ristet noget toast til mig. Jeg sendte hende et smil og prøvede at spise.

Jeg måtte prøve at få julehyggen, selvom det kun var min mor og jeg, men det var svært, når vi ikke alle var her. Jeg var ikke van til, at vi kun var to personer, mindst tre. Jeg husker, der havde været nogle morgener, hvor Niall kom over, fordi han vidste, hvor meget jeg gik op i morgenen på den første december, men det var ved at være to år siden – det var faktisk for præcis et år siden.

Jeg rystede tankerne væk, og tog fat i tændstikkerne, som lå på bordet. Min mor sendte mig et smil, mens hun drak sin morgenkaffe og spiste hendes morgenmad. Jeg strøg tændstikken hen over siden af æsken, og der kom ild i tændstikken, som jeg satte mod toppen af lyset, og da ilden havde fået fat, trak jeg tændstikken væk og pustede den ud.

”Glædelig første december,” sagde min mor.

 

Kl. 15.04

 

Dagen var gået og jeg glædede mig til at komme hjem. Jeg glædede mig altid til at komme hjem, men i dag glædede jeg mig lidt mere end normalt. Det var selvfølgelig på grund af min far. Han skulle gerne sidde derhjemme med kaffe og kakao, så vi kunne hygge os.

Jeg glædede mig også til at komme væk fra Niall. Jeg havde aldrig haft noget i mod ham, overhovedet, men i dag var der noget, der irriterede mig. Jeg vidste ikke, om det var fordi han spurgte mig om min morgen i morges. Han spurgte, om der var noget galt, for jeg virkede ikke så glad, som jeg normalt ville have været en december morgen. Jeg var overrasket over, at han kunne huske, hvordan jeg havde det med december.

”Victoria!” hørte jeg en velkendt stemme råbe bag mig. Jeg ville egentlig ikke snakke med ham, men det ville ikke skade, hvis jeg blot hørte, hvad han ville sige. Jeg stoppede op og vendte mig om, og så at han kom halvløbende. Han så godt ud, som han kom der i mod mig.

”Jeg tænkte, om du stadig har det gamle nummer?” jeg rynkede panden. Hvorfor ville han vide det? Sidst jeg sagde noget til ham, det var, at han skulle slette mit nummer, så vi ikke havde mere kontakt. ”Jeg slettede aldrig dit nummer Victoria,” indrømmede han, og da jeg kiggede ordentlig på ham, kunne jeg se, at hans kinder stille blev en smule rødere.

Jeg nikkede. Jeg havde ikke fået nyt nummer, men jeg vidste bare ikke, hvad han ville med mit nummer.

”Super,” sagde han, da han opdagede, at jeg nikkede. ”Jeg skriver til dig i løbet af weekenden,” og med det skyndte han sig over til en bil, som jeg kendte godt. Jeg fulgte ham med øjnene, og så kneb øjnene sammen og så, at det var hans storebror, Greg, som hentede ham.

Greg havde altid gået og sagt, at vi ville finde sammen på et tidspunkt, fordi vi var så meget sammen. Det var lidt som om, at han gik mere op i forholdet mellem Niall og jeg, end vi selv gjorde dengang, hvilket jeg sagtens kunne grine af nu. Lige nu var Niall og jeg næsten ikke venner, selvom det føltes som om, han prøver på at blive venner igen.

Jeg kiggede mig omkring, og så at nogle fra klassen stod og kiggede på mig, som om de havde observeret, hvad Niall og jeg havde snakket om – eller hvad Niall havde spurgt mig om. Jeg hankede op i min taske og begyndte at gå væk fra skolens område, jeg ville gerne hjem, og heldigvis boede jeg ikke langt væk. Jeg gik hver eneste dag i skole, for det var næsten spild af tid at tage cyklen med, når det var så tæt på.

Da jeg nåede vores vej, kunne jeg næsten ikke vente med at få åbnet vores hoveddør. Da jeg nåede vores hoveddør, kunne den ikke blive åbnet hurtigere, og jeg skyndte mig at sætte min taske på trappen, og smide jakke og sko. Mit smil var ikke til at fjerne, og da jeg kom ud i køkkenet, stod der godt nok en kop dampende varm kakao på bordet, men min far sad ikke på sin stol, hvor han normalt ville sidde.

Mit humør faldt, for jeg havde virkelig håbet, at han var her, men da jeg hørte nogle hoste bag mig, vendte jeg mig og så min far komme gående. Mit smil blev større og det samme gjorde mit humør.

”Har du haft en god dag, Vic?” spurgte han, og da han kom hen til mig, lagde han armene om mig og trak mig ind til et kram.

”Den kunne have været bedre,” sagde jeg, og håbede han forstod det.

”Jeg undskylder mange gange for i morges,” sagde han og kyssede mig i panden.

”Det har været en underlig morgen. Jeg havde det som om, jeg intet kunne finde ud af i timerne, fordi du ikke var her i morges, du havde ikke engang sagt det til mig, hvis du bare havde gjort det,” jeg mumlede det sidste, hvorefter vi begge gav slip på hinanden og satte os ved bordet.

”Det må du virkelig undskylde, men jeg var sikker på, at jeg havde fortalt dig det,”

”Det gør ikke noget,” sagde jeg og mente det. Jeg kunne ikke være sur på ham, og især ikke i december. I december var jeg altid glad, og kunne ikke være sur på nogen.

”Nå, men så lad os få tændt vores kalenderlys,” sagde han og skubbede tændstikkerne over til mig. Vi havde et tykt kalenderlys, så vi kunne have det tændt i flere timer om dagen.

Timerne gik med min far, hvor vi blot snakkede om december måned, om hvad vi skulle lave. Han spurgte mig om jeg var for gammel til at få adventsgaver, og der svarede jeg hurtigt nej. Man var aldrig for gammel til at få adventsgaver, det var noget der hørte julen til.

Vi hyggede os og fik drukket en masse kaffe og kakao. Han fik kaffe, og jeg fik kakao. I min kakao kom der skumfiduser, en lille smule kanel og en af de der candycanes. Det var ikke noget, jeg altid fik, men når det var min far, der lavede kakao til mig, var det sådan det var. Min mor var imod, at der skulle slikkepinden i, og kanel. Hun mente, at det var nok med skumfiduserne.

Det var fredag, hvilket betød, at vi skulle have risengrød. Det var ikke fordi, jeg var så vild med risengrød, men jeg spiste det, fordi det var vores tradition. Jeg fik en lille portion, og spiste det hele op. Jeg brød mig ikke om smørklatten, så jeg fik kun kanel ovenpå. Så senere, hvis jeg blev sulten, kunne jeg gå ned i køkkenet og lave noget mad til mig selv. Det blev nok bare nogle stykker toastbrød eller varmede jeg noget pasta, og så spiste min far gerne med mig igen. 

__________________________

Ihh, nu er det december! Jeg elsker december! 

Er der nogen, der skal se Tinka på TV2 i aften? Jeg skal! Den lyder til at være spændende, især fordi jeg har set et smugkig inde på tv2play, lol. Og så bagefter skal jeg på arbejde - jeg arbejder som bartender, så jeg skal først arbejde kl. 21 - 01 i nat. Og så skal jeg tidligt op i morgen, puha. 

Nu kom der et kapitel fra Victoria. Jeg håber, den er - også Victoria - er som I havde forventet. 

Jeg ved godt kapitlerne er ret korte i det, men jeg håber, at jeg kan lave dem længere, jo længere vi kommer ind i december, men hun siger jo heller ikke så meget. He. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...