The life-changing letter - Elvira Malfoy

De mørke tider havde lagt sig over troldmandsverdenen længe, og Voldemort herskede som aldrig før. Som bekendt var d. 31 oktober 1981 en forfærdelig dag, hvor Lily og James Potter døde, men også en dag til alles store overraskelse, lille Harry Potter på blot 1 år, havde overlevet Voldemorts dræberforbandelse. Hele troldmandsverden var i chok, men et sted i Wiltshire, England sad en lille familie, som ikke var nær så påvirket som andre hekse og troldmænd.

I bogen følger vi Elvira Malfoy, en 11-årig pige, der ligesom sin bror har modtaget sit Hogwarts brev. Sammen tager de spændte mod deres første år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. På deres første år bliver de kastet ud i store beslutninger, nervepirrende situationer og et brag af eventyr. Hvordan mon det kommer til at gå de to søskende, når de opdager brutale sandheder og livsændrende øjeblikke for dem begge to.
Følg med i The life-changing letter - Elvira Malfoy

3Likes
2Kommentarer
1618Visninger
AA

8. Chapter 8

 

Chapter 9 - Den første Quidditch kamp 

Fredag d. 6 September 1991

 

Elvira's synsvinkel 

Efterårets gode vejr så ud til at fortsætte, og det gjorde mig bare glad. Idag var dog en dag jeg så frem til, men jeg var også hamrende nervøs. Sæsonens første Quidditch kamp finder sted idag, en kamp mellem Gryffindor og Slytherin. En kamp jeg måske skal være med i. Harry er jo den officielle søger, men hvis der sker noget er jeg backup. Jeg ber til de højere magter og håber ikke der sker noget, da jeg simpelthen ikke tror jeg kan klare den, er alt for nervøs allerede. Inden kampen kan begynde, skal vi lige have overstået en skoledag. 

Jeg havde næsten gået på Hogwarts i en uge, og havde næsten haft undervisning i 5 dage. Tiden fløj bare afsted, og hvis den blev ved med at flyve afsted, så var jeg hurtigt 17 og på mit sidste år. Jeg elsker Hogwarts, det gør jeg virkelig. Det er bare også så svært at være her, jeg har ikke fået den bedste start. At jeg ikke kan gøre mine forældre tilfredse og stolte piner mig inderst inde, og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre. At blive sendt på Gryffindor havde jeg aldrig troet. Siden jeg var lille er jeg opvokset med Slytherin, og at jeg nok skulle komme derhen, men nej, åbenbart ikke. Jeg har så mange spørgsmål at mit havde kan springe når som helst, dog ikke nogen spørgsmål jeg regner med at få svar på. 

Men dagen skulle jo også til at starte, så jeg kunne ikke lægge her og spekulerer mere. Jeg skal ned og have morgenmad. Da jeg kom ned i storsalen, var der allerede mange mennesker og maden stod allerede på bordene. Jeg skyndte mig hen til de andre fra kollegiet, fandt en plads og satte mig ned ved siden af Harry og Dean. Jeg tog et stykke brød og smurte hindbær marmelade på. Det endte med jeg tog 3 bidder af skiven, da jeg pænt lagde den ned igen og bare drak et glas juice. Nervøsiteten var helt sikkert kommet frem, og sad helt oppe i halsen på mig. "Hvad er der med jer to, se så at få spist" sagde Hermione. "Kan ikke er for nervøs" sagde Harry, "samme her" sagde jeg. "Jeg skal endda ikke spille, eller jo måske, men jeg er alt for nervøs" tilføjede jeg. "Årh hold op, det skal nok gå, i blev jo valgt for en grund ikke?" sagde Ron opmuntrende, hvilket han havde fuldstændig ret i, dog var det enormt svært at tænke på, da nervøsiteten åd en op levende. 

Mit hoved var et stort tankemyldre, og jeg kunne ikke koncentrerer mig i dagens første time, der var magiens historie. Vi skulle læse og lave en aflevering til på tirsdag. Jeg læste en halv side og kunne ikke klare mere, på grund af nervøsitet. Lige nu befandt jeg mig dog i lokalet tilhørende forsvar mod mørkets kræfter, ja vi skulle have dobbelt time med professor Quirrell. 

Professor Quirrell stammede stadig, faktisk en hel del og han virkede altid nervøs, men  hvad var han så nervøs over? Mine tanker blev afbrudt af Quirrells stemme. Idag skal vi lære om varulve" sagde han. Vi alle slog op på kapitlet om varulve. "Hvem kan fortælle mig noget om varulve?" spurgte Quirrell om og kiggede ned på os allesammen. "Ja, frk. Granger" sagde han og gjorde tegn til Hermione kunne fortælle. "En varulv er et menneske , der ved fuldmåne forvandler sig om til en varulv. De bliver til et frygtindgydende væsen der ligner en ulv. Varulve ligner ikke normale ulve, da deres næse og pupiller er anderledes. På alle andre tidspunkter end fuldmåne er de helt normale mennesker" forklarede Hermione. "Korrekt" sagde Quirrel tilfredst. "Nogen der kan fortæller mig mere?" spurgte Quirrell om. Jeg rakte hånden op. "Ja, frk. Malfoy" sagde han imens han stirrede på mig og søgte efter øjenkontakt. "Når fuldmånen nærmer sig begynder de at se syge ud. Man kan godt blive ramt af infektionen, det sker hvis du bliver bidt af en varulv. Idag findes der eliksirer der kan forhindrer forvandlingen til varulv, hvis man drikker eliksiren. Varulve er ekstremt farlige og kan finde på at slå selv deres bedsteven ihjel" forklarede jeg, og smilte tilfredst. "helt korrekt" sagde Quirrell, imens øjenkontakten stadig blev holdt. Jeg begyndte at mærke en voldsom smerte i mit hovede, jeg tog mig hurtigt til hovedet. Mit hovede dunkede og det var jo værre end hovedpine det her. Quirrell kiggede underligt på mig, og slap øjenkontakten. 

De to timer med forsvar mod mørkets kræfter, føltes som en evighed. Og jeg så virkelig frem til at få noget frokost, efter den omgang hovedpine, skulle jeg bare have noget vand. Frokosten gik hurtigt, jeg fik drukket en masse vand og spist et æble, min appetit var stadig ikke særlig stor, på grund af nervøsiteten. Under frokosten fandt Harry en avis, der var helt ny og kom imorges til morgenmaden. Han begyndte at læse op, noget med der havde været indbrud i Gringotts banken, men at de vist ikke fik fat i det de ledte efter, da det allerede var blevet rykket. Ikke fordi jeg spekulerede over det, det rager vel heller ikke et par førsteårs elever som os. Jeg havde kun fokus på kampen idag. 

Efter frokost havde vi den sidste undervisningstime, botanik med madam Spire. Vi skulle ikke eksperimenterer idag eller prøve ting af, vi skulle kun læse. Noget jeg ikke kunne overskue, og jeg fik nok kun læst 1 side. Det var helt forfærdeligt at mine tanker kunne have så meget magt over mig, jeg kunne jo ikke følge med i timerne idag. 

Draco's synsvinkel 

Klokken nærmer sig 17.40 og vi har alle lige spist i storsalen, idag spiser vi tidligt aftensmad grundet kampen mod Slytherin og Gryffindor. Sæsonens første kamp, og den første kamp hvor min tvillingesøster, Elvira måske spiller med. Dog spiller hun på det forkerte kollegie. At hun ikke kom ind på Slytherin, er jeg meget overrasket over. Jeg forstår det ikke, hele vores familie slægt har gået på Slytherin, men hvorfor ikke hende? Fordelingshatten er jo old gammel, og det kan da tydeligvis ses, siden den tager så fandens dumme beslutninger. Jeg har ondt af hende, hvis jeg var kommet på Gryffindor ville jeg skride fra skolen eller forlange en om sortering. Gryffindor er ikke det rigtige kollegie, Slytherin er. Salazar Slytherin er et forbillede, han havde gang i store bedrifter, som desværre aldrig blev fuldført grundet de 3 andre stifter, 3 som mente alle brude få en chance uanset hvilken blodstatus du har. Men vi ved jo allesammen godt, at fuldblodsmagikere er den eneste vej frem. Jeg kan ikke se formål med vi skal have mugglerfødte rendende her, de er jo det rene muddlerblod, føj. 

Inden kampen, der forresten starter om 40 minutter, må jeg lige finde Elvira, og ønske hende held og lykke. Jeg gik mod Gryffindor kollegiets bord, der sad hun med ryggen til. Hendes lange blondte hår strålede og skinnede, da solen ramte lige ned på det. Hun havde en lang rød kappe/trøje på i tyndt stof, hvor der stod "Malfoy" på ryggen efterfulgt at tallet 8 nedenunder. Jeg var nærmest ved at kaste op, af den røde farve, den er bare ikke pæn. "Elvira kan jeg tale med dig alene?" spurgte jeg hende om, "ja selvfølgelig" sagde hun og rejste sig op. "Vi gik ud af storsalen, og ud i den kæmpe gang. "Jeg ville bare sige held og lykke hvis du ender med at skulle være med" sagde jeg, "Tak Draco" sagde hun og smilte. "Selvom du spiller for Gryffindor, så gør dit bedste og ikke tænk på hvad far siger" sagde jeg, "du har ret, jeg gør mit bedste selvom det ikke er for det rigtige kollegie" sagde hun. Jeg nikkede og trak hende ind i et kram. Elvira satte kurs mod Quidditch banen, hvor hun skulle mødes med resten af holdet inden kampstart. 

Jeg kiggede mig lidt omkring, og mine øjne søgte mod indgangen, og jeg fandt hvad jeg søgte. Der stod en man med skulderlangt hår, og en kvinde med en blanding har lyst og mørkt hår, bedre kendt som mine forældre. Jeg satte kurs hen mod dem. "Draco min skat" sagde min mor. "Hej søn, hvor har du gjort af din søster" spurgte min far om, "hun er gået ned til banen, til holdmøde" svarede jeg, han nøjes med at nikke. Vi satte sammen kurs mod Quidditchbanen sammen med resten af skolen. 

Elvira's synsvinkel 

Dagen jeg havde tænkt på i 2 dage, var endelig kommet. Halvdelen af dagen var allerede gået, og nu tog vi fat på anden halvdel af dagen. Jeg befandt mig på Quidditch banen, eller lige ved siden af i et lokale, vi skulle have holdmøde. Jeg var så spændt. Oliver begyndte at tale, forklarede overordnede om reglerne og at vi skulle holde et fair spil, selvom det var mod Slytherin. 

Vi alle stilte os klar. Oliver først efterfulgt af Harry og jeg, og resten af holdet bag os. Tæppet blev rullet op, og jeg fik frit udsyn til hele Quidditchbanen. Den var meget større, når man stod her helt lille. Tilskuerne heppede på livet løs, og der var god stemning. Vi satte os parat på vores kost, og fløj ud - da vi fløj ud blev stemmerne højere og folk skreg efter os. Jeg fløj ved siden af Harry. Hele holdet fløj en omgang rundt om banen, og fløj derefter ind mod midten, så vi var klar til start. At mærke vinden mod min hud, og sidde på kosten igen, var helt fantastisk. En elev begyndte at tale, og bød velkommen til sæsonens første kamp. Og til kampen mod Gryffindor og Slytherin. Slytherin holdet var også kommet ind på banen. Vi samlede os allesammen på midten. Alle samlede sig i en cirkel, Harry og jeg samt Slytherin's søger, Terence Higgs samlede sig oven over dem. Madam Hooch gik nede på græsset, hun skulle starte kampen. 

"Jeg ville have et godt og fair spil, fra jer allesammen" sagde hun og kiggede på os allesammen. Kassen med boldene begyndte at ryste, så hun sparkede på den og kassen åbnede sig. Smasherne røg i luften efterfulgt at de gyldne lyn, det fløj lige forbi Harry's hovede. Madam Hooch kastede tromleren i luften, hvilket betød kampen var gået igang. Jeg fløj derfor hen til det Quiddith tårn hvor lærerne sad. Jeg satte mig ved siden af professor Mcgonagall og Snape. 

Spillerne begyndte at flyve rundt, på deres forskellige positioner. Angelina Johnson scorede det første mål for Gryffindor, og bragte Gryffindor foran med 10 point. Lige pludselig fløj tromleren forbi Harry, og han nået lige at dukke sig, ellers ville han blive ramt. Gryffindor førte meget godt, da Slytherin begyndte at spille beskidt. De skubbede Angelina rundt, og kastede tromleren så hårdt at Oliver faldt ned helt oppe fra den øverste mål. Og der var 15 m. ned. Marcus flint og en anden SLytherin spiller gik direkte mod Angelina der havde tromleren. De skubbede til hende, så hun fløj ned ligeså højt oppe fra som Oliver. 

Harry fandt endelig det gyldne lyn og satte kurs mod det, men hans kost samarbejdede ikke med ham. Han kunne ikke styre den, og han fløj frem og tilbage hængende halvt af kosten. Han kunne ikke gøre noget og hang med en hånd på kosten, hans krop han og dinglede i luften. Han kom endelig op på kosten, men den var stadig ude af kontrol. Ligesom Oliver og Angelina faldt han ned, og røg direkte ned i sandet. Han var bevidstløs, det var stensikkert. Kampen stoppede, for en stund. Dumbledore rejste sig op og skulle til at tale. Normalt kan man ikke stoppe en Quidditch kamp, men uden en søger kan man ikke fortsætte, da kampen kun kan ende ved en fanger det gyldne lyn, og det ville være unfair for Gryffindor

Harry fandt endelig det gyldne lyn og satte kurs mod det, men hans kost samarbejdede ikke med ham. Han kunne ikke styre den, og han fløj frem og tilbage hængende halvt af kosten. Han kunne ikke gøre noget og hang med en hånd på kosten, hans krop han og dinglede i luften. Han kom endelig op på kosten, men den var stadig ude af kontrol. Ligesom Oliver og Angelina faldt han ned, og røg direkte ned i sandet. Han var bevidstløs, det var stensikkert. Kampen stoppede, for en stund. Dumbledore rejste sig op og skulle til at tale. Normalt kan man ikke stoppe en Quidditch kamp, men uden en søger kan man ikke fortsætte, da kampen kun kan ende ved en fanger det gyldne lyn, og det ville være unfair for Gryffindor. "Elvira Malfoy overtager hr. Potters plads" sagde Dumbledore. Åh nej, øjeblikket jeg ikke håbede ville ske, skulle rent faktisk til at ske. Jeg tog min kost og fløj ind på banen, derefter fløjtede Madam Hooch spillet i gang igen. 

Quidditch handler om at bevare roen i pressede situationer, og det prøvede jeg på. Men når du er presset er det svært at være rolig. Jeg kunne mærke mine nerver helt ude på tøjet. Jeg kunne ikke finde det pokkers lyn, det er så svært at se. Endelig fik jeg øje på det, og styrtede mod det sammen med Slytherin's søger. Det gyldne lyn dukkede direkte mod jorden, det samme gjorde jeg og Slytherin's søger, men han blev bange og drejede af hinanden han ville ramme jorden. Jeg drejede kosten op ad, og gjorde mig klar til at stille mig op på kosten, jeg strakte højre arm ud efter lynet, men jeg kunne ikke nå det. Jeg kom til at træde frem med foden, så jeg væltede af kosten og ramte jorden med et bump. Jeg kunne mærke noget i halsen, så jeg satte mig op og spyttede ud, jeg havde det gyldne lyn i munden. "Elvira Malfoy har fanget det gyldne lyn, og scorer 150 point til Gryffindor. Gryffindor har vundet" blev der råbt, og hele skolen jublede med bortset fra Slytherin eleverne, men jeg havde heller ikke forventet andet. 

Efter kampen blev jeg ønsket tillykke. Jeg fandt også min mor og far. Min mor krammede mig hårdt, og min far krammede mig også, men jeg kunne se afskyen i hans øjne. Han kunne ikke tåle jeg havde rød og guld farve på. Vi sagde farvel til min mor og Draco, og så skulle jeg med min far hen på Dumbledores kontor, fordi min far ikke ville accepterer jeg ikke var på Slytherin. VI ankom til kontoret, som var enormt stort og flot. Min far og Dumbledore diskuterede frem og tilbage, imens stod jeg i midten af det hele og pludselig kom Professor Snape og McGonagall eftersom det involverede deres kollegier. Jeg fik fordelingshatten på hovedet. 

"Hmm, jeg står stadig ved min mening. Vi kan forvente meget af dig ved din tid på Hogwarts, store bedrifter ville du kunne udføre. Du er intelligent og yderst begavet, du ville gøre det godt på Gryffindor. Men som din tvilling har du de samme styrker, og massere af mod. Slytherin ville passe perfekt til dig, du ville passe ind. Men jeg star ved min mening, du passer bedst til Gryffindor" sagde fordelingshatten. Dumbledore tog den af. "Det kan simpelthen ikke passe" sagde min far irriteret, og udstødte et hånligt grin. "Mit barn skal ikke gå på Gryffindor, hun skal på Slytherin idag" sagde han. "Meen.." sagde Dumbledore, min far afbrød ham, "ikke noget men, jeg skal have begge mine børn på Slytherin ellers er jeg bange for der kan ske grusomme ting med denne skole" sagde han stædigt. Jeg vidste, at når der var noget min far ville have, så gik han også efter det. Ligesom nu. "Fint, Elvira skifter fra Gryffindor til Slytherin med det samme" sagde Dumbledore opgivende. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...