A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3151Visninger
AA

6. 5

Aftenen var efterhånden slut, og det sidste der manglede at blive gjort, var at besøge mormors grav. Derefter ville vi tage hjem igen, og spille pakkespil, for at afslutte aftenen med grin i stedet for tårer. Efter min mormors død, var vi taget ud og havde set hendes gravsten hver juleaften, for at minde hende, og måden hun bragte os alle sammen, sammen på. 

Vejen til kirkegården var ikke lang, og i løbet af en kold aftentur på tyve minutter var vi ved gravstenen. Elsket mor, mormor og oldemor. Mindet lever videre. Jeg elskede hendes tekst, den passede til alt det hun stod for. Lev stort, og du vil blive kopieret. Elsk stort, og du vil blive husket. Det plejede hun altid at sige, og jeg havde lige siden hendes død levet efter det. 

Vi tændte lysne som stod foran gravstenen, lagde nogle friske blomster, og nogle billige julekugler. Det var blevet en tradition for os, og jeg absolut elskede det. Noget af det værste jeg havde været ude for, var da hun døde, så jeg elskede at jeg flere gange, hvert år, kunne mindes hende. 

Hun var en fantastisk kvinde, og jeg havde lært så meget af hende. Nogle af de vigtigste livslektioner jeg havde fået, kom fra hende. Det hele virkede så ligegyldigt da hun levede, men da hun døde, tog jeg det hele mere seriøst. Efter hendes død, ville jeg mere med livet. 

Jeg huskede det femte billede fra fotoalbummet. Jeg sad som en lille dreng, fire år gammel, og spiste julemiddagen på mormors skød. Jeg havde altid elsket min mormor, og hun havde altid betydet så meget for mig. I de sværeste tider, selv som lille, var det hende jeg ville være sammen med. 

Hun havde uden tvivl været et af mine yndlingsmennesker, og det var hårdt at være her uden hende. Jeg kunne mærke tårerne samle sig i mine øjne, og jeg gned mig i øjnene for at fjerne alle tegn på følsomhed. Jeg mærkede en hånd på ryggen, som kørte beroligende op og ned. 

Jeg satte mig ned på hug foran graven, og lagde mine fingre over det guldindgraverede navn placeret midt på stenen. Tårerne kunne ikke længere holdes tilbage, og vejrtrækningen blev også besværet. 

“Jeg elsker dig, og jeg vil aldrig glemme dig. Tak for altid at være der, tak for at være som endnu en mor. Jeg ville ikke være hvem jeg er, uden dig,” hviskede jeg ned mod jorden. Jeg fjernede de første tårer, som var løbet langt ned ad kinderne på mig. Jeg kiggede tilbage, og så flere af mine familiemedlemmer få tårer i øjnene. De kunne uden tvivl høre alt jeg sagde. 

“Tak for at lade mig spilde sovs og kartofler på dit fine tøj, lige efter at have ødelagt mit eget. Tak for at lade mig sidde på dit skød, når jeg blev for besværlig. Tak for at efterlade et billede af dig og mig, en juleaften fra da jeg var lille. Jeg husker billedet fra dit fotoalbum, så tak for at give det til mor, så jeg altid ville kunne se det,” fortsatte jeg hviskende. Min stemme var ikke lige så musse stille længere, for jeg vidste at jeg ikke ville være den eneste der kunne høre det alligevel. 

Mor kom gående op bag mig, og lagde hendes kolde hånd på min skulder. Hun gav den et kort klem, og med det, kom alle tårerne. Hun prøvede at omfavne mig, men jeg skubbede hende væk, som en anden uforskammet unge. Jeg ville bare gerne græde, lade tårerne strømme, uden at have nogle holde mine hulk tilbage. 

“Tak for alt du nogensinde har gjort for mig. Materialistisk eller ej, så gav du mig mere end nogle andre. Du har gjort mig til manden jeg er i dag, og jeg, og alle omkring mig, er evigt taknemmelige for det,” hviskede jeg lavere end før. Jeg tog min hånd op til min mund, og placerede et blidt kys på mine fingerspidser. Jeg lagde de eksakt samme fingerspidser mod marmorstenen, og overførte kysset til hende. “Jeg elsker dig for evigt,” afsluttede jeg. 

-

Ord: 681

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...