A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3165Visninger
AA

26. 25

Morgenmaden forløb som altid. God mad, godt selskab, humøret var højt, og jeg kunne ikke have valgt et bedre år til at fri. Sneen faldt langsomt ned udenfor, og julemusikken spillede lavt i baggrunden, så lavt at man kun lige kunne høre det. Jeg kiggede en gang rundt om bordet, kiggede på de tomme tallerkner og på personerne der sad bag dem, og jeg kunne ikke lade vær med, at smile.

Summer greb ud efter min hånd halvt under bordet, og jeg tog blidt fat i den, og klemte svagt. Jeg smilede til hende, og hun gengældte hurtigt smilet. “Gaver?” afbrød Annabella os. 

Mor og morbror kunne ikke lade vær med, at grine, og selv sad jeg også og smilede. Hun var så sød, så uskyldig, og så utroligt ivrig når det kom til gaver. Sådan havde hun altid været, og sådan ville hun nok også altid være. “Så pyt da. Lad os gøre det tidligere i år,” sagde mor og blinkede til mig. 

Jeg havde fortalt mor, Robin og Gemma om mine planer. Faktisk havde jeg også fortalt Summers forældre og hendes bror om dem. Jeg havde endda spurgt Summers forældre om hendes hånd, da de var mere troende end min familie var. Det eneste jeg havde gjort, var at hædre deres ønsker, og de var så taknemmelige for, at jeg spurgte først, og ikke først efter hun havde sagt ja. 

“Hvem skal dele ud i år?” spurgte jeg, da vi rejste os for bordet. Jeg kiggede hen på nogle af mine yngre kusiner, som efterhånden var blevet store nok til, at overtage ansvaret for gaveuddelingen. “Mig!” var Monica hurtig til at råbe, mens hendes hånd blev løftet udstrakt op i vejret. 

“Godt, så kan du jo hjælpe mig,” sagde jeg, løftede hende op, og svang hende en gang rundt oppe i luften. Hun grinede, og bad om endnu en tur da jeg satte hende ned. Efter at have vist Summer ind på en passende plads i stuen, gik Monica og jeg hen til træet, og fandt den første gave. 

Uddelingen gik som den plejede, Monica glemte dog at sige hvem gaverne var til og hvem de var fra. Men heldigvis var der mærker på, hvor det hele stod. Gaverne blev pakket op, og smil fyldte alles ansigter. De mindre var allerede gået igang med at tigge om, om vi ikke nok ville samle deres legetøj, så de kunne lege. Endnu et år, fik de at vide, at det kunne de gøre senere på dagen. 

Der var to gaver tilbage under træet, og så var der gaven i min lomme. 

“Den her er til Annabella, fra dig,” sagde jeg, da jeg gav gaven under træet til Monica. Hun smilede stolt, og løb hurtigt, men forsigtigt, ned til sin søster, og afleverede gaven. Inden hun kom hen til træet igen, havde jeg allerede fundet den sidste gave. “Den her er til dig, fra Annabella,” sagde jeg lavt, og kiggede hen på hendes søster. 

Vi gik sammen ind i stuen igen, og Monica og Annabella sad og åbnede gaverne fra hinanden. Jeg smilede kort ved synes at dem, og kiggede så hen på Summer, som sad omringet af alle mine gaver, og fire af sine egne, som min familie havde været ude at købe til hende. Den ene var også fra mig, så hun ikke vækkede mistanke. 

Jeg tog en dyb indånding, kiggede rundt på familien i rummet, og fik øjenkontakt med mor, som nikkede godkendende til mig. Jeg lagde hånden på lommen, og stak to fingre ned i, som jeg brugte til at tage en fast greb om æsken. Jeg kiggede ned på Summer, pustede al min luft ud, og smilede nervøst til hende. Allerede inden æsken var fremme, ordene sagt, kunne jeg mærke tårerne ophobe sig i min øjenkrog. “Så er der kun en gave tilbage,” sagde jeg lavt, med en rystende stemme. 

Summer kiggede forvirret op på mig, som jeg begyndte at gå ned på et knæ. I præcist samme øjeblik, som jeg landede på mit højre knæ, trak jeg æsken frem, og fik kluntet åbnet den op. Inden i den lå en smuk sølv ring, med den fineste sten, som jeg en måned inden havde været ude og finde. 

“Summer, du er den perfekte pige for mig. Hende jeg har ventet hele mit liv på,” startede jeg ud med, at sige. Tårerne i hendes øjne var ikke til at tage fejl af, og det var hendes smil ej heller. Vi havde fået opmærksomheden fra alle i familien, selv de små som før havde været koncentrerede om deres nye legetøj. “Du fylder det rum i mit hjerte, som i 22 år ikke har været fyldt,” fortsatte jeg. 

“Harry,” hviskede Summer blødt. En tårer flygtede fra hendes øjenkrog, og fandt sin vej ned ad hendes rosafarvede kind. Jeg tog ringen ud af æsken, og holdte den mellem to fingre. “Vil du gøre mig til verdens lykkeligste mand, og blive min kone?” spurgte jeg indledende. 

“Summer Jackson, vil du gifte dig med mig?”

Tårerne løb ned ad hendes kinder, og et kæmpe smil formede sig om hendes læber. Hun kastede sig om min hals, og hviskede blidt en masse ja ind i mit øre. Jeg rejste mig besværet op, og svang hende rundt om min krop, mens jeg kyssede hende på håret. Jeg satte hende ned, fandt hendes venstre lillefinger frem, og satte uden besvær ringen på hendes finger. 

“Hun sagde ja!” sagde jeg dramatisk, næsten som om, at hele min familie ikke havde vidnet det. Der blev klappet, piftet og jublet, og mor kom med det samme hen for at lykønske os.

Hurtigt blev kameraet fundet frem, og med tårer i øjnene og rester af dem ned ad kinderne, blev der taget et billede af os, som senere hen ville blive sat i det nye album. Det ville være et billede, jeg for altid ville kunne huske, for det dokumenterede det lykkeligste øjeblik i mit liv. 

-

Ord: 987

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...