A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3152Visninger
AA

22. 21

I dette kapitel er kursiv noget, som Harry forestiller sig, en drøm.

 

Mine øjne blev tunge, og jeg faldt i søvn smilende. Mine tanker ledte mig ned ad alle mulige sideveje i min hjerne, og landede på julen fra da jeg var tyve år gammel.

Jeg kom ind ad døren, og stillede de mudrede arbejds sko på tæppet der var beregnet til det. Jeg hang jakken op på knagen, og børste smudset væk fra mit hår med mine hænder. Noget af det havde sat sig fast i krøllerne, så jeg burde hellere gå i bad inden familien kom. 

Klokken var kun otte om morgenen, og de ville først komme klokken ti, så jeg havde massere af tid. “Hegnet er fikset nu, mor,” råbte jeg igennem huset. 

Mor havde bedt mig om at reparere hegnet inden gæsterne kom, så de ikke skulle kæmpe med, at åbne lågen som Robin havde sat op i sommeren. Robin var ikke ligefrem en handyman, og jeg havde ikke været hjemme. Jeg havde for første gang været ude og rejse alene, for at komme videre efter Louisa. Jeg smilede da jeg gik op ad trapperne. 

På vejen ud til badeværelset kiggede jeg efter både mor og Robin men jeg kunne ikke se nogle af dem. Værelsesdørerne var åbne, ingen var i køkkenet, og badeværelsesdøren var åben. Jeg trak på skuldrene og gik ud på badeværelset, tændte lyset og låste døren efter mig. 

Vandet varmede jeg op, og gik i bad. Jeg skyllede snavset ad mig, og steg ud af badet igen. Jeg føntørrede mit hår, og tog et håndklæde om underkroppen. Jeg satte mit hår, børstede mine tænder, og rensede mine negle. 

Jeg låste døren op og slukkede lyset efter mig, og gik ind på mit gamle værelse, som jeg endnu en gang havde fået lov til at overnatte i over julen. Jeg åbnede kufferten og fandt boxers, sokker, bukser og en skjorte frem. Jeg tog skjorten på, og derefter sokker og boxers, og til sidst bukser, som jeg strammede til med et bælte. Jeg kiggede mig selv i spejlet som hang på den modsatte væg af min seng, og smilte tilfreds ved synet. 

Når jeg gad, kunne jeg godt se godt ud. 

“Mor?” kaldte jeg, da jeg gik ned ad trapperne. Klokken var ni, og der var stadig en time til, at det hele ville gå igang, men det ville være underligt hvis hun ikke var der. Jeg gik ud i køkkenet, men der var stadig tomt. Jeg så en seddel på køleskabet. ‘Vi er hjemme kvart i ti, det er en overraskelse.’

Jeg kiggede ind i spisestuen, og så at bordet var tomt. Jeg gav mig til at dække bordet, så jeg satte tallerkner, skeer, knive, gafler, glas, servietter og alt hvad der ellers hørte til på bordet, og pyntede det fint med lys og julekugler. 

Tiden gik hurtigere end forventet og før jeg vidste af det, var klokken tyve minutter i ti. Mor og Robin ville være hjemme snarest, så jeg satte mig ind i stuen, og lod som om, at jeg ikke havde lavet noget. Døren gik op, og ind kom morbror og pigerne. Monica og Annabella var begge blevet store, og de løb hen til mig, og jeg svingede dem rundt om mig i et kram. De grinede begge to. 

“Hvor er din mor?” spurgte morbror, og satte sig på en stol. Han havde tre poser med sig, som jeg gik ud fra var fyldt med gaver. Jeg trak på skuldrene, og kiggede ud mod indkørslen. “Ingen anelse,” svarede jeg bundærligt. 

Straks efter gik hoveddøren op, og mor og Robin kom gående ind med en gave i armene. Jeg kiggede undrende på dem, mens de smed sko, jakke og halstørklæder. “Hvor har I været?” spurgte jeg stresset. 

“Ude og købe en gave,” svarede Robin roligt, inden han gik ud i køkkenet. Mor gik hen til juletræet med gaven i hænderne, og lagde den under træet. Lige efter ringede det på døren, og få sekunder efter det, kom hele familien rendende ind ad vores smalle hoveddør.

Morgenmaden forløb som normalt, og der blev spist en del. Der blev danset om juletræet, og hurtigt efter det var alle børnene løbet ind i stuen og havde sat sig på gulvet, med massere af plads omkring dem til deres gaver. De voksne var lidt langsommere, men fik også sat sig ind. Jeg tog en dyb indånding inden jeg bukkede mig ned, for at tage den første gave under træet. 

“Til mor, fra Harry,” læste jeg højt for hende, da jeg kom gående med gaven mod hende. Spoiler; det var en sweater hun havde ønsket sig, men jeg blev ikke i stuen længe nok til at se hende åbne den. 

Og sådan fortsatte jeg. Delte gaver ud, og gik tilbage til træet for at hente en ny gave. Jeg nåede til den mor og Robin kort inden morgenmaden havde været ude at købe. Det var den sidste gave under træet, og den lå helt op ad stammen. Jeg løftede den ud, og kiggede efter gavemærket. Til Harry, fra Robin og mor. 

Jeg tog den med ind i stuen, og satte mig i midten af stakken af mine gaver. Mest af alt havde jeg lyst til, at åbne den med det samme, men jeg åbnede nogle breve først, som var fyldt med enten penge eller gavekort. Jeg takkede dem, som havde givet mig dem. Pakken foran mig var langt større end nogle af de andre gaver, og også større end de gaver jeg havde fået de tidligere år. 

Papiret rev jeg i en hurtig bevægelse af, og smed hen i en sort sæk der stod bag mig. Under papiret var en grå værktøjskasse, og da jeg åbnede den var den fyldt med værktøj. Robin kom gående hen mod mig, med en sav i hænderne, som han forsigtigt lagde ved siden af mig. Han smilede. 

Jeg rodede værktøjet igennem, og opdagede hurtigt at de havde købt alt det værktøj der var nødvendigt for, at kunne arbejde som tømrer. Jeg kunne ikke fjerne smilet fra mit ansigt, ikke engang da jeg besværet rejste mig fra gulvet for at kramme Robin og mor. Det var ikke den eneste gave de havde købt til mig, og værktøjskassen med alt det værktøj i, var ikke en billig gave. 

Jeg kunne ikke fatte, at de havde brugt så mange penge på, at jeg kunne blive noget så simpelt som tømrer, når de altid havde ønsket mere for mig. 

-

Ord: 1063

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...