A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3165Visninger
AA

3. 2

“Mor?” spurgte jeg ud i køkkenet. Hun stod med ryggen til mig, men vendte sig om og smilede. Hun var igang med opvasken fra aftenens måltid. “Ja?” svarede hun. 

“Min første jul. Hvordan var den?” spurgte jeg hende, med et kæmpe smil på læben. Jeg havde set billedet i albummet tidligere, og eftersom minderne ikke eksisterede i mit eget hjernebibliotek, måtte jeg spørge den eneste person tilstede som kunne huske det. 

“Din første jul var fantastisk,” startede hun ud. Det var tydeligt at se, at hun blev glad af mindet. un tørrede den sidste smørkniv af, og lagde dem alle ned i skuffen under bordet. Hun satte sig på stolen ved siden af mig, og lagde en hånd på min arm. “Hvorfor spørger du, skat?” spurgte hun nysgerrigt.

“Jeg kan ikke selv huske det, og jeg vil gerne kende mine jule,” svarede jeg beslutsomt. Hun nikkede og smilede. “Din første jul var fantastisk,” gentog hun mumlende. 

“Som du måske husker, plejede vi at holde jul juleaften, i stedet for julemorgen som vi gør nu. Du var meget ung, og det var Gemma, din søster, også. Der var ingen af jer der kunne holde ud, at familien kom og lagde gaver under træet, og I så ikke kunne åbne dem. Eller, det var nu mere Gemma. Så i stedet for at torturere jer, lod vi jer holde jul tolv timer før alle andre børn i England. I var heldige, ikke?” spurgte hun retorisk. Jeg kunne dog ikke lade vær med, at nikkede og smile. 

“Men ja, klokken sytten spiste vi normalt julemaden. And, kalkun, kartofler, sovs og alt hvad vi ellers normalt spiser. Du fik gulerodsgrød, da det var det eneste du ville spise. Du var besværlig hele måltidet igennem, indtil vi gav dig en enkelt bid af desserten. En time efter sov du trygt svøbt ind i et tæppe, mens Gemma åbnede alle dine gaver for dig,” fortsatte hun. Vi kunne ikke lade vær med at grine. Jeg kunne selv huske få minder fra da jeg var lille, at Gemma altid ville åbne mine gaver. Uanset om det så var jul eller fødselsdag, så ville hun gerne åbne dem. Nu vidste jeg hvorfor. 

“Hvad fik jeg i gave?” spurgte jeg. Jeg håbede på, at hun kunne huske det, men jeg ville ikke bebrejde hende, hvis ikke hun kunne. Det var 24 år siden, og det var ikke ligefrem fordi, at jeg stadig havde nogle af tingene. 

“Du fik ikke som sådan nogle gaver. Du fik nogle små bamser, som du fik gnasket dig igennem i løbet af året efter. Udover det fik din far og jeg penge som vi kunne bruge på dit værelse, og du fik nogle lydbånd vi kunne sætte på for dig. Den eneste rigtige gave, var nok rokkestolen vi fik. Mormor mente, at det ville gavne dig hvis jeg sad og rokkede i den når jeg ammede dig,” fortalte hun detaljeret. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Det lød præcis som noget mormor ville have gjort.

“Efter du var faldet i søvn, lagde vi dig og Gemma ind i stuen hvor I kunne sove. I faldt begge hurtigt i søvn, mens vi andre dansede om juletræ og åbnede vores gaver. Gemma var meget utålmodig som lille, og det er hun jo også stadig, så vi var nødt til at åbne hendes gaver først, altid,” sagde hun med et smil på læben. Jeg kunne se nogle få tårer ophobe sig i hendes øjenkrog. 

“Så hele min første jul omhandlede Gemma?” spurgte jeg flabet, efterfulgt af et blink med venstre øje. Mor kunne ikke lade vær med at grine ad mig. “Stort set,” var hun hurtig til at svare.

“Men du var også for lille til, at vide hvad jul var,” uddybbede hun. Jeg smilede, og mindedes billedet. Hun vendte sig om, og gik igang med at tørre bordet af. 

Jeg havde flere spørgsmål til hende, men de måtte vente til efter desserten.

-

Ord: 657

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...